Oval til rund
To parallelle rør i én oval kappe, der fortsætter i ét rør med samme diameter.
Hvor sand er udfoldningen?
Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.
Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.
Bukkematematikkens fagsprog
De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.
- Udfoldning
- Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.
- Udfoldet længde
- Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)
- Bukketillæg
- Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)
- Bukkefradrag
- Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA
- Ydre tilbagerykning
- Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)
- Udligningsværdi v efter DIN 6935
- Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD
- K-faktor
- Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2
- Neutral fiber
- Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.
- Bukkevinkel
- Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen
- Indvendig bukkeradius
- Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.
- Pladetykkelse
- Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.
- Bukkelinje
- Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.
- Prøvebuk
- En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀
DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.
Målene du taster
12 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Diameteren tastes sommaal_fra | Kappens diameter · Rør + isolering | Kappens diameter | — |
| Diameter (kappens indvendige mål)betingetD | 40–1.000 mm · trinstørrelse 1 | 135 mm | Samme diameter i begge rør og i det runde rør — isoleringens udvendige mål. |
| Rørets udvendige Øbetingetroer_d | 10–800 mm · trinstørrelse 0,1 | 60,3 mm | — |
| Isoleringstykkelsebetingetiso | 10–200 mm · trinstørrelse 5 | 30 mm | — |
| Centermål mellem rørenec | 10–1.000 mm · trinstørrelse 1 | 70 mm | Fra midt til midt af de to parallelle rør — trekantens vandrette ben. |
| Reduktionens højdeH | 20–2.000 mm · trinstørrelse 1 | 85 mm | Fra den ovale ende til den runde ende — trekantens lodrette ben. |
| Langsømmens pladssoem | I den lige side (streg 3) · I den skrå side (streg 9) | I den lige side (streg 3) | — |
| Sik i den ovale ende (den store ende)sik_stor | 0–8 mm · trinstørrelse 0,5 | 3 mm | Skolen lægger altid 3 mm til i den store ende. 0 = skarp kant. |
| Sik i den runde endesik_lille | Oversik (3 mm) · Undersik (5 mm) · Ingen sik | Oversik (3 mm) | — |
| Godstykkelset | 0,4–1,5 mm · trinstørrelse 0,05 | 0,7 mm | Pladekapper ligger på 0,5–1,0 mm. |
| Materialelegering | Aluminium Al99,5 (1050A) · Aluminium AlMg3 (5754) · Varmforzinket stål DX51D+Z · Rustfrit 1.4301 / AISI 304 · Rustfrit 1.4404 / AISI 316L | Aluminium Al99,5 (1050A) | — |
Avancerede felter
Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Overlæg på langsømmenoverlaeg | 10–50 mm · trinstørrelse 1 | 20 mm | Skolen sætter 10 mm kant af i begge sider = 20 mm overlæg. |
Færdige forlæg
Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.
Oval til rund Ø135, højde 85, centermål 70
Opgavehæftet s. 7 og videoen «Lektion 6 rund-oval»: søm i den lige side (3), oversik i den runde ende
Kaldes også: oval reduktion med to ens diameter · oval til rund reduktion
Oval til rund Ø135 — søm i den skrå side
Videoen «Lektion 6 rund-oval» 15:37: samlingen i det skrå stykke (9) i stedet for
Kaldes også: oval til rund søm i 9
Oval til rund Ø135 — undersik i den runde ende
Videoen «Lektion 6 rund-oval» 14:37: undersik 5 mm i den lille ende, 3 mm i den store
Kaldes også: oval til rund undersik
Forbehold
Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.
- Ifølge DS 452 bør rør ikke ligge så tæt, at de skal slås sammen i én kappe. Lav den kun, hvis bygherren forlanger det (videoen «Lektion 6 rund-oval», AMU Syd, 1:06–1:26).
- Kun to rør med SAMME diameter, der fortsætter i ét rør med samme diameter («Oval reduktion med to ens diameter», opgavehæftet s. 7). En runde ende med en anden diameter er ikke bygget.
- Den ovale ende er skolens oval: to halvcirkler bundet sammen af lige stykker. En elliptisk oval er en anden figur (elliptisk kegle).