Oval bøjning (rørbundt)
To rør i én kappe, bøjet i segmenter — over hinanden eller side om side.
Hvor sand er udfoldningen?
Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.
Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.
Bukkematematikkens fagsprog
De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.
- Udfoldning
- Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.
- Udfoldet længde
- Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)
- Bukketillæg
- Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)
- Bukkefradrag
- Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA
- Ydre tilbagerykning
- Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)
- Udligningsværdi v efter DIN 6935
- Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD
- K-faktor
- Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2
- Neutral fiber
- Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.
- Bukkevinkel
- Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen
- Indvendig bukkeradius
- Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.
- Pladetykkelse
- Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.
- Bukkelinje
- Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.
- Prøvebuk
- En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀
DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.
Målene du taster
17 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Hvordan ligger rørene?variant | Over hinanden · Side om side | Over hinanden | — |
| Diameteren tastes sommaal_fra | Bøjningens diameter · Rør + isolering | Bøjningens diameter | — |
| Bøjningens diameter (kappens indvendige mål)betingetD | 40–1.000 mm · trinstørrelse 1 | 120 mm | Isoleringens udvendige diameter om hvert rør. |
| Rørets udvendige Øbetingetroer_d | 10–800 mm · trinstørrelse 0,1 | 60,3 mm | — |
| Isoleringstykkelsebetingetiso | 10–200 mm · trinstørrelse 5 | 30 mm | — |
| Centermål mellem rørenec | 10–1.000 mm · trinstørrelse 1 | 70 mm | Fra midt til midt af rørene. Er der to centermål, brug det største. |
| Bøjeradius (mindste, til aksen)R | 20–3.000 mm · trinstørrelse 1 | 90 mm | Over hinanden: det inderste rørs radius — det yderste får R + c. Side om side: rørenes radius. |
| Bøjningens vinkelvinkel | 15–90 ° · trinstørrelse 0,5 | 90 ° | — |
| Antal hele segmenterhele | 0–8 stk · trinstørrelse 1 | 3 stk | Ud over de to halve endesegmenter. 90° i 3 hele + 2 halve giver smigen 11,25°. |
| Centerlængde i startcl_start | 20–3.000 mm · trinstørrelse 1 | 140 mm | Fra den lige ende langs aksen til skæringspunktet mellem de to benes akser — målt til den mindste radius. |
| Centerlængde i slutcl_slut | 20–3.000 mm · trinstørrelse 1 | 140 mm | — |
| Langsømmens pladsbetingetsoem | I siden i den store radius (6A) · I nakken (kl. 9) | I siden i den store radius (6A) | Side om side sidder sømmen altid i siden (kl. 12). |
| Sikketillægsik | 0–8 mm · trinstørrelse 0,5 | 2 mm | Skolen bruger ca. 2 mm på en Ø120-bøjning. 0 = skarp kant. |
| Godstykkelset | 0,4–1,5 mm · trinstørrelse 0,05 | 0,7 mm | Pladekapper ligger på 0,5–1,0 mm. |
| Materialelegering | Aluminium Al99,5 (1050A) · Aluminium AlMg3 (5754) · Varmforzinket stål DX51D+Z · Rustfrit 1.4301 / AISI 304 · Rustfrit 1.4404 / AISI 316L | Aluminium Al99,5 (1050A) | — |
Avancerede felter
Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Antal rørantal_roer | 2–4 stk · trinstørrelse 1 | 2 stk | Rør i række med samme centermål. Kilderne viser to. |
| Overlæg på langsømmenoverlaeg | 10–50 mm · trinstørrelse 1 | 20 mm | Skolen sætter 10 mm kant af i begge sider = 20 mm overlæg. |
Færdige forlæg
Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.
Oval bøjning Ø120, c 70 — over hinanden
Videoen «Oval bøjning»: R 90 og 160, 3 hele + 2 halve, søm i siden (6A); omkreds 376,8 + 2 × 70 = 516,8 mm
Kaldes også: oval bøjning over hinanden · rørbundt over hinanden
Oval bøjning Ø120, c 70 — søm i nakken
Videoen «Oval bøjning» 19:39: ¼ omkreds + 70 + ½ omkreds + 70 + ¼ omkreds
Kaldes også: oval bøjning søm i nakken
Oval bøjning Ø130, c 90 — rør over hinanden
Opgavehæftet s. 14: mindste radius 100, største 190, centerlængde 140/140, samles i siden
Kaldes også: 90 graders bøjning type A oval · oval bøjning opgavehæfte
Oval bøjning Ø130, c 90 — rør side om side
Opgavehæftet s. 15: radius 100, centerlængde 140/140; 3/12 + c + 6/12 + c + 3/12
Kaldes også: oval bøjning side om side · bøjning med oval centermål
Oval bøjning Ø120, c 70 — side om side
Videoen «Oval bøjning» 21:08: en almindelig bøjning med 70 mm sat ind i ryg og kværk
Kaldes også: rørbundt side om side
Forbehold
Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.
- En oval bøjning samler to rør i én kappe. Det gør man ikke i forhold til DS 452 (videoen «Oval bøjning», AMU Syd, 0:26).
- Ligger rørene skråt for hinanden, er der to centermål; skolen regner med det største (videoen «Oval bøjning» 1:14–1:36).
- Kun rør med SAMME diameter er bygget («Med to ens diametre», opgavehæftet s. 14–15). Kilderne viser to rør; flere rør i række regnes med samme geometri, men er ikke vist i undervisningsmaterialet.
- Sikketillægget lægges på alle tværkanter som på opgavehæftets mellemstykke. Kilden siger ikke direkte, om endestykkets gjæringskant også skal have sik.