Sådan blev det til

Kontoruddannelse med specialer

Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.

Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.

1. Stop 1 af 61841

   Papirerne bliver liggende i deres egen orden

   Den franske arkivforvaltning i Paris

   Det her gør du

   1. 1.Bland to bunker papirer fra hvert sit kontor sammen
   2. 2.Prøv at finde én bestemt sag i den blandede bunke
   3. 3.Del dem op igen efter, hvem der har lavet dem
   4. 4.Tag tid på begge søgninger og sammenlign de to tal

   Det du skal gå derfra med

   Papirer bliver ikke sorteret efter, hvad de handler om, men efter hvem der har skabt dem — så beholder de den orden, kontoret selv brugte. Det er derfor du kan finde en sag frem igen ti år efter.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Med udgangspunkt i Frankrig i 1841 blev dette princip gennemført i de fleste arkivforvaltninger i løbet af 1800-tallet, således også i Danmark, og det betragtes nu som det selvfølgelige grundlag for al rationel arkivordning.»

   Hans Kargaard Thomsen, «arkiv», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

2. Stop 2 af 61870

   Den danske kugle, man kunne skrive på

   Et værksted i København

   Det her gør du

   1. 1.Skriv den samme sætning i hånden og tag tid på det
   2. 2.Tæl, hvor mange bogstaver en makker ikke kan læse bagefter
   3. 3.Skriv den igen på et tastatur og tag tid igen
   4. 4.Regn ud, hvor mange breve forskellen bliver til på en dag

   Det du skal gå derfra med

   Maskinen gjorde ikke skriften pænere for skriftens skyld — den gjorde den læselig for en anden end den, der skrev. Et brev, modtageren kan læse forkert, er et brev der skal skrives om.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Den første brugbare skrivemaskine var den danske skrivekugle fra 1870.»

   Christian Barnholdt, «skrivemaskine», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

3. Stop 3 af 6omkring 1890

   Skriften, der kan følge med talen

   Et handelskontor i en dansk købstad

   Det her gør du

   1. 1.Find på et tegn for de ti ord, I siger alleroftest
   2. 2.Lad en makker læse en aftale højt i almindeligt tempo
   3. 3.Skriv med, og læs bagefter op, hvad du fik med
   4. 4.Ret jeres tegn til dér, hvor du tabte tråden

   Det du skal gå derfra med

   Stenografien blev opfundet for retssale og folketingssale, men det var erhvervslivet, der gjorde den til et dagligt værktøj. En aftale, ingen skrev ned, findes ikke bagefter.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Omkring 1890 voksede den internationale interesse for stenografi, da erhvervslivet fulgt af offentlige institutioner, advokater, læger m.m. begyndte at anvende stenografi i arbejdet.»

   Gert Posselt og Poul Steen Larsen, «stenografi», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

4. Stop 4 af 6begyndelsen af 1900-tallet

   Maskinen skriver regnestykket ud

   Et bogholderi på en dansk fabrik

   Det her gør du

   1. 1.Læg tyve tal sammen i hovedet og skriv kun facit ned
   2. 2.Bed en makker gøre det samme og sammenlign de to facit
   3. 3.Læg dem sammen igen, men skriv hvert eneste mellemresultat
   4. 4.Find den række, hvor I to holdt op med at være enige

   Det du skal gå derfra med

   Strimlen gjorde regnestykket muligt at kontrollere bagefter. Et forkert facit uden mellemregninger kan man kun regne forfra; et forkert facit MED dem kan man finde fejlen i.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «I begyndelsen af 1900-tallet fremkom regnemaskiner med papirstrimmel til beregningskontrol, og håndsvinget blev erstattet af en elektrisk motor.»

   Kurt Ramskov Laursen og Kristian Langborg-Hansen, «regnemaskine», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

5. Stop 5 af 61979

   Arket, der regner sig selv om

   En handelsskole med den første pc

   Det her gør du

   1. 1.Sæt et budget op med ti rækker og én sum nederst
   2. 2.Ret ét tal i midten og se, hvad der flytter sig
   3. 3.Skriv summen som en formel i stedet for som et tal
   4. 4.Ret det samme tal igen og se forskellen på de to måder

   Det du skal gå derfra med

   Et regneark regner ikke hurtigere end en regnemaskine — det regner IGEN, hver gang du retter et tal. Derfor kan du spørge «hvad nu hvis», og det er dét spørgsmål et budget er til for.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Det første regnearkprogram, VisiCalc, blev udviklet i 1979 som et hjælpemiddel til at udføre handelsskoleopgaver på en computer.»

   Henning Bernhard Hansen, «regneark», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

6. Stop 6 af 6i dag

   Containeren, der skal nå skibet

   Et speditionskontor ved en dansk havn

   Det her gør du

   1. 1.Book pladsen, før du skriver papirerne til tolden
   2. 2.Tjek hvert felt mod fragtbrevet, ikke mod hukommelsen
   3. 3.Ring til chaufføren, når et af tallene ikke passer
   4. 4.Følg kassen i systemet, indtil den er meldt ombord

   Det du skal gå derfra med

   Det meste af arbejdet er at opdage, at noget ikke stemmer, før nogen anden gør det. En container med et forkert nummer i papirerne står stille i tolden, uanset hvor hurtigt skibet sejler.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   UddannelsesGuiden, «Kontoruddannelsen» · hentet 2026-09-03