Sådan blev det til

Glarmester

Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.

Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.

1. Stop 1 af 61549

   Glarmestrene får deres eget lav

   København

   Det her gør du

   1. 1.Læg små stykker glas i et mønster, så de fylder et helt vindueshul
   2. 2.Bind stykkerne sammen med bløde blystrimler hele vejen rundt
   3. 3.Løft ruden op i hullet, og hold den fast med tynde jernstænger
   4. 4.Tæl hvor mange samlinger der er, og hvor mange af dem kan lække

   Det du skal gå derfra med

   Da glasset kun kunne laves i små stykker, blev ruden et net af samlinger. Jo flere samlinger, jo flere steder kan vandet komme ind — og det er stadig dét faget måles på.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «I 1549 er et glarmesterlav omtalt i København, men glarmestrene var så få, at de kun dannede lav i enkelte byer.»

   Ole Degn, «glarmester», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

2. Stop 2 af 61825

   Danmark får sit eget glasværk

   Holmegaard ved Næstved

   Det her gør du

   1. 1.Find ud af hvad der skal til for at smelte sand: hvor meget brændsel
   2. 2.Læg glasværket dér hvor brændslet er, og ikke dér hvor kunderne er
   3. 3.Regn ud hvad det koster at køre et skrøbeligt læs glas den anden vej
   4. 4.Skriv ned hvem der bestemmer prisen: ovnen eller vognmanden

   Det du skal gå derfra med

   Glas smeltes ved meget høj varme, så et glasværk bygges dér hvor brændslet er. Faget er lige så meget transport som håndværk: det dyreste ved en rude kan være turen.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Efter afståelsen af Norge i 1814 bortfaldt disse særrettigheder, og en dansk glasindustri opstod med Holmegaard Glasværk (anlagt 1825) som det mest kendte af de tidlige værker.»

   Hans Chr. Johansen, Niels H. Christensen og Ulla Lund Hansen, «glas», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

3. Stop 3 af 61865

   Patentet på en rude med to lag

   Et patentkontor i USA

   Det her gør du

   1. 1.Hold hånden på en enkelt rude og på en dobbeltrude en kold dag
   2. 2.Byg en rude af to glas med en luftspalte imellem, og luk kanten helt
   3. 3.Ånd på begge ruder, og se hvor duggen lægger sig
   4. 4.Lav med vilje et lille hul i kanten, og se hvad der sker i mellemrummet

   Det du skal gå derfra med

   Det er mellemrummet mellem de to lag glas der isolerer — ikke glasset. Derfor er hele arbejdet at holde kanten tæt, og en utæt kant kan ikke repareres bagefter.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Det første patent på en termorude blev taget i USA i 1865, men først i 1930'erne blev termoruder videreudviklet»

   Carl Axel Lorentzen, «termorude», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

4. Stop 4 af 61937

   Vinduesglasset laves her i landet

   Korsør Glasværk

   Det her gør du

   1. 1.Bestil en rude i et bestemt mål, og skriv datoen op
   2. 2.Skriv op hvor lang tid der går, når glasset skal komme fra udlandet
   3. 3.Skriv det samme op, når glasset laves i nabobyen
   4. 4.Fortæl kunden hvornår hullet i muren kan lukkes i hvert af de to tilfælde

   Det du skal gå derfra med

   Når glasset laves i landet, bliver leveringstiden kort — og så er det målet på ruden, ikke ventetiden, der bestemmer hvornår hullet i huset kan lukkes.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Produktion af vinduesglas foregik i Danmark i årene 1937-82 på Korsør Glasværk.»

   Hans Chr. Johansen, Niels H. Christensen og Ulla Lund Hansen, «glas», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

5. Stop 5 af 61959

   Glasset flyder sig selv helt plant

   Pilkington Brothers' fabrik i Storbritannien

   Det her gør du

   1. 1.Hæld en sirup ud på et helt vandret bord, og se den flade sig selv ud
   2. 2.Kig på et gammelt vindue på skrå, og find bølgerne i spejlbilledet
   3. 3.Kig på en ny rude på samme måde, og se hvad der er blevet af bølgerne
   4. 4.Skriv ned hvad det betyder for et spejl, at glasset er helt plant

   Det du skal gå derfra med

   Floatglasset flyder ud på flydende tin og bliver plant af sig selv. Da ruden holdt op med at have bølger, kunne den også bruges til spejle og til bilruder.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Floatglas er planglas fremstillet ved floatglasmetoden, som blev udviklet af det britiske firma Pilkington Brothers i 1959.»

   Carl Axel Lorentzen, «floatglas», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

6. Stop 6 af 6i dag

   Mål, diamant og kit

   En glarmesterforretning i Danmark

   Det her gør du

   1. 1.Mål hullet op foroven, i midten og forneden, og brug det mindste mål
   2. 2.Rids glasset i én bevægelse med diamanten — én streg, ikke to
   3. 3.Knæk glasset langs ridsen, og mærk om kanten er ren
   4. 4.Sæt ruden i, og fug den hele vejen rundt med kit

   Det du skal gå derfra med

   Diamanten ridser kun én gang: kører man to gange i samme streg, knækker glasset et sted man ikke har bestemt. Faget er at gøre det rigtigt i første forsøg.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   «Glarmester», UddannelsesGuiden (ug.dk) · hentet 2026-09-03