Huset indefra

• Med mus: klik i rummet. Så fanger browseren musen, og du kigger med den. Esc slipper musen igen.
• Med tastatur: W A S D går, og piletasterne drejer.
• På telefon eller tablet: hold fingeren på ringen nederst til venstre for at gå, og træk et andet sted for at kigge.

Du kan ikke gå gennem væggene, og du kan ikke komme udenfor: bag døråbningen er der ikke bygget noget endnu. Slukker du for overfladen, står væggene der stadig — du kan bare se igennem dem.

Et rum i 3D ser rigtigt ud, også når tallene bare er valgt. Derfor står det her, hvor hvert mål kommer fra.

Bredde — 4,00 m

VILKÅRLIGT: 4,00 m. Der findes intet mindstemål for et rums bredde i BR18 — kravene er funktionskrav om dagslys og luftskifte. Tallet er valgt så rummet kan gås rundt i på en telefonskærm, og det er ikke en faglig påstand.

Dybde — 5,00 m

VILKÅRLIGT: 5,00 m. Samme begrundelse som bredden. Rummet er en øvebane for at gå og se sig omkring, ikke et projekteret rum.

Loftshøjde — 2,50 m

VILKÅRLIGT: 2,50 m. BR18 § 205 (kapitel 9, hentet 02-09-2026) er et FUNKTIONSKRAV uden metertal: «Beboelsesrum og køkken skal have en loftshøjde, der tilgodeser, at der er tilstrækkeligt dagslys i rummet.» Der findes altså ikke et tal at citere, og dette er vores eget valg.

Døråbning — 0,77 m

BR18 § 208 (kapitel 9, hentet 02-09-2026): «Døre til vindfang, forstuer, gange, beboelsesrum, køkken, bade- og wc-rum i boligens adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m.» ⚠️ Det er MINDSTEKRAVET og ikke et typisk dørmål — en almindelig dør er bredere.

En væg er ikke ét stykke. Bag gipspladen sidder tømrerens stolper, elektrikerens kabler, VVS'erens rør og isoleringen — og over loftet rejser spærene sig op i tagpakken. Knapperne under rummet tænder og slukker for hvert lag, så du kan se det sted en elev ellers aldrig kommer.

Overflade

Gipspladen på vægge og loft. Sluk for den, så kan du se ind i væggen og op i taget.

Ledninger

Elektrikerens kabler i hulrummet. Kulørerne er de rigtige: brun, blå og grøn/gul.

Rør

VVS'erens kobberrør til varmen, frem og retur gennem det samme hulrum.

Isolering

Mineralulden mellem stolperne og over loftet. Den er det, der holder på varmen.

Spær og stolper

Tømrerens træskelet: stolperne i væggen og spærene der bærer taget.

Tag

Undertag, afstandslister, lægter og tagsten — hele tagpakken over spærene.

Hvert mål i huset er enten hentet i en kilde, eller også siger det selv at det er valgt. Der er ikke noget derimellem — et gættet mål ser nemlig nøjagtig lige så rigtigt ud som et rigtigt.

De to tabeller herunder er huset som det står, når du kommer ind. Bygger du om, står dine egne mål i panelet under rummet — delt op på præcis den samme måde.

Tal med kilde

Gipsplade — 12,5 mm

Discebo, tømrer-artikel «energikrav-br18» — den gennemregnede træskeletvæg har 12,5 mm gips (λ = 0,22) som inderste lag. Artiklens egen kilde: BR18 kap. 11, §§ 250–298, verificeret via bygningsreglementet.dk.

Stolpernes centerafstand — 600 mm

Discebo, tømrer-artikel «centerafstand-cc», tabellen «Typiske cc-værdier»: stolper i let skeletvæg 0,45 eller 0,60 m, bundet til gipspladens bredde (900/1200 mm). Artiklens egen kilde: Gyproc/Saint-Gobain og Knauf Danogips monteringsvejledninger.

Isolering i ydervæggen — 195 mm

Discebo, tømrer-artikel «energikrav-br18», den gennemregnede træskeletvæg: 195 mm mineraluld (λ = 0,036) giver U ≈ 0,17 W/m²K. Artiklens egen kilde: BR18 kap. 11, §§ 250–298.

Mineraluldens varmeledningsevne — 0,036 W/(m·K)

Discebo, tømrer-artikel «energikrav-br18» — mineraluldens varmeledningsevne i vægeksemplet. Artiklens egen kilde: BR18 kap. 11 og U-værdiformlen R = d/λ.

BR18-krav til ydervæggen — 0,3 W/(m²·K)

BR18 §§ 250–298 (kap. 11), gengivet i Discebos tømrer-artikel «energikrav-br18»: ydervæg i nybyggeri U ≤ 0,30 W/m²K. Verificeret via bygningsreglementet.dk.

BR18-krav til tag og loft — 0,2 W/(m²·K)

BR18 §§ 250–298 (kap. 11), gengivet i Discebos tømrer-artikel «energikrav-br18»: tag/loft mod uopvarmet rum U ≤ 0,20 W/m²K. Verificeret via bygningsreglementet.dk.

