Sådan blev det til

Gartner

Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.

Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.

1. Stop 1 af 5ca. år 1000

   Munkene tager haven med

   Et dansk kloster

   Det her gør du

   1. 1.Del bedet op i firkanter og giv hver urt sin egen firkant
   2. 2.Skriv et skilt til hver urt med, hvad den skal bruges til
   3. 3.Flyt de urter, der ikke kunne tåle at stå i skygge

   Det du skal gå derfra med

   En urtehave er ikke natur — den er et arkiv. Hver plante står på sin egen plads, fordi nogen skal kunne finde den igen og vide præcis, hvad den kan.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «I middelalderen (fra ca. år 1000 til Reformationen i 1536) bragte først og fremmest munkene over 100 nye haveurter til Danmark»

   Louise Windfeldt, «havebrug», lex.dk (Lex – Danmarks Nationalleksikon) · hentet 2026-09-02

2. Stop 2 af 51432

   Løgvognene på torvet

   Torvet i Næstved

   Det her gør du

   1. 1.Dyrk flere løg, end du selv kan spise
   2. 2.Sortér dem i tre bunker efter størrelse
   3. 3.Sæt en pris på hver bunke, og forklar hvorfor de ikke koster det samme

   Det du skal gå derfra med

   Forskellen på en have og et gartneri er ikke størrelsen — det er, at der dyrkes MERE end man selv skal bruge. Overskuddet er hele erhvervet.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Når man fx i skriftlige kilder kan læse, at man kunne købe rødløg på torvet i Næstved fra "løgvogne" i 1432, må det betyde, at nogen dyrkede løg for at sælge dem.»

   Louise Windfeldt, «havebrug», lex.dk (Lex – Danmarks Nationalleksikon) · hentet 2026-09-02

3. Stop 3 af 51515

   Kongen henter specialisterne

   Amager ved København

   Det her gør du

   1. 1.Sæt en grøntsag, du aldrig har dyrket før, i jorden
   2. 2.Skriv ned, hvad den skal have af vand, lys og plads
   3. 3.Lær en anden at gøre det samme, kun ved at forklare det

   Det du skal gå derfra med

   Nye planter kommer ikke af sig selv — de kommer med mennesker, der kan dyrke dem. Faget rejser sammen med afgrøden, og kunsten er den tungeste bagage.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «En kraftig opgradering af det professionelle havebrug i København kom, da Christian 2. i perioden 1515-1521 inviterede 24 hollandske bondefamilier til at bo og dyrke jorden på Amager.»

   Louise Windfeldt, «havebrug», lex.dk (Lex – Danmarks Nationalleksikon) · hentet 2026-09-02

4. Stop 4 af 5begyndelsen af 1900-tallet

   Gartneriet er både mark og butik

   Et handelsgartneri i udkanten af en dansk by

   Det her gør du

   1. 1.Stil de færdige planter op, så kunden ser dem først
   2. 2.Skriv en seddel til hver plante med navn og pris
   3. 3.Flyt de planter, der ikke blev solgt, tilbage i produktionen

   Det du skal gå derfra med

   Da gartneriet både dyrkede og solgte, bestemte kundens øje, hvad der blev sået. Salget står ikke EFTER dyrkningen — det står før den.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Gartnerier var i begyndelsen af 1900-t. både produktions- og salgssteder, såkaldte handelsgartnerier.»

   Asger Klougart og Torben Due Pedersen, «gartneri», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

5. Stop 5 af 5i dag

   Væksthuset med styr på vand og næring

   Et dansk væksthusgartneri

   Det her gør du

   1. 1.Mærk efter i jorden, før du vander — ikke bagefter
   2. 2.Bland næring i vandet efter den mængde, planten skal have
   3. 3.Se planterne efter for skadedyr på undersiden af bladene
   4. 4.Beskær de skud, der tager lys fra resten

   Det du skal gå derfra med

   En plante i et væksthus får INTET gratis: lyset, varmen, vandet og næringen kommer alle fra en beslutning. Gartneren er det vejr, planten står i.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   UddannelsesGuiden, «Gartner» · hentet 2026-09-02