Spring til indhold
Alle tidslinjerne

Sådan blev det til

Skiltetekniker

Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.

Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.

  1. Stop 1 af 51912

    Advarslen der skal komme i tide

    Landevejen fra København mod grænsen

    Det her gør du

    1. Gå 250 skridt tilbage fra det sted, faren er
    2. Sæt skiltet op dér, og se om det kan nås at læses
    3. Flyt det helt tæt på faren, og læg mærke til hvad der så går galt

    Det du skal gå derfra med

    Et skilt virker ikke dér, hvor faren er — det virker et stykke FØR. Placeringen og højden er lige så meget en del af skiltet som teksten på det.

    Hvor ved vi det fra?

    Ordret fra kilden

    «I 1912 havde KDAK kun nået at opsætte få advarselstavler på hovedruten fra København mod grænsen; man forventede, at udrulningen ville tage mange år. Tavlerne blev sat på hvide træstolper, hængt højt og placeret i god afstand før faren (omkring 250 m), så de kunne nå at virke i praksis.»

    Jørgen Burchardt, «færdselstavle», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

  2. Stop 2 af 51919

    Glas brændt fast på stål

    Danmark

    Det her gør du

    1. Vælg et motiv, der skal kunne holde til ti års regn
    2. Brænd farven fast på stålpladen i stedet for at lade den tørre
    3. Slå på kanten af pladen, og se hvor emaljen skaller af

    Det du skal gå derfra med

    Et udendørs skilt er lige så meget materialevalg som formgivning. Emalje falmer ikke — men det er glas, og glas kan springe af ét eneste slag, så det holdbare og det skrøbelige sidder i det samme lag.

    Hvor ved vi det fra?

    Ordret fra kilden

    «Færdselstavlen for indkørsel forbudt fra 1919 blev en af de fire tavler, efter de to foreninger for bilejere i nogle år diskuterede, om to eller fire skilte var tilstrækkeligt. Datidens tavler var af stålplade belagt med emalje, der som glasmateriale var meget sårbart over for slag.»

    Jørgen Burchardt, «færdselstavle», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

  3. Stop 3 af 51932

    Farven der kan ses i lygtelys

    Danmark

    Det her gør du

    1. Hold en gul og en rød kant op i mørke med en lygte på
    2. Læg de samme to farver ud i fuldt sollys, og se på dem igen senere
    3. Vælg den kombination, der klarer begge prøver

    Det du skal gå derfra med

    En farve skal både kunne SES om natten og BLIVE ved med at være sig selv i sol. De to krav trækker hver sin vej, og et skilt der kun opfylder det ene, er et skilt der skal skiftes.

    Hvor ved vi det fra?

    Ordret fra kilden

    «I 1932 kom et markant dansk kompromis: advarselstavler i rød og hvid, de danske nationalfarver. Argumenterne var både tekniske og praktiske. Gennembrudte trekanter var ikke altid synlige, gul var vanskelig at holde lysægte, og behovet for bedre synlighed i lygtebelysning voksede.»

    Jørgen Burchardt, «færdselstavle», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

  4. Stop 4 af 51968

    Formen fortæller, før teksten gør

    Wien

    Det her gør du

    1. Sortér tyve skilte i tre bunker efter formen alene
    2. Gæt hvad hver bunke betyder, uden at læse et eneste ord
    3. Tegn et nyt skilt, der skal advare, og vælg formen først

    Det du skal gå derfra med

    Trekant betyder advarsel, rød ring betyder forbud, blå cirkel betyder påbud. Når FORMEN bærer betydningen, kan skiltet forstås af en, der ikke kan sproget — og det er hele pointen med en standard.

    Hvor ved vi det fra?

    Ordret fra kilden

    «Wienerkonventionen af 1968 bestemmer de europæiske færdselstavlers udformning. Advarselstavler skal således enten have form af trekanter med rød kant eller gule romber.»

    Jørgen Burchardt, «færdselstavle», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

  5. Stop 5 af 5i dag

    Fra skæreplotter til facade

    Et skilteværksted med plotter og folieruller

    Det her gør du

    1. Tegn bogstaverne op i den størrelse, de skal læses på
    2. Skær folien ud på plotteren, og pil overskuddet af
    3. Sæt folien på uden en eneste luftboble
    4. Montér skiltet, og se det an fra den afstand kunden ser det fra

    Det du skal gå derfra med

    Skiltet er først færdigt, når det sidder oppe. Derfor er en skilteteknikers arbejde både formgivning og montage — og en fejl i det ene kan ikke rettes af det andet.

    Hvor ved vi det fra?

    Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

    UddannelsesGuiden, «Skiltetekniker» · hentet 2026-09-02