Bypass
Rørkappe der er trykket flad, hvor der ikke er plads — lige, i bøjning, i T og i kegle.
Hvor sand er udfoldningen?
Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.
Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.
Bukkematematikkens fagsprog
De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.
- Udfoldning
- Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.
- Udfoldet længde
- Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)
- Bukketillæg
- Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)
- Bukkefradrag
- Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA
- Ydre tilbagerykning
- Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)
- Udligningsværdi v efter DIN 6935
- Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD
- K-faktor
- Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2
- Neutral fiber
- Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.
- Bukkevinkel
- Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen
- Indvendig bukkeradius
- Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.
- Pladetykkelse
- Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.
- Bukkelinje
- Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.
- Prøvebuk
- En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀
DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.
Målene du taster
20 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Hvor sidder bypasset?variant | Lige rør, strålet · Lige rør, almindelig · I bøjning · I T-stykke · I kegle (reduktion) | Lige rør, strålet | — |
| Diameter (kappens indvendige mål)D | 40–1.000 mm · trinstørrelse 1 | 120 mm | Isoleringens udvendige diameter. I en reduktion: diameteren i den ende, hvor minusmålet sidder. |
| MinusmålP | 1–300 mm · trinstørrelse 1 | 25 mm | Hvor langt røret trykkes ind: fra cirklen ind til den flade side. Skal være mindre end radius. |
| Bypassets længdebetingetlaengde | 20–2.000 mm · trinstørrelse 1 | 120 mm | — |
| Flapper for endernebetingetflapper | til / fra | slået til | Cirkelafsnit med radius R, der lukker enden. Med flapper får enden undersik. |
| Bøjningens vinkelbetingetboej_vinkel | 15–90 ° · trinstørrelse 0,5 | 45 ° | — |
| Antal hele segmenterbetingetboej_hele | 0–6 stk · trinstørrelse 1 | 0 stk | Ud over de to halve endesegmenter. 0 = et knæ i to stykker. |
| Bøjeradius (til aksen)betingetboej_R | 0–3.000 mm · trinstørrelse 1 | 100 mm | Et knæ har ingen rigtig radius; skolen vælger en, så der er noget at bygge op omkring. |
| Centerlængdebetingetboej_cl | 20–3.000 mm · trinstørrelse 1 | 200 mm | Fra den lige ende langs aksen til skæringspunktet mellem de to benes akser. |
| Helt flade segmenter i midtenbetingetboej_flade | 0–6 stk · trinstørrelse 1 | 0 stk | Bypasset ligger midt i bøjningen med ét strålet segment på hver side. |
| Grenens centerlængdebetingett_cl | 30–2.000 mm · trinstørrelse 1 | 140 mm | Fra hovedrørets akse til grenens frie ende. |
| Hovedrørets bypasslængdebetingett_laengde | 50–3.000 mm · trinstørrelse 1 | 250 mm | — |
| Bertel på grenenbetingetbertel | 0–20 mm · trinstørrelse 1 | 10 mm | Mindst 10 mm, lagt ned 87–88° på hovedrøret. |
| Den anden endes diameterbetingetk_D2 | 40–1.500 mm · trinstørrelse 1 | 230 mm | Reduktionens fulde ende — uden minusmål. |
| Reduktionens længdebetingetk_hoejde | 20–3.000 mm · trinstørrelse 1 | 300 mm | — |
| Langsømmens pladssoem | Kl. 3 (i siden) · Kl. 6 (over for bypasset) · Kl. 9 (i siden) | Kl. 3 (i siden) | Bypassets midte er kl. 12. Sømmen må ikke sidde i bypasset. |
| Sik i enderneende_sik | Oversik (3 mm) · Undersik (5 mm) · Ingen sik | Oversik (3 mm) | — |
| Godstykkelset | 0,4–1,5 mm · trinstørrelse 0,05 | 0,7 mm | Pladekapper ligger på 0,5–1,0 mm. |
| Materialelegering | Aluminium Al99,5 (1050A) · Aluminium AlMg3 (5754) · Varmforzinket stål DX51D+Z · Rustfrit 1.4301 / AISI 304 · Rustfrit 1.4404 / AISI 316L | Aluminium Al99,5 (1050A) | — |
Avancerede felter
Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Overlæg på langsømmenoverlaeg | 10–50 mm · trinstørrelse 1 | 20 mm | Skolen lægger 10 mm til i begge sider af omkredsen = 20 mm overlæg. |
Færdige forlæg
Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.
Strålet bypass Ø120, minus 25
Lektion 1 bypas: flad i den ene ende, strålet op i den anden; korden 97,5 mm mod buen 113,7 mm
Kaldes også: strålet bypass · stråle bypas · bypass lige rør
Almindelig bypass Ø120, minus 25, med flapper
Lektion 1 bypas: flad hele vejen, flapper med radius 60 og undersik i enderne
Kaldes også: almindelig bypass · bypass med flapper · flad bypass
Almindelig bypass Ø100, minus 10
Formelbladets eksempel: K 60, V 73,74°, S 64,35, omkreds 309,81 mm
Kaldes også: bypass formel · bypass regneeksempel
Strålet bypass i 45° knæ Ø120, minus 25
Lektion 2 bypas bj: to segmenter med smig 22,5°, centerlængde 200, bypasset i nakken
Kaldes også: bypass i knæ · bypass i bøjning · bypass knæbøjning
Strålet bypass i 90° bøjning Ø135, minus 30
Opgavehæftet s. 17: R 120, centerlængde 200, 3 hele + 2 halve segmenter
Kaldes også: bypass i bøjning · stråle bypas i bøjning · bøjning med bypass
Strålet T-stykke Ø120 med bypass, minus 30
Opgavehæftet s. 18: ens diameter, grenens centerlængde 140, hovedrørets bypass 250 mm
Kaldes også: bypass i T-stykke · bypass i tee · stråle tee
Bypass i reduktion Ø230 → Ø130, minus 30
Reduktionens mål fra opgavehæftet s. 24, minusmålet 30 i den lille ende
Kaldes også: bypass i kegle · bypass i reduktion · konisk bypass
Forbehold
Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.
- Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at montere by-pass på højtryksdamp (Pladeudfoldning specielle, AMU Syd 2009, s. 9).
- Et bypass «snyder» med isoleringstykkelsen, så det kan være en god idé at få godkendelse hos kunden (Pladeudfoldning specielle s. 9). Bypass er ikke i overensstemmelse med DS 452; der er kun en tolerance for små fittings (Lektion 1 bypas).
- Skrå bypass på lige rør er ikke bygget: den findes kun som en scannet tegning uden tekst og mål.
- Bypass i kegle følger «samme metode» som på lige rør; kilden beskriver ikke selve udfoldningen. Kildesikkerheden er middel.
- T-stykket er kun bygget på ens diameter med samme minusmål i gren og hovedrør (opgavehæftet s. 18).
- Flapperne tegnes som egne emner. I skolens mønster sidder de i ét med kappen og bukkes ned til sidst.