Tee i elefantfod (sadeltee)
Et tee med en fortykning mod hovedrøret: et almindeligt tee med en trekant, der skubber den ene halvdel skråt ud.
Hvor sand er udfoldningen?
Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.
Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.
Bukkematematikkens fagsprog
De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.
- Udfoldning
- Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.
- Udfoldet længde
- Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)
- Bukketillæg
- Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)
- Bukkefradrag
- Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA
- Ydre tilbagerykning
- Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)
- Udligningsværdi v efter DIN 6935
- Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD
- K-faktor
- Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2
- Neutral fiber
- Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.
- Bukkevinkel
- Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen
- Indvendig bukkeradius
- Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.
- Pladetykkelse
- Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.
- Bukkelinje
- Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.
- Prøvebuk
- En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀
DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.
Målene du taster
17 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Formenform | Skrå til den ene side · Skrå til begge sider | Skrå til den ene side | — |
| Målene tastes sommaal_fra | Den isolerede trekant · Rør + isolering | Den isolerede trekant | — |
| Hovedrørets diameter (kappens indvendige mål)betingetD_hoved | 40–1.000 mm · trinstørrelse 1 | 120 mm | Isoleringens udvendige mål på hovedrøret. |
| Teets diameter (kappens indvendige mål)betingetD | 40–1.000 mm · trinstørrelse 1 | 120 mm | Højst samme diameter som hovedrøret. |
| C1 — trekantens vandrette benbetingetc | 5–1.000 mm · trinstørrelse 1 | 76 mm | Målt på den isolerede geometri, vandret i hovedrørets centerlinje. |
| Y — fra hovedrørets centrum til teets åbningbetingetY | 20–2.000 mm · trinstørrelse 1 | 116 mm | Den korte længde KL plus hovedrørets radius (skolen: 56 + 60 = 116). |
| Hovedrørets udvendige Ø (nøgent)betingetroer_hoved | 10–800 mm · trinstørrelse 0,1 | 60 mm | — |
| Teets udvendige Ø (nøgent)betingetroer_gren | 10–800 mm · trinstørrelse 0,1 | 60 mm | — |
| C1 på det nøgne rør (pr. side)betingetc_roer | 5–1.000 mm · trinstørrelse 1 | 60 mm | Vandret fra teets centerlinje, der hvor den skrå side tangerer hovedrørets overflade. |
| Centerlængde C3betingetC3 | 20–2.000 mm · trinstørrelse 1 | 100 mm | Fra hovedrørets centrum op til teets åbning, på det nøgne rør. |
| Isoleringstykkelsebetingetiso | 10–200 mm · trinstørrelse 5 | 30 mm | — |
| Sik i teets åbningsik_lille | Oversik (3 mm) · Undersik (5 mm) · Ingen sik | Oversik (3 mm) | — |
| Bertel mod hovedrøretbertel | 0–20 mm · trinstørrelse 1 | 10 mm | Skolen lægger 10 mm til bertlen. |
| Tegn hullet i hovedrørettegn_hul | til / fra | slået til | Hullet i hovedrørets kappe som en ekstra del: teets fod lagt ud på kappen, 1:1. |
| Godstykkelset | 0,4–1,5 mm · trinstørrelse 0,05 | 0,7 mm | Pladekapper ligger på 0,5–1,0 mm. |
| Materialelegering | Aluminium Al99,5 (1050A) · Aluminium AlMg3 (5754) · Varmforzinket stål DX51D+Z · Rustfrit 1.4301 / AISI 304 · Rustfrit 1.4404 / AISI 316L | Aluminium Al99,5 (1050A) | — |
Avancerede felter
Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Overlæg på langsømmenoverlaeg | 10–50 mm · trinstørrelse 1 | 20 mm | Skolen sætter 10 mm kant af i begge sider = 20 mm overlæg. |
Færdige forlæg
Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.
Tee i elefantfod Ø120, C1 76, Y 116
Tekst til film «Tee i elefantfod»: Ø120 på Ø120, KL 56 + radius 60 = Y 116, oversik i åbningen
Kaldes også: tee i elefantfod 120 · sadeltee 120
Sadeltee Ø120, C1 98, Y 112
Videoen «Lektion 10 plade trin 3»: den isolerede trekant 112 × 98, kombiudgaven
Kaldes også: sadeltee video
Sadeltee Ø60 + 30 mm isolering, C1 60, C3 100
Videoen «Lektion 10 plade trin 3»: trekanten regnet om fra det nøgne rør
Kaldes også: sadeltee rør og isolering
Sadeltee skråt til begge sider Ø120, C2 196, Y 112
Videoen «Lektion 10 plade trin 3»: trekanten 196 i bunden, 98 til hver side
Kaldes også: sadeltee begge sider
Forbehold
Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.
- C1 og Y skal måles på den ISOLEREDE geometri. Isoleringen løfter knækket mere end isoleringstykkelsen, fordi den skrå side står skråt (videoen «Lektion 10 plade trin 3», AMU Syd). Brug «Rør + isolering», hvis du kun kender det nøgne rør.
- Den skrå halvdel er en skrå halvcylinder med cirkulært snit i teets åbning, som skolen tegner den. En svejst halv bøjning under isoleringen er ikke en skrå cylinder — kappen følger isoleringen, ikke røret.
- Hullet i hovedrørets kappe er tegnet som en skabelon: teets fod lagt ud på kappen. Kilderne udfolder det ikke, så det er ren geometri uden tillæg. Teet er højst så stort som hovedrøret.