Spring til indhold
Alle tidslinjerne

Sådan blev det til

Møbelsnedker og orgelbygger

Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.

Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.

  1. Stop 1 af 6ca. 1390 f.Kr.

    Taburetten, der kan klappes sammen

    Egekistegraven i gravhøjen Guldhøj i Sønderjylland

    Det her gør du

    1. Byg en X-form af to pinde, der er samlet på midten med én tap
    2. Sæt to af dem sammen med tværpinde, og prøv at klappe det hele sammen
    3. Spænd et stykke stof op som sæde mellem de øverste tværpinde
    4. Sæt dig på den, og find ud af hvad der holder benene fra at glide ud

    Det du skal gå derfra med

    En samling, der kan bevæge sig, er ikke en dårlig samling. Foldestolen bruger drejepunktet som konstruktion — og sædet, der spændes op, er dét, der låser hele stellet, når nogen sætter sig.

    Hvor ved vi det fra?

    Ordret fra kilden

    «Taburetten øverst er fundet i en egekistegrav fra bronzealderen i gravhøjen Guldhøj i Sønderjylland fra ca. 1390 f.Kr. (Nationalmuseet); den er udført i asketræ og har haft et sæde af odderskind.»

    Mirjam Gelfer-Jørgensen og Toke Riis Ebbesen, «møbelkunst», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

  2. Stop 2 af 61237

    Det første orgel på dansk grund

    Domkirken i Lund

    Det her gør du

    1. Blæs hen over en flaskehals, og hør tonen der kommer
    2. Hæld vand i flasken, og hør hvad der sker med tonen
    3. Stil tre flasker op, så de giver tre forskellige toner
    4. Skriv en liste over alt det, der skal styres, for at tonen kommer, når du vil

    Det du skal gå derfra med

    Et orgel er ikke ét instrument, men mange fløjter, der deles om den samme luft. Derfor er orgelbygning et snedkerarbejde: kassen, vindladen og kanalerne skal være tætte, før nogen tone kan holdes ren.

    Hvor ved vi det fra?

    Ordret fra kilden

    «Den tidligste omtale af et orgel på dansk grund er fra 1237 og vedrører domkirken i Lund.»

    Ole Olesen, «orgel», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

  3. Stop 3 af 61554

    Snedkeren skiller sig ud fra tømreren

    Snedkerlaugets stue i København

    Det her gør du

    1. Sæt to brædder sammen med et søm, og træk i samlingen
    2. Sæt to brædder sammen med en tap i en taske, og træk igen
    3. Lim den sidste samling, og prøv at trække den fra hinanden dagen efter
    4. Skriv op, hvilken samling der kan skilles ad, og hvilken der ikke kan

    Det du skal gå derfra med

    Tømreren tildanner tømmer og sætter det sammen; snedkeren bruger lim og høvl på det finere arbejde. Grænsen mellem de to fag er ikke træet — det er, hvor tæt samlingen skal passe.

    Hvor ved vi det fra?

    Ordret fra kilden

    «Københavns Snedkerlaug kan som det ældste dateres tilbage til 1554.»

    Henrik Fode, «snedker», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

  4. Stop 4 af 6ca. 1641

    Pragtorglet i Helsingør

    Sankt Mariæ Kirke i Helsingør

    Det her gør du

    1. Lav to piber af samme slags rør, men med forskellig længde
    2. Blæs i dem begge, og skriv ned hvilken der giver den dybeste tone
    3. Kort den ene pibe af lidt ad gangen, og lyt efter at tonen stiger
    4. Stil piberne op efter tonehøjde, og mål længden på hver af dem

    Det du skal gå derfra med

    Pibens LÆNGDE bestemmer tonen. Derfor er en orgelfacade ikke pynt, men en måletabel man kan se på: den længste pibe er den dybeste tone, og hver millimeter, snedkeren tager af, flytter tonen.

    Hvor ved vi det fra?

    Ordret fra kilden

    «Johan Lorentz byggede ca. 1641 dette pragtorgel til Sankt Mariæ Kirke i Helsingør.»

    Ole Olesen, «orgel», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

  5. Stop 5 af 61950'erne

    Danske orgler rejser ud

    Et dansk orgelbyggeri, der pakker et instrument til udskibning

    Det her gør du

    1. Byg noget, der skal skilles ad og samles igen et andet sted
    2. Nummerer hver del, og tegn et kort over, hvor de sidder
    3. Skil det ad, og saml det igen efter dine egne numre alene
    4. Ret nummereringen de steder, hvor du selv kom i tvivl

    Det du skal gå derfra med

    Et instrument, der skal bygges op igen i en anden kirke, skal kunne skilles ad uden at miste sin stemning. Det stiller krav til samlingerne, som et møbel aldrig får: de skal kunne åbnes igen.

    Hvor ved vi det fra?

    Ordret fra kilden

    «Danske orgler er siden 1950'erne blevet eksporteret i stort tal, og dansk orgeldesign er kendt og efterlignet i flere verdensdele.»

    Ole Olesen, «orgel», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

  6. Stop 6 af 6i dag

    Emnet, der skal passe til noget andet

    Et møbelsnedkerværksted med et orgelprojekt på bænken

    Det her gør du

    1. Vælg træ til et emne, og mål fugten i det, før du går i gang
    2. Læg emnet til rette i værkstedet, og mål fugten igen dagen efter
    3. Tilpas samlingen, så træet kan arbejde uden at sprænge limfugen
    4. Skriv ned, hvor meget emnet flyttede sig, og hvilken vej det gik

    Det du skal gå derfra med

    Træ arbejder — det svinder og svulmer med luftens fugt hele møblets liv. Derfor bygger en møbelsnedker bevægelsen ind i samlingen i stedet for at forsøge at holde den ude.

    Hvor ved vi det fra?

    Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

    UddannelsesGuiden, «Møbelsnedker og orgelbygger» · hentet 2026-09-02