Sådan blev det til

Skibsmontør

Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.

Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.

1. Stop 1 af 61800-tallet

   Da træet slap op

   Et skibsværft i Nordeuropa

   Det her gør du

   1. 1.Byg en lille skrogform af træstykker, der skal ligge helt tæt
   2. 2.Læg den i vand og find det sted, hvor der siver ind
   3. 3.Byg den samme form af blik eller stift pap
   4. 4.Tryk på begge skrog og skriv ned, hvor de giver efter

   Det du skal gå derfra med

   Et træskrog er mange små stykker, der holder hinanden på plads. Et stålskrog er få store plader, der er gjort til ÉT stykke. Det er derfor faget skiftede fra at hugge til at samle.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Træ var indtil 1800-tallet stort set det eneste materiale, der blev brugt til bygning af større skibe. I Nordeuropa var eg, fyr og lærk de foretrukne træsorter med hensyn til styrke, holdbarhed og muligheden for at skaffe træet i tilstrækkelig store mængder og dimensioner.»

   Ib Nielsen og Torben Munk, «skibsbygning», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

2. Stop 2 af 61846

   Et maskinbyggeri på Christianshavn

   Christianshavn i København

   Det her gør du

   1. 1.Find de dele i en maskine, der bevæger sig, og dem der står stille
   2. 2.Tegn, hvor kraften løber fra den ene del til den næste
   3. 3.Peg på det sted, der bliver varmest, og forklar hvorfor
   4. 4.Skriv op, hvilke to dele der skal smøres for at blive ved

   Det du skal gå derfra med

   Fra nu af var et skib to fag: skroget og maskinen. Skibsmontøren står i den anden halvdel — det der larmer, drejer rundt og skal blive ved i uger ad gangen uden at nogen kan hente en reservedel.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Efter råd fra H.C. Ørsted optog han i 1846 den unge polytekniker Carl Chr. Burmeister (1821-98) som partner, og maskinbyggeriet og støberiet Baumgarten & Burmeister fik til huse på Christianshavn.»

   Karin Drewsen Geday, «Burmeister & Wain», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

3. Stop 3 af 61912

   Den første dieselmotor på det åbne hav

   København

   Det her gør du

   1. 1.Følg brændstofrøret med fingeren hen til cylinderen
   2. 2.Tæl, hvor mange gange motoren tænder på et minut
   3. 3.Mål kølevandets temperatur før og efter motoren
   4. 4.Skriv den liste, der skal tjekkes af, før motoren startes

   Det du skal gå derfra med

   En dampmaskine skal fyres; en dieselmotor skal passes. Skiftet flyttede arbejdet fra kul og skovl til målinger, filtre og et fast eftersyn — og dét er stadig skibsmontørens dag.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «B & Ws konstruktion af verdens første oceangående dieselmotorskib, M/S Selandia, bygget for ØK i 1912.»

   Karin Drewsen Geday, «Burmeister & Wain», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

4. Stop 4 af 61920

   Nitten, der er rødvarm

   Burmeister & Wains værft i København

   Det her gør du

   1. 1.Slå et søm i et bræt, der kun ligger løst på to klodser
   2. 2.Slå et nyt søm i, mens en makker holder imod under brættet
   3. 3.Sammenlign de to samlinger og skriv forskellen ned
   4. 4.Aftal et tegn, så I kan arbejde uden at kunne se hinanden

   Det du skal gå derfra med

   En nitte kan ikke slås i af én mand: nogen skal holde imod på den anden side af pladen, ellers flytter slaget bare nitten. En samling på et skib er to par hænder, der ikke kan se hinanden.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Der nittes på B & W sommeren 1920. Nittedrengen tv. gjorde nitten rødvarm i den gasfyrede esse, hvorpå den hurtigt placeredes i det borede hul; en mand (skjult på billedet) holdt mod nittens hoved med en forhammer, mens smeden i midten slog den anden ende af den flad med en lufthammer.»

   Karin Drewsen Geday, «Burmeister & Wain», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

5. Stop 5 af 61995

   Robotterne overtager sømmene

   Odense Staalskibsværft

   Det her gør du

   1. 1.Træk en lige streg i ét træk uden at løfte hånden
   2. 2.Træk den samme streg ti gange oven i den første
   3. 3.Mål, hvor meget stregerne flytter sig fra hinanden
   4. 4.Øv netop det stykke, hvor du er mest usikker

   Det du skal gå derfra med

   En robot svejser ikke bedre end en dygtig svejser — den svejser lige godt hver gang. Gevinsten er ensartetheden, og derfor bliver mennesket sat til dét, der ikke gentager sig.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Anlægget, der stammer fra 1995, består af 12 off-line-programmerede robotter, der kan fremstille skibselementer på op til 32 m×22 m×6 m.»

   Ib Nielsen og Torben Munk, «skibsbygning», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

6. Stop 6 af 6i dag

   Motorer, pumper og rør, der skal holde til søs

   Maskinrummet på en coaster

   Det her gør du

   1. 1.Gå eftersynet igennem punkt for punkt, før du rører noget
   2. 2.Lyt til pumpen og find den lyd, der ikke var der i går
   3. 3.Mål trykket i rørsystemet og skriv tallet i journalen
   4. 4.Skift pakningen og sæt tryk på anlægget igen

   Det du skal gå derfra med

   Midt på havet kan man ikke hente en ny del. Derfor ligger skibsmontørens vigtigste arbejde FØR noget går i stykker: eftersynet, journalen og den lyd man kender fra i går.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   UddannelsesGuiden, «Skibsmontør» · hentet 2026-09-02