Opmåling & beregning
Online-beregning af varmetab, energi og CO₂
Lektionen introducerer brugen af det online beregningsprogram Isodine fra Isover til beregning af rørisolering på ventilationsanlæg. Programmet er frit tilgængeligt og kræver ingen særlig adgang; tilsvarende programmer findes hos Paroc, Rockwool og Armacell. Resultatet giver et detaljeret overblik over varmetab, energiforbrug i kilowatt og CO₂-aftryk — både før og efter isolering — samt det nødvendige antal kvadratmeter isoleringsmateriale.
Gå til Isodines online beregningsprogram via internettet. Programmet er offentligt tilgængeligt og kræver ingen login eller særlig tilladelse. Når programmet åbner, ses en række blå prikker, som hver repræsenterer et felt, du skal udfylde.
Ud fra en forudgående klassificering af røret — eksempelvis via DS 452 — fastlæg den påkrævede isoleringsdydelse. I eksemplet er der tale om et ventilationsrør under et nedsænket loft med omgivende temperatur på 20 °C og medietemperatur 15–23 °C med mekanisk køl, hvilket giver klasse 1. Den tilhørende isoleringsdydelse angives til 30 mm i programmet.
Angiv at der er tale om en cirkulær kanal, da ventilationskanaler op til diameter 400 mm klassificeres som cirkulære. I eksemplet er diameteren 160 mm. Hvis det var en rektangulær kanal eller en planflade, skulle den relevante kanaltype vælges i stedet.
Vælg om kanalen er placeret horisontalt eller vertikalt. Eftersom de fleste ventilationskanaler ligger vandret, sættes kryds ved 'horisontal'. Angiv dernæst, om kanalen befinder sig inden for eller uden for klimaskærmen. I eksemplet er kanalen placeret indvendigt under et nedsænket loft.
Sørg for at sætte kryds ved feltet for angivet isoleringstykkelse, så programmet anvender den manuelt fastlagte tykkelse på 30 mm frem for en beregnet standardværdi.
Vælg 'aluminium-oksideret' som overfladebehandling, selv om alufolien fremstår blank ved montering. Over tid vil overfladen matte, og da isoleringen skal holde i op til 40 år, skal strålingstallet afspejle overfladens tilstand i slutningen af perioden.
Angiv kanalens diameter (160 mm) samt den samlede rørstrengslængde. I eksemplet anvendes 244,2 løbende meter rør med en diameter på 160 mm.
Skriv omgivelsestemperaturen — typisk 20 °C indendørs, med mindre andet er specificeret. Angiv dernæst medietemperaturen. Selvom den spænder fra 15 til 23 °C, anvendes 15 °C, da mekanisk køl giver den største temperaturdifference (20 °C minus 15 °C = 5 °C), og det er dyrere at producere kulde end varme.
Isodine anvender som standard 3 m/s som flowhastighed inde i kanalen. Dette passer til de fleste kanaltyper og kan som udgangspunkt efterlades uændret.
Vælg den ønskede isoleringstype. I eksemplet bruges en alulamelmåtte, som er den mest omkostningseffektive løsning. Isoleringstykkelsen sættes til 30 mm i overensstemmelse med klasse 1-kravene.
Sæt et flueben ved 'Energiforbrug'. Dette felt er som standard ikke aktiveret i Isodine, men ved at aktivere det frigøres en række nyttige data: samlet energiforbrug i kilowatt, årlige omkostninger i kroner og CO₂-aftryk — både med og uden isolering.
Angiv drifttiden. For helårsdrift er denne 8.760 timer om året, og den kan efterlades uændret. Angiv derefter den aktuelle energipris pr. kilowatt. I eksemplet er prisen sat til 2,25 kr./kWh for elektricitet. Energiprisen kan slås op på aktuelle energiprislister.
Angiv antallet af uisolerede bæringer. For ventilationskanaler er bæringerne i langt de fleste tilfælde ikke isolerede. Dette medfører et ekstra varmetab på 5 % sammenlignet med isolerede bæringer og skal medregnes i beregningen for at opnå et korrekt resultat.
Gennemgå de beregnede resultater: varmetab pr. meter pr. time (isoleret og uisoleret), samlet varmetab på hele rørstrengen, energiforbrug i kilowatt, årlige driftsomkostninger i kroner samt CO₂-aftryk. Træk de relevante tal fra hinanden for at beregne den faktiske besparelse ved isolering.
Programmet beregner automatisk det nødvendige antal kvadratmeter isoleringsmateriale. Formlen er: (diameter + 2 × isoleringstykkelse) × π ÷ 1000 × rørstrengslængde. I eksemplet giver det (160 + 60) × 3,14 ÷ 1000 × 244,2 = 168,69 m². Kender du antallet af kvadratmeter pr. rulle eller pose, kan du nu beregne, hvor mange pakker du skal medbringe.
(Ø + 2 × tykkelse) × π ÷ 1000 × længde = m² materiale.
Bygget efter AMU SYD's video «Lektion 2 beregninger 44434 – Isodim».