Tee i nakken/ryggen af en bøjning
En rund gren, der går lige ud af ryggen på en segmenteret bøjning: grenen udfoldes efter parallelmetoden mod segmenterne, og bøjningens stykker lægges ud.
Hvor sand er udfoldningen?
Fladen er facetteret eller trianguleret, så mønstret er en tilnærmelse. Fejlen er kendt og står som et tal på tegningen — den skjules ikke.
Målene tastes som: Indvendige mål. Selve udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — på Ø800 i 3 mm plade er forskellen mellem det indvendige og det udvendige mål 18,8 mm i udfoldet bredde, og så mødes sømmen ikke.
Bukkematematikkens fagsprog
De ord og formler faget bruger om en udfoldning. Symbolerne er de samme hele vejen gennem Discebo: α er bukkevinklen i grader, R den indvendige bukkeradius, t pladetykkelsen og K K-faktoren — alt i millimeter.
- Udfoldning
- Emnets overflade lagt fladt ud i ét sammenhængende skæremønster, sådan som pladen ser ud FØR den bukkes eller valses. Kun en udviklebar flade kan foldes ud eksakt; en dobbeltkrum flade kan ikke lægges fladt uden at materialet strækkes.
- Udfoldet længde
- Den flade længde emnet skal skæres i, for at målene passer når det er bukket færdigt. Den regnes enten som summen af de udvendige mål minus bukkefradragene, eller som summen af de flade ben plus bukketillæggene — de to veje skal give samme tal.L = Σ(udvendige mål) − Σ(BD) = Σ(flade ben) + Σ(BA)
- Bukketillæg
- Den materiallængde der ligger i selve bukket, målt langs den neutrale fiber. Bukketillægget er altid positivt og lægges til de flade ben.BA = (π/180) · α · (R + K · t)
- Bukkefradrag
- Det der skal trækkes fra summen af de udvendige mål, fordi de to udvendige mål tilsammen tæller hjørnet med to gange. Her regnes bukkefradraget POSITIVT og trækkes fra; DIN 6935 skriver samme størrelse som udligningsværdien v med modsat fortegn.BD = 2 · OSSB − BA
- Ydre tilbagerykning
- Afstanden fra det teoretiske udvendige hjørnepunkt ind til hvor bukket begynder. Over 90° klemmes tan(α/2) til højst 1 efter DIN 6935, så tallet ikke eksploderer mod 180°.OSSB = tan(α/2) · (R + t)
- Udligningsværdi v efter DIN 6935
- Standardens egen skrivemåde for det samme hjørnetab: den udfoldede længde er de to ben plus v, hvor v er negativ. Vores bukkefradrag er altså den samme størrelse med modsat fortegn — vend aldrig det ene uden det andet.L = a + b + v ⇒ v = −BD
- K-faktor
- Den neutrale fibers placering i pladen, angivet som brøkdel af pladetykkelsen. DIN 6935 skriver korrektionsfaktoren k, som gælder den neutrale linje i formen (R + t·k/2); den amerikanske CAD-konvention skriver (R + K·t), og derfor er K = k/2.k = 0,65 + 0,5 · log₁₀(R/t), k ≤ 1,0 ⇒ K = k/2
- Neutral fiber
- Det lag i pladen der hverken strækkes eller stuves når emnet bukkes. Udfoldningen regnes altid på den neutrale fiber — det er derfor det gør en forskel om målene på tegningen er indvendige eller udvendige.
- Bukkevinkel
- Vinklen materialet drejes gennem, ikke vinklen mellem benene. Bukkevinklen er 180° minus åbningsvinklen, så et ret hjørne har bukkevinkel 90° og en fals 180°.α = 180° − åbningsvinklen
- Indvendig bukkeradius
- Radius på bukkets inderside. Den bestemmes af værktøjet og materialet — ikke af tegningen — og en for lille radius revner emnet i yderfiberen.
- Pladetykkelse
- Materialets tykkelse. Den indgår i hvert eneste bukketillæg, så en plade der er leveret 0,2 mm tykkere end bestilt flytter den udfoldede længde på hvert buk.
- Bukkelinje
- Linjen på det udfoldede mønster hvor emnet skal bukkes. Den tegnes med, men skæres aldrig igennem — på en laserfil ligger den derfor i sit eget lag.
- Prøvebuk
- En strimmel med kendt rå længde, bukket i det materiale og det værktøj der skal bruges i produktionen. Måles de to udvendige ben bagefter, kan bukkefradraget og K-faktoren regnes tilbage. Maskinens egen målte bukketabel vinder over enhver tabel.BD_målt = (A + B) − L₀
DIN 6935 dækker kun koldbukning af flade produkter af konstruktionsstål. Rustfrit, aluminium, kobber, messing og titanzink er ikke omfattet — dér er formlerne en ekstrapolation, og en prøvebuk i det rigtige materiale afgør sagen.
