Opmåling & beregning
Vælg klasse og fastlæg isoleringsdybde
Lektionen gennemgår de grundlæggende principper for beregning af isoleringsdybde på rør, kanaler og beholdere efter den danske standard DS 452. Der fokuseres på isoleringsklasserne 1–6, hvor klasse 1 tillader det højeste varmetab (1,17 W/m²) og klasse 6 det laveste (0,22 W/m²). Valg af klasse afhænger af installationstype, placering ift. klimaskærmen og det forventede driftsomfang over året.
Afgør, om der er tale om et HVAC-anlæg (opvarmning, ventilation eller køling) eller et industrianlæg med høje medietemperaturer. Industrianlæg, hvor medietemperaturen gør det umuligt at overholde et varmetab-krav, isoleres i stedet op mod en tilladt overfladetemperatur på 49–50 °C.
Al installation med en omgivende temperatur under 5 °C betragtes som 'ude' (udenfor klimaskærmen), og alt over 5 °C som 'inde'. Befinder røret sig på et uisoleret loft, regnes det som udenfor klimaskærmen, selvom gennemsnitstemperaturen her typisk anslås til ca. 8 °C.
Find den korrekte isoleringsklasse (1–6) i DS 452 ud fra installationens type og placering. Klasse 1 anvendes ved anlæg, der kun er i drift i få uger eller måneder om året, mens klasse 6 anvendes ved kontinuerlig drift udenfor klimaskærmen. Fordelingsledninger indenfor klimaskærmen kræver eksempelvis klasse 3, og udenfor klasse 6.
Mål rørets eller kanalens diameter. Runde rør og kanaler op til 400 mm beregnes som cirkulære elementer; alt over 400 mm beregnes som planflade. For rektangulære kanaler beregnes omkredsen (2 × højde + 2 × bredde) og divideres med 3,14 for at finde den ækvivalente cirkulære diameter. Overstiger denne 400 mm, beregnes som planflade.
Notér medietemperaturen i røret/kanalen samt den omgivende temperatur. Jo større temperaturforskel, desto højere isoleringsklasse kan der blive tale om. Ved installationer på et uisoleret loft bruges den lokale gennemsnitstemperatur på ca. 8 °C som omgivende temperatur i selve beregningen.
Undersøg, om installationen er udsat for vind. Udendørs installationer kræver kendskab til den lokale vindhastighed. Installationer på et uisoleret loft (uden direkte vindpåvirkning) sættes til en vindhastighed på 0,1 m/s, da beregningsprogrammet Isodin ikke kan regne med nul som indgangsværdi.
Afgør, om den færdige isoleringsoverflade er blank (f.eks. alufolie) eller mat. Strålingstallet er forskelligt for de to overflader og påvirker det beregnede varmetab. Da isolering med alufolie-kappe med tiden bliver mat, anbefales det at regne med mat overflade, så normen overholdes i hele isoleringens levetid.
Regn med mat overflade — alufolie bliver mat med tiden.
Fastlæg, om rørbæringerne er isolerede eller ej. Uisolerede bæringer, der hviler direkte på røret, øger varmetabet med op til 15 % og kan i yderste konsekvens medføre, at hele rørstrengen skal isoleres med op til 40 % mere isolering. Anvendes isolerede bæringer, kan isoleringstykkelsen i visse tilfælde reduceres med én tykkelsesklasse.
Beslut, hvilken isoleringstype der skal anvendes: rørskål, lamelmåtte, cellegummi eller isoleringsplader (f.eks. IP2). Typen har direkte indflydelse på den beregnede isoleringstykkelse og skal angives korrekt i beregningsprogrammet.
Ventilationskanaler klassificeres separat i DS 452. Tilluftskanaler placeret i det rum, de betjener, kræver ingen isolering. Tilluftskanaler med mekanisk køling (15–23 °C lufttemperatur) kræver klasse 1 indendørs. Tilluftskanaler med en dimensioneret lufttemperatur under 15 °C eller over 23 °C kræver klasse 3 henholdsvis klasse 2–4, afhængigt af placering.
For fjernvarmerør inden for bygningen gælder klasse 4, og for fordelingsledninger mellem bygninger ligeledes klasse 4. Solfangere (ledninger) kræver klasse 4 uanset om de er inde eller ude. Bufferbeholderen til solfangere kræver klasse 6 udenfor klimaskærmen og klasse 5 indenfor. Koplingsledninger i samme rum som en varmegiver (radiator) isoleres ikke.
Indlæs alle registrerede parametre (diameter/format, medie- og omgivende temperatur, isoleringstype, overfladebeskaffenhed, vindhastighedsværdi og bæringstype) i beregningsprogrammet Isodin. Programmet beregner herefter den nødvendige isoleringstykkelse samt det forventede varmetab i watt pr. meter og det nødvendige centermål mellem rørene.
Notér den beregnede isoleringstykkelse, det resterende varmetab (W/m) og centermålet mellem rørene. Kontrollér, at isoleringstykkelsen er tilstrækkelig til at overholde den valgte isoleringsklasses varmetabsgrænse, og at overfladetemperaturen ikke overstiger 50 °C (bortset fra koplingsledninger og varmegivere). Resultatet dokumenteres i arbejdsbeskrivelsen.
Bygget efter AMU SYD's video «Lektion 1 beregninger 44434 – DS 452».