Strømnings-T på ens diameter
Ventilationens T, hvor grenen bøjer ud i strømningens retning: et almindeligt halvt T, en trekant og en skrå halvdel.
Hvor sand er udfoldningen?
Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.
Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.
Bukkematematikkens fagsprog
De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.
- Udfoldning
- Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.
- Udfoldet længde
- Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)
- Bukketillæg
- Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)
- Bukkefradrag
- Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA
- Ydre tilbagerykning
- Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)
- Udligningsværdi v efter DIN 6935
- Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD
- K-faktor
- Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2
- Neutral fiber
- Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.
- Bukkevinkel
- Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen
- Indvendig bukkeradius
- Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.
- Pladetykkelse
- Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.
- Bukkelinje
- Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.
- Prøvebuk
- En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀
DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.
Målene du taster
11 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Rørets diameter (kappens indvendige mål)D | 40–1.000 mm · trinstørrelse 1 | 180 mm | Hovedrør og gren har samme diameter. |
| Kort længde KLKL | 5–2.000 mm · trinstørrelse 1 | 70 mm | Fra hovedrørets top op til grenens åbning. |
| Trekanten tastes somc_maal | c2 i hovedrørets centerlinje · C1 på hovedrørets top | c2 i hovedrørets centerlinje | — |
| c2 — trekantens ben i hovedrørets centerlinjebetingetc2 | 5–2.000 mm · trinstørrelse 1 | 80 mm | Vandret fra grenens centerlinje ud til den skrå linje b. |
| C1 — fra grenens centerlinje til b på hovedrørets topbetingetc1 | 2–1.000 mm · trinstørrelse 1 | 35 mm | Figuren regner c2 = C1 · Y/KL. |
| Sik i teets åbningsik_lille | Oversik (3 mm) · Undersik (5 mm) · Ingen sik | Oversik (3 mm) | — |
| Bertel mod hovedrøretbertel | 0–20 mm · trinstørrelse 1 | 10 mm | Kompendiet tegner en bertelkant uden mål; 10 mm er husets mindstebredde på en T-gren. |
| Tegn hullet i hovedrørettegn_hul | til / fra | slået til | Hullet i hovedrørets kappe som en ekstra del: grenens fod lagt ud på kappen, 1:1. |
| Godstykkelset | 0,4–1,5 mm · trinstørrelse 0,05 | 0,7 mm | Pladekapper ligger på 0,5–1,0 mm. |
| Materialelegering | Aluminium Al99,5 (1050A) · Aluminium AlMg3 (5754) · Varmforzinket stål DX51D+Z · Rustfrit 1.4301 / AISI 304 · Rustfrit 1.4404 / AISI 316L | Aluminium Al99,5 (1050A) | — |
Avancerede felter
Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Overlæggets bredde (0 = værkstedets regel)overlaeg_b | 0–60 mm · trinstørrelse 1 | 0 mm | 0 lader værkstedets overlægsregel bestemme bredden efter diameteren. |
Færdige forlæg
Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.
Strømnings-T Ø180, kort længde 70, c2 80
Pladeudfoldning kanaler specielle (AMU Syd 2009) fig. 1–2: R 90, kort længde 70, c2 80
Kaldes også: strømnings-T 180 · strømningstee 180
Strømnings-T Ø180, kort længde 70, C1 35
Samme T tastet med C1 på hovedrørets top: 80 · 70/160 = 35
Kaldes også: strømnings-T C1
Forbehold
Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.
- Kun ens diameter: hovedrør og gren har samme Ø, som i kompendiet «Pladeudfoldning kanaler specielle» (AMU Syd 2009). Er grenen mindre, så brug «Tee i elefantfod».
- Kompendiet nævner tillæg til sik, bertelkant og overlæg uden millimeter. Sik (3/5 mm) og bertel (10 mm) er husets tal fra skolens øvrige materiale; overlægget følger værkstedets regel.
- Den skrå halvdel er en skrå halvcylinder med cirkulært snit i grenens åbning, som kompendiet tegner den.
- Hullet i hovedrørets kappe er tegnet som en skabelon: grenens fod lagt ud på kappen. Kompendiet udfolder det ikke, så det er ren geometri uden tillæg.