Konisk tee (kegle-gren på hovedrør)
Et tee der starter med hovedrørets diameter og smalner ind til grenen: en reduktion med et T-stykke bygget ind.
Hvor sand er udfoldningen?
Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.
Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.
Bukkematematikkens fagsprog
De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.
- Udfoldning
- Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.
- Udfoldet længde
- Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)
- Bukketillæg
- Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)
- Bukkefradrag
- Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA
- Ydre tilbagerykning
- Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)
- Udligningsværdi v efter DIN 6935
- Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD
- K-faktor
- Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2
- Neutral fiber
- Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.
- Bukkevinkel
- Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen
- Indvendig bukkeradius
- Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.
- Pladetykkelse
- Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.
- Bukkelinje
- Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.
- Prøvebuk
- En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀
DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.
Målene du taster
18 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Målene tastes sommaal_fra | Kappens mål · Rør + isolering | Kappens mål | — |
| Hovedrørets diameter (kappens indvendige mål)betingetD_hoved | 40–1.000 mm · trinstørrelse 1 | 250 mm | Isoleringens udvendige mål på hovedrøret. |
| Lille diameter (teets åbning)betingetd | 20–1.000 mm · trinstørrelse 1 | 120 mm | Kappens indvendige mål der, hvor teet slutter. |
| Hovedrørets udvendige Ø (nøgent)betingetroer_hoved | 10–800 mm · trinstørrelse 0,1 | 190 mm | — |
| Grenens udvendige Ø (nøgent)betingetroer_gren | 10–800 mm · trinstørrelse 0,1 | 60 mm | — |
| Isoleringstykkelsebetingetiso | 10–200 mm · trinstørrelse 5 | 30 mm | — |
| Keglens store endekegle | Hovedrørets Ø · Egen stor Ø · Keglens hældning | Hovedrørets Ø | — |
| Keglens store Ø i hovedrørets centerlinjebetingetD_kegle | 20–1.000 mm · trinstørrelse 1 | 250 mm | Kappens indvendige mål. Højst hovedrørets diameter. |
| Keglens hældning fra lodretbetingetvinkel | 1–60 ° · trinstørrelse 0,5 | 20 ° | Skolens eksempel: Ø250 → Ø120 på centerlængde 180 hælder 19,86°. |
| Længden tastes somlaengde | Centerlængde · Kort længde | Centerlængde | — |
| CenterlængdebetingetCL | 20–3.000 mm · trinstørrelse 1 | 180 mm | Fra hovedrørets centerlinje op til teets åbning. |
| Kort længde KLbetingetKL | 5–3.000 mm · trinstørrelse 1 | 55 mm | Fra hovedrørets top op til teets åbning. |
| Sik i teets åbningsik_lille | Oversik (3 mm) · Undersik (5 mm) · Ingen sik | Oversik (3 mm) | — |
| Bertel mod hovedrøretbertel | 0–20 mm · trinstørrelse 1 | 10 mm | Skolen lægger 10 mm til bertlen. |
| Tegn hullet i hovedrørettegn_hul | til / fra | slået til | Hullet i hovedrørets kappe som en ekstra del: keglens fod lagt ud på kappen, 1:1. |
| Godstykkelset | 0,4–1,5 mm · trinstørrelse 0,05 | 0,7 mm | Pladekapper ligger på 0,5–1,0 mm. |
| Materialelegering | Aluminium Al99,5 (1050A) · Aluminium AlMg3 (5754) · Varmforzinket stål DX51D+Z · Rustfrit 1.4301 / AISI 304 · Rustfrit 1.4404 / AISI 316L | Aluminium Al99,5 (1050A) | — |
Avancerede felter
Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Overlæg ud over sømmen (0 = værkstedets regel)overlaeg | 0–50 mm · trinstørrelse 1 | 10 mm | Skolen går 10 mm ud over sømmen og laver nittehullerne i de 10 mm. |
Færdige forlæg
Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.
Konisk tee Ø250 → Ø120, centerlængde 180
«Konisk Tee ny w» og videoen «Lektion 7 konisk tee plade 3»: lille Ø 120, stor Ø 250, længde center 180
Kaldes også: konisk tee 250 120 · konisk T 250
Konisk tee Ø250 → Ø120, kort længde 55
Samme tee tastet med kort længde fra hovedrørets top: 180 − 125 = 55
Kaldes også: konisk tee kort længde
Forbehold
Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.
- Keglens akse står vinkelret på hovedrøret og går gennem dets centerlinje, som i skolens «Konisk Tee» (AMU Syd, plade trin 3). En skæv eller forskudt kegle er ikke med.
- Hullet i hovedrørets kappe er tegnet som en skabelon: keglens fod lagt ud på kappen. Skolen udfolder det ikke, så det er ren geometri uden tillæg.
- Cylinder-grenen på en kegle (skrå tee mod reduktion) er en anden figur.