Spring til indhold
Alle tidslinjerne

Sådan blev det til

Finansuddannelsen

Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.

Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.

  1. Stop 1 af 61736

    Den første bank i landet

    København

    Det her gør du

    1. Følg en seddel: hvem har lovet at betale, og med hvad?
    2. Find ud af hvem banken lånte ud til, og hvem der ikke kunne låne
    3. Sæt de to ting op mod hinanden: at gemme penge og at låne dem ud
    4. Forklar hvad der sker med sedlen, hvis ingen længere tror på løftet

    Det du skal gå derfra med

    En pengeseddel er ikke penge — den er et løfte om penge. Hele faget hviler på at nogen tror på løftet, og derfor kan en bank gå ned uden at et eneste stykke metal er forsvundet.

    Hvor ved vi det fra?

    Ordret fra kilden

    «I Danmark var den første bank Kurantbanken fra 1736. Den var seddeludstedende og lånte især ud til københavnske købmænd og staten.»

    «bankvæsen», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

  2. Stop 2 af 61810

    Kassen for dem uden formue

    Grevskabet Holsteinborg

    Det her gør du

    1. Sæt ti kroner ind om ugen, og regn ud hvad der står efter et år
    2. Læg renten oven i, og se hvad forskellen bliver efter fem år
    3. Find ud af hvem der havde brug for en sparekasse frem for en bank
    4. Skriv ned hvad en opsparing kan bruges til, når uheldet sker

    Det du skal gå derfra med

    Rente er tid gjort til penge. En sparekasse betalte for at måtte låne din opsparing videre — og det er nøjagtig den samme regnemåde, der i dag afgør hvad et huslån koster.

    Hvor ved vi det fra?

    Ordret fra kilden

    «Den første danske sparekasse, Sparekassen for Grevskabet Holsteinborg og Omegn, etableredes i 1810, men især fra midten af 1800-t. steg antallet af sparekasser, samtidig med at forretningsområdet udvidedes.»

    Hans Chr. Johansen, «sparekasse», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

  3. Stop 3 af 61880

    Nogen kigger kassen efter i kortene

    Den danske stat

    Det her gør du

    1. Del forretningerne i to bunker: de sikre og de risikable
    2. Vælg hvad en sparekasse må gøre med andres opsparing
    3. Find en forretning, der er for risikabel, og forklar hvorfor
    4. Skriv reglen ned, som du selv ville have formuleret den

    Det du skal gå derfra med

    Pengene i kassen tilhører andre mennesker. Derfor bestemmer loven, hvor stor en risiko man må tage med dem — og dét er stadig kernen i en kreditvurdering.

    Hvor ved vi det fra?

    Ordret fra kilden

    «I 1880 blev sparekasserne imidlertid underkastet statsligt tilsyn, og der indførtes begrænsninger i deres virksomhedsområde, idet mere risikobetonede forretninger blev forbeholdt forretningsbankerne.»

    Hans Chr. Johansen, «sparekasse», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

  4. Stop 4 af 61983

    Betalingen bliver til et signal

    Pengeinstitutternes Købe- og Kreditkortselskab

    Det her gør du

    1. Følg beløbet fra terminalen ind på kontoen og tilbage igen
    2. Regn ud hvor mange kontanter en butik nu slipper for at tælle
    3. Find ud af hvad der sker, hvis linjen til banken falder ud
    4. Skriv ned hvilke oplysninger kortet skal bære for at virke

    Det du skal gå derfra med

    Da betalingen blev elektronisk, blev hver eneste handel til en linje på et kontoudtog. Det er præcis den linje, en kunde kommer ind og spørger til, når noget ikke passer.

    Hvor ved vi det fra?

    Ordret fra kilden

    «Dankort, dansk betalingskort, introduceret i 1983 af Pengeinstitutternes Købe- og Kreditkortselskab (PKK).»

    «Dankort», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

  5. Stop 5 af 6slutningen af 1990'erne

    Banken flytter hjem i stuen

    Et hjem med en pc og en internetforbindelse

    Det her gør du

    1. Prøv de tre ting en kunde nu kan gøre uden at møde op
    2. Find den ene ting, hun stadig har brug for et menneske til
    3. Skriv ned hvad rådgiveren så skal bruge sin tid på i stedet
    4. Beskyt adgangen: hvad skal der til, før andre ikke kan komme ind

    Det du skal gå derfra med

    Da kunden selv kunne se sin konto, holdt banken op med at være et sted, man går hen. Tilbage blev det, en skærm ikke kan: at sige nej og forklare hvorfor.

    Hvor ved vi det fra?

    Ordret fra kilden

    «De første simple homebanking-systemer blev i Danmark taget i brug i slutningen af 1980'erne, og internetbaseret homebanking blev udbredt i slutningen af 1990'erne.»

    «homebanking», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

  6. Stop 6 af 6i dag

    Familien, der spørger om huset

    Et pengeinstitut

    Det her gør du

    1. Stil familiens indtægter op mod deres faste udgifter
    2. Regn ud hvad der er tilbage, når alle regninger er betalt
    3. Spørg hvor udbetalingen kommer fra, og skriv svaret ned
    4. Sig ja eller nej — og forklar det, så de kan bruge svaret

    Det du skal gå derfra med

    Svaret er et tal, men beskeden er til et menneske. Det svære er ikke at regne budgettet ud; det er at give et nej, som familien kan gå hjem og bruge til noget.

    Hvor ved vi det fra?

    Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

    UddannelsesGuiden, «Finansuddannelsen» · hentet 2026-09-03