Sådan blev det til

Førstehjælp & brand

Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.

Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.

1. Stop 1 af 61569

   Sprøjten kommer på hjul

   Et bytorv i en europæisk købstad

   Det her gør du

   1. 1.Træk sprøjten frem til brandstedet sammen med mandskabet
   2. 2.Stil den, så strålen kan nå hen over det der brænder
   3. 3.Pump i takt med de andre, to mand på hver vippearm

   Det du skal gå derfra med

   Vandet skal hen til branden — branden kommer ikke hen til vandet. Det er derfor slukkeudstyr altid hænger et sted man kan nå i en fart, og ikke et sted hvor det står pænt.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «De første pumper til brandslukningen blev beskrevet i år 110 af Heron fra Alexandria, men først i 1569 konstruerede man den første kørbare sprøjte.»

   Gunnar Haurum og Ove W. Dietrich, «brandvæsen», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

2. Stop 2 af 61672

   Slangen giver afstand

   Jan van der Heydens værksted

   Det her gør du

   1. 1.Rul slangen ud fra sprøjten hen mod det der brænder
   2. 2.Kobl den på sprøjtens studs og spænd koblingen fast
   3. 3.Prøv, hvor langt strålen rækker, før du flytter dig

   Det du skal gå derfra med

   Med en slange kan man stå uden for varmen og alligevel ramme det der brænder. Afstand er ikke fejhed — det er den eneste måde at blive stående længe nok til at slukke.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Da hollænderen Jan van der Heyden (1637-1712) i 1672 opfandt brandslangen, var det et væsentligt fremskridt.»

   Gunnar Haurum og Ove W. Dietrich, «brandvæsen», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

3. Stop 3 af 61876

   Hjælpen bliver en forening

   Den nystiftede danske Røde Kors-afdeling

   Det her gør du

   1. 1.Meld dig ind i foreningen og få en plads på holdet
   2. 2.Øv forbindingen på en kammerat, ikke på en tilskadekommen
   3. 3.Pak tasken, så det du skal bruge først, ligger øverst

   Det du skal gå derfra med

   Hjælpen holdt op med at være noget man håbede at kunne, og blev noget man meldte sig til og øvede i forvejen. Det er stadig præcis det, et kursusbevis siger om den der bærer det.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «I 1876 oprettedes en dansk afdeling af Røde Kors under navnet Foreningen til Syges og Saaredes Pleie under Krigsforhold.»

   Verner Kristiansen, Claes Amundsen og Morten Kjærum, «Røde Kors», lex.dk · hentet 2026-09-03

4. Stop 4 af 6midten af 1930'erne

   Røgdykkeren får sin egen luft

   Et brandvæsens vognhal

   Det her gør du

   1. 1.Spænd masken til, så den slutter hele vejen rundt om ansigtet
   2. 2.Åbn flaskens ventil og lyt efter, om luften kommer
   3. 3.Aflæs uret på flasken, så du ved hvor længe luften rækker

   Det du skal gå derfra med

   Røgen er farligere end flammen. Derfor var det næste et brandhold fik med, ikke mere vand — det var sin egen luft. Uden den kan man ikke blive derinde længe nok til at gøre noget.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «En væsentlig ændring i brandvæsenets arbejdsmetoder indtrådte med indførelsen af fuld åndedrætsbeskyttelse i midten af 1930'erne.»

   Gunnar Haurum og Ove W. Dietrich, «brandvæsen», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

5. Stop 5 af 61960

   Hænderne bliver til en pumpe

   Et amerikansk forsøgslaboratorium

   Det her gør du

   1. 1.Læg elektroden mod brystet og se, hvad kurven på skærmen gør
   2. 2.Gentag trykket og hold øje med udslagene imellem hvert tryk
   3. 3.Notér, hvor længe kredsløbet kan holdes i gang udefra

   Det du skal gå derfra med

   Opdagelsen var, at et tryk udefra kan holde blodet i bevægelse. Det er derfor et kursus bruger timer på håndelaget og minutter på apparaterne — hænderne kom først.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «HLR i sin moderne form blev lanceret af den amerikanske elektroingeniør William B. Kouwenhoven (1886-1975) og medarbejdere i 1960.»

   Trond Nordseth og Anders Birkebæk Jørgensen, «hjerte-lunge-redning», lex.dk · hentet 2026-09-03

6. Stop 6 af 62010

   Alarmcentralen ved, hvor den hænger

   En dansk alarmcentral

   Det her gør du

   1. 1.Sæt en nål på kortet dér, hvor skabet med apparatet hænger
   2. 2.Meld skabet ind, så centralen kan pege andre hen til det
   3. 3.Find den nærmeste på kortet, målt fra det sted du står

   Det du skal gå derfra med

   Et apparat hjælper kun, hvis nogen kan finde det. Registret gjorde hjertestarteren til noget man kan blive sendt hen efter — og det er derfor kurset bruger tid på, hvor den hænger.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Fra 2010 blev der skabt et system, der gør landets alarmcentraler i stand til at henvise til, hvor de nærmeste hjertestartere er placeret, ligesom hjerteløberordningen har åbnet for, at hjertestarterne bliver brugt i endnu større omfang.»

   Anders Birkebæk Jørgensen og Trond Nordseth, «hjertestarter», lex.dk · hentet 2026-09-03