Das Dorf im Wandel der Zeit

Sådan går du rundt

• Med mus: klik i billedet. Så fanger browseren musen, og du kigger med den. Esc slipper musen igen.
• Tasterne er som i Minecraft: W A S D går, Shift løber, Space hopper, venstreklik hakker (hold den nede), E åbner tasken, M er kortet, og 1-9 vælger værktøj.
• På telefon eller tablet: hold fingeren nede til venstre for at gå, træk et andet sted for at kigge, og tryk kort for at hakke eller gå ind.
• Gå hen til en dør for at komme ind hos håndværkeren. De to porte i hjørnerne fører til minen og til skoven.

Die zwölf Zeitalter

Byen står det samme sted hele vejen igennem. Brønden flytter sig ikke, og smedjen ligger på sin plads i både jernalderen og i 1880 — det er huset på pladsen der bliver et andet. Rækkefølgen her er den du spiller dem i.

1. 1. Jægerstenalderen ca. 12.500-4.000 f.Kr. · Norden og Mellemøsten

   Brødet er ældre end markerne — man bagte i mindst 4.000 år før nogen såede det første korn.

   Quelle: Arranz-Otaegui et al.: «Archaeobotanical evidence reveals the origins of bread 14,400 years ago in northeastern Jordan», PNAS 115(31), 2018 (abgerufen 03-09-2026)

2. 2. Bondestenalderen 4.000-1.700 f.Kr. · Dänemark

   Da man begyndte at så, blev man nødt til at blive boende — og et hus man ikke forlader, skal bygges så det holder.

   Quelle: Nationalmuseet: Bondestenalderen 4000 f.Kr.-1700 f.Kr. (abgerufen 09-09-2026)

3. 3. Ægypten — Det Gamle Rige ca. 2686-2181 f.Kr. · Nildalen

   Pyramiderne blev rejst med kobber, reb og ramper — jern fandtes ikke endnu, og træ måtte sejles ind fra udlandet.

   Quelle: Den Store Danske / lex.dk: Cheopspyramiden (abgerufen 09-09-2026)

4. 4. Bronzealderen 1.700-500 f.Kr. · Dänemark

   Bronze er ikke noget man finder — det er kobber og tin blandet, og ingen af delene findes i den danske jord.

   Quelle: Nationalmuseet: Where did the bronze come from? (abgerufen 03-09-2026)

5. 5. Die Eisenzeit 500 f.Kr.-800 e.Kr. · Dänemark

   Jernet blev aldrig flydende. Ingen ovn i oldtiden kunne nå 1538 °C — man varmede malmen til den blev en svampet klump og hamrede slaggen ud af den.

   Quelle: Nationalmuseet: Ældre jernalder 500 f.Kr.-400 e.Kr. (abgerufen 09-09-2026)

6. 6. Die Römerzeit år 1-400 · Das Römische Reich

   Romerne blandede vulkansk aske i deres mørtel, og så kunne betonen hærde under vand. Ordet «cement» kommer fra den blanding.

   Quelle: Den Store Danske / lex.dk: opus caementicium (abgerufen 03-09-2026)

7. 7. Vikingetiden 793-1050 · Dänemark

   Vikingerne savede ikke deres planker — de kløvede dem, så træets fibre blev hele. Derfor kunne skibet være både let og stærkt på én gang.

   Quelle: Vikingeskibsmuseet: Bordplanker (Rundt om vikingeskibet) (abgerufen 09-09-2026)

8. 8. Das Mittelalter 1050-1536 · Dänemark

   Teglstenen gjorde det muligt at bygge i sten uden at have et stenbrud — man brændte sin egen sten af ler fra marken ved siden af.

   Quelle: Den Store Danske / lex.dk: tegl (abgerufen 03-09-2026)

9. 9. Die Renaissance 1536-1750 · Danmark og Nordeuropa

   Da saven blev drevet af vand, kunne man skære brædder i stedet for at kløve dem — og så blev tømmer noget man købte i stedet for noget man huggede.