Målene du taster
19 felter. Startværdierne er figurens egne — de er ét sted i koden, så værktøjet, delelinket og røgtesten aldrig kan blive uenige om hvad «standard» er.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Målene tastes sommaal_fra | Kappens mål · Rør + isolering | Kappens mål | — |
| Bøjningens Ø (kappens indvendige mål)betingetD_boejning | 40–1.500 mm · trinstørrelse 1 | 190 mm | — |
| Grenens Ø (kappens indvendige mål)betingetd_gren | 20–1.500 mm · trinstørrelse 1 | 130 mm | — |
| Rørets udvendige Ø i bøjningen (nøgent)betingetroer_boejning | 10–1.200 mm · trinstørrelse 0,1 | 130 mm | — |
| Grenrørets udvendige Ø (nøgent)betingetroer_gren | 10–1.200 mm · trinstørrelse 0,1 | 70 mm | — |
| Isoleringstykkelsebetingetiso | 10–200 mm · trinstørrelse 5 | 30 mm | — |
| BøjningsradiusR | 30–3.000 mm · trinstørrelse 1 | 150 mm | Til bøjningens centerlinje — skal være større end bøjningens halve Ø. |
| Bøjningsvinkelvinkel | 30–90 ° · trinstørrelse 0,5 | 90 ° | — |
| Antal hele segmenterhele | 0–12 · trinstørrelse 1 | 2 | Ud over de to halve endestykker. 2 hele og 2 halve i 90° giver gradtallet 15°. |
| Grenens frie længdegrenlaengde | 10–2.000 mm · trinstørrelse 1 | 60 mm | Langs grenens akse fra det højeste sted, hvor grenen møder bøjningen (ved 3), op til enden. Kompendiet: lang nok til at give stabilitet. |
| Bertel mod bøjningenbertel | 0–20 mm · trinstørrelse 1 | 10 mm | Tegningen viser «Bærtelkant» uden mål; 10 mm er kompendiets mindste bredde for et tee offshore. |
| Tegn hullet i bøjningentegn_hul | til / fra | slået til | Hullet i bøjningens kappe som ekstra dele, én pr. stykke: grenens fod lagt ud på stykkerne, 1:1. |
| Grenens sømsoem_gren | I 12 (som tegningen) · I 3 (mod kværken) · I 9 (mod ryggen) | I 12 (som tegningen) | Kan skærefilen ikke laves med sømmen i 12, så flyt den til 3 eller 9 — dér står kurven altid vinkelret på sømmen. |
| Bøjningens sømsoem_boejning | I ryggen (nakken) — som kompendiet · I kværken | I ryggen (nakken) — som kompendiet | — |
| Sik i grenens endesik_gren | Ingen sik · Oversik (3 mm) · Undersik (5 mm) | Ingen sik | — |
| Godstykkelset | 0,4–1,5 mm · trinstørrelse 0,05 | 0,7 mm | Pladekapper ligger på 0,5–1,0 mm. |
| Materialelegering | Aluminium Al99,5 (1050A) · Aluminium AlMg3 (5754) · Varmforzinket stål DX51D+Z · Rustfrit 1.4301 / AISI 304 · Rustfrit 1.4404 / AISI 316L | Aluminium Al99,5 (1050A) | — |
Avancerede felter
Skjult som udgangspunkt — de har en fornuftig standard, og de fleste emner behøver dem ikke.
| Mål i mm | Interval | Standard | Forklaring |
|---|---|---|---|
| Overlæg på grenens søm (0 = værkstedets regel)overlaeg_gren | 0–60 mm · trinstørrelse 1 | 0 mm | 0 lader værkstedets overlægsregel bestemme bredden efter diameteren. |
| Overlæg på bøjningens søm (0 = værkstedets regel)overlaeg_boejning | 0–60 mm · trinstørrelse 1 | 0 mm | 0 lader værkstedets overlægsregel bestemme bredden efter diameteren. |
Færdige forlæg
Et forlæg sætter alle mål på én gang. Navnet er tit det ord emnet hedder i værkstedet — søgningen i biblioteket kender dem alle.
Bøjning Ø190, R150, tee Ø130 i nakken
Skolens præsentation «Tee i Nakke af bøjning»: R 150, D 190, tee D 130, 2 hele og 2 halve segmenter. Grenens længde er ikke målsat — ca. 60 mm over det højeste skæringspunkt er aflæst på tegningen
Kaldes også: tee i nakken 190 130 · tee i nakke R150
Bøjning Ø200, R150, tee Ø140 i nakken
Offshore-kompendiets opgave: D 200, R 150, 2 hele og 2 halve segmenter, tee D 140, samlet i nakken. «Længden på tee-stykket skal du selv bedømme» — 60 mm er et valg
Kaldes også: tee i nakken 200 140
Bøjning Ø180, R135, gradtal 11,25°, tee Ø120
Norsok-forsøget: tee Ø120 i bunden/nakken af en C-bøjning Ø180, R 135, gradtal 11,25° (90° i 3 hele og 2 halve segmenter). Grenens længde er ikke opgivet — 60 mm er et valg
Kaldes også: tee i nakken 180 120 · norsok tee i bøjning
Forbehold
Læs dem før emnet skæres. De står her fordi de ikke kan regnes væk — ikke som jura, men som fag.
- Kilderne er tegninger: «T-stk. mod nakken/ryggen af bøjning» i opgavehæftet (BAI/AMU Syd 2009) s. 25 og skolens præsentation «Tee i Nakke af bøjning». Videoen om emnet er ikke skrevet ud og er ikke brugt.
- Grenens akse er indløbets akse forlænget («Tee-stykkets centerlinje følger bøjningens centerlinje», Offshore-kompendiet). En gren, der sidder forskudt eller skråt på bøjningen, er ikke med.
- Grenens længde står ikke i kilderne («Længden på tee-stykket skal du selv bedømme») — tast den frie længde selv.
- Ingen af kilderne udfolder hullet i bøjningen. Figuren tegner det som en skabelon pr. stykke: grenens fod lagt ud på stykkernes kappe og lukket langs snittene — ren geometri uden tillæg.
- Opgavehæftet tegner «Bærtelkant» kun på halvdelen af kurven (fra 5 over 3 til 12) uden at sige hvorfor. Figuren lægger bertlen på hele kurven. Sæt bertlen til 0 og læg den selv, hvis du følger tegningen.
- Bøjningens snit er skarpe her; sik og overlæg i snittene lægges som på en almindelig segmentbøjning (figuren «Rørbøjning i segmenter»).