Sådan blev det til
Landbrugsuddannelsen
Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.
Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.
- Stop 1 af 6ca. 3900 f.Kr.
Det første korn i dansk jord
En rydning i den danske urskov
Det her gør du
- Brænd et lille stykke underskov af, så asken bliver liggende
- Så korn ned i asken og markér, hvor du såede
- Kom tilbage året efter og se, om der stadig vokser noget
Det du skal gå derfra med
Den første mark blev gødet med asken fra den skov, der stod der før. Den var kun frugtbar nogle få år — jordens frugtbarhed er noget man BRUGER OP, ikke noget der bare er der.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Pollen af korn er fundet i en del pollendiagrammer fra elmefaldets tid omkring 3900 f.Kr.»
Jørgen Jensen, «Korn og kvæg», Danmarks Oldtid (Lex – Danmarks Nationalleksikon) · hentet 2026-09-02
- Stop 2 af 61781
Al din jord samles ét sted
En dansk landsby med spredte marklodder
Det her gør du
- Del et stykke papir i tyve smalle strimler og giv fire personer fem hver
- Byt strimler, indtil hver person har sine fem samlet ét sted
- Tegn hegn og en vej ind til hver af de fire nye marker
Det du skal gå derfra med
Da hver gårds jord kom til at ligge samlet, kunne bonden selv bestemme, hvornår han pløjede. Fælles marker betyder fælles tempo — og fælles tempo er altid det langsomste.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Fra 1781 tog udskiftningen fart, da regeringen stillede krav om gennemført udskiftning for at tillade bortsalg af fæstegårde til selveje.»
Birgit Løgstrup, «Landboreformer i slutningen af 1700-tallet», danmarkshistorien.lex.dk (Aarhus Universitet) · hentet 2026-09-02
- Stop 3 af 61867
Landmandsfaget ind i et lokale
Nærum nord for København
Det her gør du
- Skriv ned, hvordan du kan vide, at kornet er modent
- Lær en anden det, mens I står langt fra marken
- Ret det, han ikke kunne bruge, da han kom ud på marken igen
Det du skal gå derfra med
Et fag kan læres to steder: på gården, hvor man ser det ske, og i skolen, hvor man kan forklare hvorfor. Landbrugsuddannelsen står stadig på begge ben.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«1867 begyndte han sin skolevirksomhed i lejede lokaler i Nærum»
Claus Bjørn, «J.C. la Cour», Dansk Biografisk Leksikon (Lex – Danmarks Nationalleksikon) · hentet 2026-09-02
- Stop 4 af 61905
Maskinen der trækker ploven
En udstilling i København
Det her gør du
- Træk en plov gennem jorden med et reb, og mærk, hvor tungt det er
- Prøv igen med to mand, og skriv, hvor meget hurtigere det gik
- Regn ud, hvor mange heste den ene maskine skulle erstatte
Det du skal gå derfra med
Den første traktor var en plov med motor på — ikke et køretøj. Først da redskabet kunne skiftes ud, blev maskinen det, den er i dag.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Den første traktor i Danmark var en trehjulet britisk Ivel-traktor, som blev udstillet og demonstreret i København i 1905 som en motorplov, hvor ploven var fastmonteret til chassiset.»
«traktor», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02
- Stop 5 af 61947
Den lille grå kommer til hver gård
Et dansk husmandsbrug
Det her gør du
- Sæt tre forskellige redskaber på den samme maskine
- Løft redskabet op og sænk det ned igen uden at stige af
- Skriv op, hvilket arbejde du nu kan nå på én dag
Det du skal gå derfra med
En lille traktor, der passer til et lille brug, ændrer mere end en stor, der kun passer til nogle få. Udbredelse slår størrelse.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«De første ti Ferguson-traktorer kom til Danmark i 1947, og 1947-60 blev der solgt 100.000 traktorer i Danmark.»
«traktor», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02
- Stop 6 af 6i dag
Marken, stalden og tallene
En dansk gård med både dyr og marker
Det her gør du
- Fodr og malk dyrene på det samme klokkeslæt hver dag
- Skriv op, hvad hver ko har ædt, og hvad den har givet
- Kør maskinen efter markens plan og ikke efter øjemål
- Find det dyr, der ikke opfører sig, som det plejer
Det du skal gå derfra med
En landmand kan se forskel på et dyr, der har det godt, og et der ikke har — fordi han har set netop det dyr i går. Rutinen ER målingen.
Hvor ved vi det fra?
Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.
UddannelsesGuiden, «Landbrugsuddannelsen» · hentet 2026-09-02