Sådan blev det til
Cykel- og motorcykelmekaniker
Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.
Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.
- Stop 1 af 61817
Maskinen man skubbede sig frem på
En landevej i Tyskland
Det her gør du
- Sæt to hjul efter hinanden i en træbjælke, og sæt dig overskrævs
- Skub dig frem med fødderne på jorden, og løft dem så begge to
- Tæl hvor længe du kan holde balancen, før den ene fod må ned igen
- Prøv det samme med hjulene ved siden af hinanden, og se forskellen
Det du skal gå derfra med
To hjul efter hinanden vælter, når de står stille, og står op, når de ruller. Balancen er noget farten laver — og derfor er en cykel bygget helt anderledes end en vogn.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Intet tyder på, at cyklen har eksisteret før tidligt i 1817, da tyskeren Karl Friederich Drais von Sauerbronn (1785-1851) viste sig ridende overskrævs på et køretøj med to hjul, som han fremdrev ved at løbe med fødderne på jorden.»
Finn Wodschow, Heino Døygaard og Ove W. Dietrich, «cykel», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03
- Stop 2 af 61870
Hjulet bliver spændt op i tynde eger
Et cykelværksted i England
Det her gør du
- Vej et massivt træhjul og et hjul med tynde eger i hver sin hånd
- Spænd egerne op én ad gangen, og mærk hvornår fælgen bliver rund
- Løsn én eger, og drej hjulet forbi et mærke for at se det slå
- Ret fælgen op igen ved kun at stramme og løsne på egerne
Det du skal gå derfra med
Egerne bærer ikke ved at skubbe nedad — de HÆNGER hjulet op i navet ved at trække. Derfor kan de være tynde, og derfor rettes et skævt hjul med spænding og ikke med hammer.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Den tunge, klodsede velocipedes popularitet svækkedes allerede i 1870 bortset fra i England, hvor den blev kaldt boneshaker ('knogleryster'). I stedet udviklede man lettere og mere hensigtsmæssige velocipeder. Det hule, lette rørstel blev opfundet, og dertil kom hjul med opspændte tynde eger, kuglelejer samt affjedring.»
Finn Wodschow, Heino Døygaard og Ove W. Dietrich, «cykel», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03
- Stop 3 af 61888
Luft i stedet for massivt gummi
Et dækværksted i Storbritannien
Det her gør du
- Kør en trillebør med massivt hjul hen over en stribe brædder
- Pump et dæk op med luft, og kør den samme strækning igen
- Slip halvdelen af luften ud, og mærk hvordan dækket flader ud
- Find trådene inde i gummiet på et gammelt, overskåret dæk
Det du skal gå derfra med
Det er LUFTEN der fjedrer, ikke gummiet. Gummiet holder bare på luften og er forstærket med tråde — derfor er lufttrykket det første en mekaniker måler.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Gennem sidste halvdel af 1800-t. arbejdedes med tanken om en gummiring med komprimeret luft, og i 1888 tog briten John Dunlop (1840-1921) patent på en teknisk anvendelig løsning til cykeldæk. Dækkets gummi blev forstærket med indstøbte lag af tråde bundet ganske løst sammen.»
Niels Jonassen og Søren Grauslund, «dæk», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03
- Stop 4 af 61890'erne
Cyklen finder den form, den har i dag
En cykelfabrik i England
Det her gør du
- Tæl tænderne på det forreste og det bagerste tandhjul
- Drej pedalen én gang rundt, og tæl hvor mange gange baghjulet drejer
- Skift til et andet tandhjul, og tæl igen
- Skriv op hvilket gear der var lettest at træde, og hvilket der kørte længst
Det du skal gå derfra med
Gearet er et regnestykke mellem to tandhjul: får du flere omdrejninger, skal du trykke hårdere. Man kan bytte let mod langt, men aldrig få begge dele.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Cyklen nåede i store træk sin endelige udformning i 1890'erne, hvor man allerede anvendte de nuværende principper for fx stellets opbygning og navgear.»
Finn Wodschow, Heino Døygaard og Ove W. Dietrich, «cykel», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03
- Stop 5 af 61897
Motoren sætter sig mellem hjulene
De Dion og Boutons værksted
Det her gør du
- Byg en cykel færdig, og find det sted hvor en motor kan sidde lavt
- Læg en tung klods dér, og kør en tur for at mærke hvad den gør ved styringen
- Flyt klodsen op over hjulet, og kør den samme tur igen
- Skriv ned hvor motoren skal sidde, hvis maskinen skal kunne svinge
Det du skal gå derfra med
En motorcykel er en cykel, hvor motoren har overtaget benene. Alt det tunge skal ligge lavt og midt imellem hjulene, ellers står maskinen ikke op i svinget.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Gottlieb Daimlers første motorkøretøj (1885) var et tohjulet køretøj med en træramme, men den første praktisk anvendelige motorcykel blev bygget af bilproducenterne Albert de Dion (1856-1946) og Georges Bouton (1847-1938) i 1897.»
Niels Jonassen, «motorcykel», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03
- Stop 6 af 6i dag
Værkstedet med tre specialer
Et cykelværksted i Danmark
Det her gør du
- Tag imod en cykel, og spørg ejeren hvornår lyden begyndte
- Prøvekør den selv, før du skiller noget ad
- Skil kun den del ad, som lyden kommer fra
- Saml den igen, prøvekør en gang til, og forklar ejeren hvad du fandt
Det du skal gå derfra med
Faget deler sig i tre specialer, og de deler den samme metode: find fejlen FØR du skiller noget ad. En del der bliver skilt ad uden grund, er en ny fejl du selv har lavet.
Hvor ved vi det fra?
Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.
«Cykel- og motorcykelmekaniker», UddannelsesGuiden (ug.dk) · hentet 2026-09-03