Teori & metode
Korrekt teknisk isoleringsdokumentation trin for trin
En grundig gennemgang af beregningsprogrammet IsoDim — Isovers digitale værktøj til teknisk isolering, der beregner efter den danske standard DS 452. Guiden gennemgår de centrale inputfaktorer, der er afgørende for en korrekt beregning: emnetype, placering, isoleringsklasse, bæringstype, orientering, overflade, flow og temperaturforudsætninger.
Afgør, om det element der skal isoleres er et rør, en kanal eller en planflade. Rør bruges til alt, der indeholder en flydende eller massiv masse. Kanaler bruges til luft, røg eller gas. Rør og kanaler med diameter over Ø400 mm beregnes som planflade, da standardens formler ikke er præcise nok for større dimensioner. Rektangulære kanaler omregnes til ækvivalent cirkulær diameter ved at dividere den samlede omkreds med pi (3,14).
Er kanalen rektangulær, beregnes den ækvivalente cirkeldiameter som kanalens samlede omkreds divideret med 3,14. Eksempel: En 200×200 mm kanal har en omkreds på 800 mm, hvilket svarer til en diameter på ca. Ø255 mm. Denne værdi tastes ind i IsoDim som en rund kanal.
Angiv præcist, hvor installationen befinder sig: indvendigt (inden for bygningsisoleringen, svarende til et opvarmet rum med min. 5 °C), udvendigt men under tag (udetemperatur uden vindpåvirkning), eller over tag/udendørs (udetemperatur med vind). Placeringen afgør de omgivende temperaturer og har direkte indvirkning på isoleringsklassen. Som tommelfingerregel anvendes 20 °C indvendigt og en gennemsnitlig årstemperatur på 8 °C udvendigt ved energiberegninger.
Isoleringsklasserne er fastlagt i DS 452, tabel 6.4, og er ikke til forhandling. Klassen afhænger af installationstypen (f.eks. opvarmningsanlæg, brugsvand, ventilation), ikke af driftstiden. For industri- og procesinstallationer beregnes klassen ud fra driftstid, og her er overfladetemperaturen — ikke energiforbruget — typisk det styrende krav.
Uisolerede bæringer, der gennembryder isoleringen, medfører et beregningsfradrag i isoleringsevnen: 15 % ved indvendig placering og 25 % ved udvendig placering. En isoleret bæring skal have samme eller bedre isoleringsevne som den omgivende isolering — en tynd 30 mm bæring er ikke tilstrækkelig, hvis rørskålen er 100 mm.
Angiv, om røret er vandret eller lodret monteret. Lodrette rør har typisk et lidt højere isoleringskrav på grund af egenkonvektion — den naturlige luftstrøm, som det varme rør selv genererer langs sin overflade. Forskellen er oftest under 1 mm, men kan i grænsetilfælde betyde, at man skal gå én isoleringstykkelse op.
Overfladen, der skal angives, er den yderste afsluttende overflade — for eksempel en PVC-kappe eller en aluminiumsfolie. Blank aluminium reflekterer omgivende stråling og hæver overfladetemperaturen, hvilket sparer isoleringstykkelse ved varmerør, men er ugunstigt ved kondensberegninger. Ved beregning anbefales 'alu-sink' (mat aluminium), da overfladen med tiden oxiderer og tiltrækker støv. Overfladevalget gælder for hele installationens levetid, som kan være op til 30 år.
For ventilationskanaler skal lufthastigheden i m/s angives. Jo lavere lufthastighed, jo større er overgangsmodstanden (overgangsisolansen) mellem luften og kanalvæggen — og jo mere isolering er der teknisk set tilgængeligt. Kanaler vil derfor altid kræve en lavere isoleringstykkelse end tilsvarende rør. Flowet kan angives i m/s, m³/t eller l/s direkte i IsoDim. Bemærk, at planflader (kanaler over Ø400 mm) ikke giver mulighed for at angive flow.
Ved energi- og klassekrav bruges gennemsnitstemperaturer for et helt år: typisk 20 °C indvendigt og 8 °C udvendigt. Ved kondens- og overfladetemperaturer beregnes altid worst case — det koldeste eller varmeste tænkelige tidspunkt. Det er forkert at anvende f.eks. -12 °C som omgivende temperatur ved energiberegninger, da det blot giver en kunstigt forbedret lambda-værdi og dermed en lavere — og ikke korrekt — isoleringstykkelse.
Vælg det relevante isoleringsprodukt fra IsoDims produktliste. Alle produkter har en maksimal anvendelsestemperatur, og programmet afgiver en advarsel, hvis medietemperaturen overstiger denne. Teknisk isolering har en lambda-kurve, der viser isoleringsevnen ved forskellige temperaturer — bygningsisolering har kun én lambda-værdi (ved 10 °C) og er ikke godkendt til teknisk isolering og må ikke anvendes hertil.
IsoDim beregner løbende og viser det nødvendige U-værdikrav fra DS 452 samt den tilhørende minimumsisoleringstykkelse. Minimumskrav rundes altid op til næste tilgængelige produkttykkelse — der rundes aldrig ned. Hvis det beregnede krav overstiger den størst tilgængelige rørskål, kan dobbeltlag anvendes: beregn først U-værdikravet, og beregn dernæst, hvilken kombination af to produktlag der opfylder det.
Udvendig kondens opstår på kolde rør (f.eks. kølemiddelrør), hvor overfladetemperaturen falder under dugpunktet. Angiv medietemperatur, omgivende temperatur og relativ luftfugtighed. I standard HVAC-installationer løses kondensproblemet oftest med 20 mm isolering. I særlige forhold som svømmehaller eller væksthuse (høj relativ luftfugtighed op mod 85 %) kan 30 mm eller mere være nødvendigt. Indvendig kondens beregnes tilsvarende.
Modulet 'Strømmende medier' beregner temperaturfald for et medium, der bevæger sig igennem et rørsystem opdelt i sektioner — nyttigt til f.eks. procesanlæg, hvor mediet ikke må falde under en kritisk temperatur. Modulet 'Temperatur i tanke' beregner, hvor hurtigt en tanks indhold afkøles over tid under givne isolerings- og vejrforhold, og er relevant til dimensionering af beredskabstid ved driftsstop.
Bygget efter AMU SYD's video «Isodim i uddrag fra Isover».