PVC
Isogenobeklædning som afslutningsoverflade
En grundig teoretisk og praktisk introduktion til PVC-folie (også kaldet isogeno- eller isotopbeklædning), der bruges som afslutningsoverflade på teknisk isolering. Gennemgår materialets egenskaber, varianter, anvendelsestemperatur, fastgørelsesmetoder, præfabrikerede komponenter og det rette håndværktøj — med reference til DS-452.
PVC-folie (isogenobeklædning/isotop) fås i tykkelserne 0,25 mm, 0,35 mm og 0,5 mm samt i ruller på 12,5 m eller 25 m. Folien findes i farvevarianterne grå, hvid (råhvid), sort og med sølvbelægning. Vær opmærksom på, at PVC-folie ikke er egnet til udendørsbrug, da UV-stråling nedbryder materialets egenskaber.
Inden montage skal det sikres, at folien anvendes inden for det testede temperaturområde på minus 15 til plus 75 grader Celsius. Folien er slagfast og egnet til brug i fx frostrum, men bør ikke bruges i frostvejr udendørs.
Sørg for, at isoleringen under PVC-folien er korrekt og præcist monteret, inden beklædningen lægges på. PVC-folien er glat og vil tydeligt afsløre eventuelle ujævnheder eller fejl i det underliggende isoleringsarbejde.
Til rør med meget små dimensioner anbefales de små ruller, da disse har en mindre inderdiameter og dermed automatisk trækker sig bedre om røret end folie taget fra ydersiden af en stor 25-meter-rulle.
Folien kan skæres fra rullen med en skarp kniv, mens rullen står lodret på gulvet — det kræver dog en vis erfaring. Et mere præcist og brugervenligt alternativ er en folieskære udstyret med et lille skærhjul, som løber i en skinne og leverer et meget flot og rent snit.
PVC-folien fastholdes primært med tagrendelim, som er effektiv, men indeholder flygtige og skadelige stoffer. Som et mindre skadeligt alternativ findes en PVC-specialklæber baseret på opløsningsmidlet NMP, der kan blandes med vand i alle forhold. Bemærk dog, at denne klæber er vandopløselig og kan afgive væske ved samlinger samt efterlade hvide striber.
Nitter leveres i endeløse baner og monteres med en maksimal indbyrdes afstand på 150 mm. De er konstrueret, så den spidse ende kan trykkes direkte igennem begge lag isotop. Er folien i den tykkeste variant (0,5 mm), kan man forprikke hullet med en spidsyl, så nitten lettere trænger igennem.
I enderne af rørinstallationer anvendes afslutnings-/lamelbånd, som fås i de relevante isoleringsdimensioner. Husk, at lamelbåndet er ca. 2 mm smallere end isoleringstykkelsen — fx 28 mm bånd til 30 mm isolering — for at undgå en kuldebro igennem isoleringen.
Lamelbåndet skal være ca. 2 mm smallere end isoleringstykkelsen.
V- og W-bøjninger har en lille krumningsradius (skarp bue) og anvendes bedst på fittings med gevind eller pressede clamps. S- og 3S-bøjninger har en større krumningsradius og egner sig til svejsebøjninger. Bøjninger fås i gradtal fra 11 over 22,5, 30, 45 og 60 til 90 grader. Undgå om muligt at klippe bøjninger til, da det giver et ringere resultat og fjerner de indvendige afslutninger.
Clamps-bøjninger og -T-stykker er udstyret med en lille flange, der gør det vanskeligt at isolere henover med almindelig isolering. Disse komponenter leveres derfor præfyldt med PU-skum og forsynet med PVC-beklædning udvendigt. Ifølge DS-452 er det tilladt at reducere isoleringstykkelsen en vis procentdel på sådanne små fittings, dog ikke i større mængder.
Brug isolerede bæringer frem for traditionelle, da disse reducerer varmetabet markant. Den traditionelle bæring trækker 15 procent mere energi ud af rørene. Ved at anvende isolerede bæringer kan man spare op til 35 procent af isoleringstykkelsen. De isolerede bæringer har en PU-kerne med hård inderkerne og er forsynet med PVC-beklædning udvendigt, så folien efterfølgende nemt kan limes til.
Til arbejdet med PVC-folie anbefales: tommestok og vinkel til afmærkning, en stikpasser slebet i spidserne til at skære huller, en syl til at afmærke knækkanter (tryk forsigtigt for ikke at knække materialet), en hobbykniv med udskifteligt blad til præcise snit, og en skræddersaks til små udklip.
For at sikre en præcis montering skal hele konstruktionen placeres korrekt, inden limen påføres. Fasthold midlertidigt folien med en tråd med én løs ende. Når limen er tør, fjernes tråden ved at trække i den løse ende. Tråde, der skal sidde permanent — fx på afslutningsbånd — skal være i rustfrit materiale som kobber eller rustfrit stål.
Når afslutningsbånd fastholdes med kobbertråd, skal knuderne holdes så små som muligt. Vrid tråden halvanden til to gange rundt om sig selv og vrid den herefter af — det giver en lille og præsentabel knude.
Tape må ikke bruges som erstatning for lim eller nitter. Når tape monteres, strækkes den i længderetningen, og med tiden vil den forsøge at trække sig tilbage til sin oprindelige form, hvorved den løsner sig fra overfladen. Tape er udelukkende en kosmetisk og midlertidig løsning.
Tape er kun kosmetisk og midlertidig — aldrig erstatning for lim eller nitter.
Bygget efter AMU SYD's video «PVC teori».