Sådan blev det til
Mejerist
Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.
Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.
- Stop 1 af 6omkring 1830
Fløden der skal stå og skille sig
Et herregårdsmejeri efter holstensk mønster
Det her gør du
- Hæld mælk i en flad, bred bøtte og lad den stå køligt et døgn
- Skum fløden af toppen og vej den
- Prøv det samme i en høj, smal spand og sammenlign, hvor meget du fik
Det du skal gå derfra med
Fløden er lettere end mælken og stiger op af sig selv — men langsomt. Derfor var bøtten FLAD: en stor overflade skiller mere fløde fra på den samme tid.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Omkring 1830 indførtes fra Holsten det såkaldte bøttemejeri med store flade bøtter, der havde en stor overflade, og som blev placeret i tør luft.»
Niels Kayser Nielsen, «Andelsmejerier, 1882-», danmarkshistorien.lex.dk (Lex – Danmarks Nationalleksikon) · hentet 2026-09-02
- Stop 2 af 61878
Centrifugen skiller mælken på minutter
Maglekilde Maskinfabrik i Roskilde
Det her gør du
- Snurr en beholder med mælk rundt og mærk, hvad der presses ud mod kanten
- Find ud af, hvad der bliver tilbage inde i midten
- Tag tid på bøtten fra i går og på centrifugen i dag, og sæt de to tider ved siden af hinanden
Det du skal gå derfra med
En centrifuge laver KUNSTIG tyngde. Det tunge — skummetmælken — slynges ud til siden, og fløden bliver tilbage i midten. Et døgns venten bliver til få minutter.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«I 1878 konstruerede ejeren af Maglekilde Maskinfabrik i Roskilde, Lars Christian Nielsen (1849-1929), en mælkecentrifuge, som fik afgørende betydning for produktionen af smør.»
«Mælkecentrifuge fra Maglekilde Maskinfabrik, 1878», danmarkshistorien.lex.dk (Lex – Danmarks Nationalleksikon) · hentet 2026-09-02
- Stop 3 af 61882
Mejeriet som alle ejer sammen
Hjedding i Vestjylland
Det her gør du
- Regn ud, hvad en centrifuge koster, hvis én gård skal betale den alene
- Del det samme beløb ud på tyve gårde
- Skriv en aftale om, hvem der leverer mælk, og hvem der får smørret
Det du skal gå derfra med
Maskinen var for dyr til én bonde og billig nok til tyve. Andelstanken er ikke en smuk idé her — den er et REGNESTYKKE, der gør et fælles mejeri muligt.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Andelsmejerierne kom på den historiske bane i 1882, og 1888 kan betragtes som det store gennembrudsår for andelsbevægelserne.»
Niels Kayser Nielsen, «Andelsmejerier, 1882-», danmarkshistorien.lex.dk (Lex – Danmarks Nationalleksikon) · hentet 2026-09-02
- Stop 4 af 61894
Et mejeri næsten i hvert sogn
Landet rundt
Det her gør du
- Sæt prikker på et kort, så der højst er en times kørsel med hest til det nærmeste
- Regn ud, hvor længe mælken må være undervejs, før den bliver sur
- Flyt prikkerne, indtil ingen gård ligger for langt væk
Det du skal gå derfra med
Mejeriets PLACERING blev bestemt af, hvor længe mælken kunne holde undervejs. Afstand er en fødevareregel, ikke et spørgsmål om bekvemmelighed.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«I 1894 var der i alt 907 andelsmejerier. I 1909 var tallet steget til 1163.»
Niels Kayser Nielsen, «Andelsmejerier, 1882-», danmarkshistorien.lex.dk (Lex – Danmarks Nationalleksikon) · hentet 2026-09-02
- Stop 5 af 61970
De mange bliver til få
Mejeriselskabet Danmark
Det her gør du
- Læg to mejeriers produktion sammen og find det, der kun skal laves én gang for begge
- Regn ud, hvor meget længere mælken nu skal køre
- Find ud af, hvad der skal til, for at den lange tur ikke ødelægger mælken
Det du skal gå derfra med
Da køletanken og lastbilen kom, holdt afstanden op med at bestemme. Så bestemte stordriften i stedet — og antallet af mejerier faldt lige så hurtigt, som det var steget.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Størst var Mejeriselskabet Danmark (MD), der blev dannet i 1970.»
«Fra andelsmejerier til Arla Foods, 1882-», danmarkshistorien.lex.dk (Lex – Danmarks Nationalleksikon) · hentet 2026-09-02
- Stop 6 af 62000
Mejeriet krydser grænsen
Aarhus
Det her gør du
- Find ud af, hvor mange lande mælken fra én gård kan ende i
- Skriv de tre ting, der SKAL måles ens i to lande, før mælken kan blandes
- Følg en liter mælk fra ko til butik, og noter hvert sted den bliver kontrolleret
Det du skal gå derfra med
Da to landes mejerier blev til ét selskab, skulle prøverne kunne sammenlignes over grænsen. Derfor fylder måling og journal lige så meget i en mejerists dag som selve produktionen.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«I 2000 fusionerede man med svenske Arla og dannede Arla Foods med hovedkvarter hos MD Foods i Aarhus.»
«Fra andelsmejerier til Arla Foods, 1882-», danmarkshistorien.lex.dk (Lex – Danmarks Nationalleksikon) · hentet 2026-09-02