Sådan blev det til
Svejsning
Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.
Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.
- Stop 1 af 51700-tallet
Samlingen der aldrig blev flydende
En smedje med esse og ambolt
Det her gør du
- Varm to jernstykker i essen, til de er lyse og bløde
- Drys sand eller borax på fladerne, og se hvad der sker med skallen
- Læg stykkerne over hinanden og hamre dem sammen på ambolten
Det du skal gå derfra med
Den ældste svejsning smelter ikke noget. Jernet varmes til det er blødt, og hammeren presser fladerne så tæt sammen, at der ikke er plads til noget imellem. Alt det, der siden kom til, er svar på det samme: hold luften ude af samlingen.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Indtil slutningen af 1700-t. var essesvejsning den altdominerende proces til sammensvejsning af jern og stål.»
Karl Nielsen, «essesvejsning», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03
- Stop 2 af 51905
Pinden der brænder op i sin egen samling
Et svensk værksted med en lysbue
Det her gør du
- Tænd buen ved at stryge elektroden som en tændstik
- Hold buen kort, og se elektroden blive kortere, mens sømmen bliver længere
- Bank slaggehinden af bagefter, og se sømmen der lå under den
Det du skal gå derfra med
Elektroden er ikke et værktøj, den er MATERIALE: den smelter og bliver til selve samlingen. Beklædningen udenpå smelter med og lægger sig som en hinde over smeltebadet — beskyttelsen rejser altså med, i stedet for at komme fra en flaske.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Et eksempel er elektrodesvejsning med beklædt elektrode; dette er den ældste af de eksisterende lysbuesvejseprocesser fra 1905 og den mest anvendte metode til sammensvejsning af stål.»
Kirsten Grønning Sørensen, «svejsning», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03
- Stop 3 af 51940'erne
En gas i stedet for en hinde
En flyfabrik der svejser aluminium
Det her gør du
- Sæt gasflowet på flowmeteret, og hold hånden i strømmen
- Svejs med en elektrode af wolfram, der IKKE smelter med
- Før tilsatstråden ind i badet med den anden hånd
Det du skal gå derfra med
Her deles arbejdet i to: elektroden laver varmen, og en gas blæst ned om buen holder luften væk. Fordi elektroden ikke smelter, bestemmer du selv hvor meget materiale der kommer i — og derfor kan tynde plader svejses uden at brænde igennem.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«TIG-processen udvikledes i 1940'erne til svejsning af aluminium- og magnesiumlegeringer og anvendtes omkring årtusindskiftet også til rustfrit stål, titan og nikkel.»
Kirsten Grønning Sørensen, «svejsning», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03
- Stop 4 af 51950
Tråden der aldrig holder op
Et amerikansk værksted med aluminium på bordet
Det her gør du
- Sæt trådhastigheden op, og hør buen skifte lyd
- Svejs en lang søm uden at stoppe for at skifte elektrode
- Sammenlign den med en søm lagt med pinde, og tæl stoppene
Det du skal gå derfra med
Da tråden blev ført frem af en motor, holdt svejseren op med at skulle stoppe. Det er dét, der gør MAG til den mest brugte proces i dag: ikke at sømmen bliver bedre, men at den kan blive ved.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«MIG/MAG-processen stammer fra USA, hvor den i 1950 introduceredes til aluminiumsvejsning.»
Kirsten Grønning Sørensen, «svejsning», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03
- Stop 5 af 5i dag
Papir på at sømmen holder
Et auditeret svejseværksted på en AMU-skole
Det her gør du
- Følg svejseproceduren i stedet for at svejse efter fornemmelse
- Læg prøvesømmen om igen, til den kan bestå kontrollen
- Hold øje med hvornår dit svejsepas skal fornyes
Det du skal gå derfra med
Et svejsecertifikat gælder ikke svejseren, men KOMBINATIONEN: metoden, materialet, godstykkelsen og stillingen. Derfor er det ikke ét papir, men flere — og derfor skal det fornyes, fordi et håndgreb man ikke bruger, forsvinder.
Hvor ved vi det fra?
Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.
AMU SYD, «Svejsekurser» · hentet 2026-09-03