Skrå tee mod reduktion (cylinder-gren på kegle)
En rund gren, der sidder skråt på en reduktion: grenen udfoldes efter parallelmetoden mod keglen, og keglen trianguleres.
Tilnærmet udfoldningIndvendige mål22 mål1 forlæg
Hvor sand er udfoldningen?
Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.
Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.
Bukkematematikkens fagsprog
De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.
- Udfoldning
- Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.
- Udfoldet længde
- Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)
- Bukketillæg
- Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)
- Bukkefradrag
- Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA
- Ydre tilbagerykning
- Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)
- Udligningsværdi v efter DIN 6935
- Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD
- K-faktor
- Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2
- Neutral fiber
- Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.
- Bukkevinkel
- Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen
- Indvendig bukkeradius
- Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.
- Pladetykkelse
- Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.
- Bukkelinje
- Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.
- Prøvebuk
- En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀
DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.
Målene du taster
22 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Målene tastes sommaal_fra | Kappens mål · Rør + isolering | Kappens mål | — |
| Reduktionens store Ø (kappens indvendige mål)betingetD_stor | 40–1.500 mm · trinstørrelse 1 | 230 mm | — |
| Reduktionens lille Ø (kappens indvendige mål)betingetd_lille | 20–1.500 mm · trinstørrelse 1 | 130 mm | — |
| Grenens Ø (kappens indvendige mål)betingetd_gren | 20–1.500 mm · trinstørrelse 1 | 100 mm | — |
| Rørets udvendige Ø i den store ende (nøgent)betingetroer_stor | 10–1.200 mm · trinstørrelse 0,1 | 170 mm | — |
| Rørets udvendige Ø i den lille ende (nøgent)betingetroer_lille | 10–1.200 mm · trinstørrelse 0,1 | 70 mm | — |
| Grenrørets udvendige Ø (nøgent)betingetroer_gren | 10–1.200 mm · trinstørrelse 0,1 | 40 mm | — |
| Isoleringstykkelsebetingetiso | 10–200 mm · trinstørrelse 5 | 30 mm | — |
| Reduktionens længdeH | 20–3.000 mm · trinstørrelse 1 | 300 mm | Langs aksen fra den lille ende til den store. |
| Grenens vinkel mod reduktionens aksevinkel | 15–165 ° · trinstørrelse 0,5 | 45 ° | Mellem grenens akse og reduktionens akse mod den store ende. 90° er et lige T. |
| Grenens akse skærer reduktionens akseplacering | 0–3.000 mm · trinstørrelse 1 | 30 mm | Højden over den lille ende, hvor de to akser mødes. |
| Grenens længdegrenlaengde | 20–3.000 mm · trinstørrelse 1 | 320 mm | Langs grenens akse fra reduktionens akse ud til grenens ende x. |
| Bertel mod keglenbertel | 0–20 mm · trinstørrelse 1 | 10 mm | Tegningen siger «Husk at lave tillæg til bærtel» uden mål; 10 mm er skolens tal fra den koniske tee. |
| Tegn hullet i keglentegn_hul | til / fra | slået til | Hullet i keglens kappe som en ekstra del: grenens fod lagt ud på keglen, 1:1. |
| Grenens sømsoem_gren | I 3 (som tegningen) · I 6 · I 12 | I 3 (som tegningen) | Kan skærefilen ikke laves med sømmen i 3, så flyt den til 6 eller 12 — dér står kurven altid vinkelret på sømmen. |
| Sik i grenens ende xsik_gren | Ingen sik · Oversik (3 mm) · Undersik (5 mm) | Ingen sik | — |
| Sik i reduktionens store endesik_stor | Ingen sik · Oversik (3 mm) · Undersik (5 mm) | Ingen sik | — |
| Sik i reduktionens lille endesik_lille | Ingen sik · Oversik (3 mm) · Undersik (5 mm) | Ingen sik | — |
| Godstykkelset | 0,4–1,5 mm · trinstørrelse 0,05 | 0,7 mm | Pladekapper ligger på 0,5–1,0 mm. |
| Materialelegering | Aluminium Al99,5 (1050A) · Aluminium AlMg3 (5754) · Varmforzinket stål DX51D+Z · Rustfrit 1.4301 / AISI 304 · Rustfrit 1.4404 / AISI 316L | Aluminium Al99,5 (1050A) | — |
Avancerede felter
Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Overlæg på grenens søm (0 = værkstedets regel)overlaeg_gren | 0–60 mm · trinstørrelse 1 | 0 mm | 0 lader værkstedets overlægsregel bestemme bredden efter diameteren. |
| Overlæg på keglens søm (0 = værkstedets regel)overlaeg_kegle | 0–60 mm · trinstørrelse 1 | 0 mm | 0 lader værkstedets overlægsregel bestemme bredden efter diameteren. |
Færdige forlæg
Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.
Reduktion Ø230 → Ø130, 300 lang, gren Ø100 i 45°
Opgavehæftet s. 24 «Skrå Tee-stykke mod reduktion»: D 230, D 130, 300 lang, gren D 100 i 45°. Akse-skæringen (ca. 30) og grenens længde (ca. 320) er aflæst på tegningen — de er ikke målsat
Kaldes også: skrå tee 230 130 · tee på reduktion 45
Forbehold
Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.
- Kilden er én tegning uden tekst: «Skrå Tee-stykke mod reduktion» i opgavehæftet (BAI/AMU Syd 2009) s. 24. Hvor grenens akse skærer reduktionens akse, og hvor lang grenen er, står ikke på tegningen — tast dem selv.
- Grenens akse skærer reduktionens akse (ingen sideforskydning), som på tegningen. En forskudt gren er ikke med.
- Tegningen udfolder ikke hullet i keglen. Figuren tegner det som en skabelon: grenens fod lagt ud på keglens kappe — ren geometri uden tillæg.
- Tegningen viser ikke, hvor keglens søm sidder i forhold til grenen. Figuren lægger den på den side, der vender væk fra grenen.
- Tegningen siger kun «Husk at lave tillæg til bærtel» og viser ingen sik eller overlæg. Bertlen (10 mm) og sikken (3/5 mm) er skolens tal fra andet materiale; overlægget følger værkstedets regel.