Spærenes centerafstand — 600 mm

Discebo, tømrer-artikel «centerafstand-cc», tabellen «Typiske cc-værdier»: tagspær typisk 0,60–1,0 m, styret af tagdækning, snelast og spærtype. 600 mm er intervallets tætte ende. Artiklens egen kilde: Træinformation (trae.dk) og producenternes oplægningsvejledninger; den endelige cc kommer fra den statiske beregning.

Ventileret spalte under lægterne — 25 mm

Discebo, tømrer-artikel «tagopbygning-undertag-laegter»: afstandslisten løfter lægterne fri af undertaget og giver en ventileret spalte, normalt mindst 25 mm. Artiklens egen kilde: BYG-ERFA erfaringsblade om undertage, tagfod og ventilation samt producenternes oplægningsvejledninger.

Lægteafstand ved teglvingesten — 375 mm

Discebo, tømrer-artikler «centerafstand-cc» og «tagopbygning-undertag-laegter»: for teglvingesten i normalformat ligger den maksimale lægteafstand typisk omkring 340–375 mm. Artiklernes egen kilde: producentens oplægningsvejledning (Randers Tegl/Højslev, Wienerberger).

Fremløbsrør, kobber — 22 mm

Discebo, VVS-artikel «vandhastighed i rør» (DS 439:2024-kæden): fordelingsstrengen regnes på kobber 22 × 1,0 med indvendig diameter 20 mm. Rørserien er DS/EN 1057.

Returrør, kobber — 15 mm

Discebo, VVS-artikel «vandindhold i rør», kobbertabellen efter DS/EN 1057: 15 × 1,0 — den mindste dimension i husets egen tabel, brugt som stik-/returrør.

Leder til lysgruppen — 1,5 mm²

Discebo, elektriker-artikel «belastningsevne», Iz0-uddraget fra DS/HD 60364-5-52 tabel B.52.4 (PVC, kobber, 2 belastede ledere): 1,5 mm² er den mindste boligtværsnit i tabellen og bruges til lysgrupper.

Leder til stikkontaktgruppen — 2,5 mm²

Discebo, elektriker-artikel «belastningsevne», Iz0-uddraget fra DS/HD 60364-5-52 tabel B.52.4: 2,5 mm² Cu er det gennemregnede eksempel på en boligs stikkontaktgruppe (16 A).

Tal vi selv har valgt

Kiphøjde over spærfoden — 1600 mm

VILKÅRLIGT: 1,60 m fra spærfod til kip. Taghældningen REGNES af den (Pythagoras, som i husets egen artikel «spaerlaengde-pythagoras») og påstås derfor ikke selv. Mindste tilladte hældning er produktbestemt og står i tagstenens oplægningsvejledning — der findes ikke ét tal at citere.

Spærets tværsnitshøjde — 170 mm

VILKÅRLIGT: spærets tværsnitshøjde på figuren. Husets tømrer-artikel «baerende-traekonstruktioner» siger udtrykkeligt at tværsnit, spændvidde og centerafstand hører til den statiske beregning efter Eurocode 5 — der er intet enkelt tal at citere.

Ledningernes højde over gulvet — 300 mm

VILKÅRLIGT: højden over gulv hvor stikkontaktkredsen er tegnet. ⛔ Der findes ikke i huset — og jeg har ikke kunnet finde — en citérbar dansk regel for installationszoner eller monteringshøjder i en bolig. DS/HD 60364-5-52 handler om dimensionering, ikke om placering. Se rapportens punkt til Casper.

Rørenes højde over gulvet — 250 mm

VILKÅRLIGT: højden over gulv hvor varmerørene er tegnet. Rørenes DIMENSION er kildebelagt (DS/EN 1057), men deres føringshøjde i et vilkårligt rum er ikke en norm.

Ledernes tykkelse på figuren — 14 mm

VILKÅRLIGT: lederne er tegnet MEGET tykkere end de er, så de kan ses inde i et hulrum på en telefonskærm. En 1,5 mm²-leder er ca. 1,4 mm i diameter. Tallet er en tegneskala, ikke et kabelmål.

Under rummet står byg-knapperne. Du kan sætte en ekstra væg op — på tværs eller på langs — og bestemme om der skal være en døråbning i den. Du kan lægge et andet tag på og rejse det højere eller lavere. Væggen er din: du kan gå ind gennem åbningen, og du kan ikke gå gennem selve væggen.

Huset bliver husket på din egen skærm, så det står der næste gang du kommer. Det bliver ikke sendt nogen steder hen, og der er ingen der kan se det andre steder fra.

Og målene følger med: dit hus har de samme to slags tal som tabellerne herover. Ændrer du taget, bliver hældningen regnet om — men den bliver ved med at stå i bunken «valgt af os», fordi den er regnet af en højde vi selv har fundet på.