   Quelle: Den Store Danske / lex.dk: savværk (afsnittet «Savværker i Danmark») (abgerufen 09-09-2026)

10. 10. Die Industrialisierung 1750-1900 · England og Danmark

    Bessemer blæste luft gennem det flydende jern og brændte kullet ud. Pludselig kunne man lave stål i ton, hvor man før lavede det i kilo.

    Quelle: Den Store Danske / lex.dk: Bessemer-proces (abgerufen 03-09-2026)

11. 11. Det vilde vesten 1865-1895 · det amerikanske vesten

    Jernringen på et vognhjul sættes på gloende og krymper hjulet sammen når den køler. Det er ikke pynt — det er dét der holder hjulet i ét stykke.

    Quelle: The Worshipful Company of Wheelwrights, «Making a Wheel» (abgerufen 09-09-2026)

12. 12. Heute 1900-i dag · Dänemark

    Vi bygger ikke stærkere end vikingerne gjorde. Vi bygger TÆTTERE — isoleringen er det lag ingen af de elleve andre tidsaldre havde.

    Quelle: Den Store Danske / lex.dk: mineraluld (abgerufen 03-09-2026)

Was keine Quelle ist

Byen i 3D ser rigtig ud, også dér hvor tallene bare er valgt. Her står det, hvad der er valgt og hvorfor — så du ved, hvad du kan bruge til noget, og hvad der bare skulle til for at spillet kunne spilles.

halv

VILKÅRLIGT: 34 m, altså en plads på 68 × 68 m. Tallet er ikke arkæologi, det er gangafstand: med 1,4 m/s (`FART_NORMAL` i ../rum.ts) tager det ca. 18 sekunder at gå fra brønden ud til det fjerneste hjørne. ⚠️ Tallet har været både 38 og 44: det blev hævet 03-09-2026 fordi grundene måtte vokse (⛔-noten om DREJEDE HUSE), og sat ned til 34 igen 04-09-2026 fordi byen var for stor at gå i (⛔-noten om AFSTANDENE). Bunden er nu portalerne, som når x = ±33 (flyttet 1,5 m ud 05-09-2026, se noten i `mine`-posten); de 34 giver 1 m luft udenom.

radius

VILKÅRLIGT: 0,25 m — samme tal som `RUM.radius` i ../rum.ts, og genbrugt med vilje, så en spiller der kan gå gennem en dør inde i et rum, også kan gå gennem den smalleste passage på pladsen. Den smalleste passage mellem to grunde er **2,00 m** (målt igen 16-09-2026 af `smallestePassage()` i alle tolv tidsaldre — smedje/kirke, kirke/stenhugger, gård/pottemager og gård/væver fra middelalderen og frem); med 0,5 m diameter er der 1,5 m luft. ⚠️ Her stod «3,0 m» indtil da, målt 05-09-2026 — tallet drev, fordi grunde blev flyttet bagefter, og det er nøjagtig dét den næste sætning advarer om. ⚠️ Her stod «2,00 m» — men målingen sagde 1,5 m, fordi bageri/tømrer-grundene var vokset til 10 m efter at tallet blev skrevet, og portalerne lå 1,5 m fra dem. En påstand i en tekst måler ingenting; kør `smallestePassage()` igen når du rører en grund. ⚠️ MÅLT IGEN 17-09-2026, efter at bopladsen blev spredt ud: de 2,00 m står, men jægerstenalderen gik fra 16,50 m til **2,20 m** — bageovnen står nu 2,2 m fra brøndens grund, og den tidsalder er ikke længere «luftig». Tallet er stationernes, ikke husenes: `smallestePassage()` tæller nu `UDENDOERS_ARBEJDE` med, netop fordi en vævestol spærrer en vej lige så godt som et hus. Se ⛔-noten om AFSTANDENE.

oejenhoejde

VILKÅRLIGT: 1,60 m — igen samme som `RUM.oejenhoejde`. Husmålene i ./udgaver.ts er valgt så de ser rigtige ud målt mod netop denne øjenhøjde: en langhusvæg på 1,8 m er lige akkurat højere end kameraet, og et kirketårn på 16 m er ti gange så højt.