Sådan blev det til

Skorstensfejer

Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.

Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.

1. Stop 1 af 61300-tallet

   Røgen får sin egen kanal

   Et købstadshus med muret skorsten

   Det her gør du

   1. 1.Byg et ildsted uden skorsten og se, hvor røgen lægger sig
   2. 2.Sæt et rør op over ilden og mærk, hvad der sker med trækket
   3. 3.Gør røret smallere og se, om ilden brænder bedre eller værre
   4. 4.Tør en finger af på indersiden og se, hvad der har sat sig

   Det du skal gå derfra med

   En skorsten er ikke et hul, den er en pumpe: den varme røg er lettere end luften udenfor og bliver trukket opad. Det, den efterlader på vejen, er sod — brændsel der ikke nåede at brænde.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Faget går i Danmark tilbage til 1300-tallet, da man indførte muret skorsten i stedet for røgaftræk i taget.»

   Ole Degn, «skorstensfejer», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

2. Stop 2 af 61639

   Kongens skorstensfejer

   Et kongeligt slot

   Det her gør du

   1. 1.Tæl skorstenene på et slot og skriv, hvor mange ildsteder det er
   2. 2.Læg en plan for, hvilken skorsten der skal fejes hvornår
   3. 3.Fej en skorsten nedefra og en anden oppefra
   4. 4.Skriv op, hvor meget sod hver af de to gav

   Det du skal gå derfra med

   Fejningen begyndte dér, hvor en brand kostede mest — hos kongen. Faget er født som brandforebyggelse, ikke som rengøring, og det er stadig dét, der bestemmer hvornår der skal fejes.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «De kongelige slotte var de første, der fik fejet skorstene. I 1639 ansatte Christian 4. Gudmand Olsen som skorstensfejer på sine slotte.»

   Skorstensfejerne i København, «Skorstensfejerfagets historie og traditioner» · hentet 2026-09-02

3. Stop 3 af 61731

   Efter branden kom uddannelsen

   København

   Det her gør du

   1. 1.Tegn en gade med huse klods op ad hinanden
   2. 2.Sæt et mærke hvert sted, hvor ild kan springe fra hus til hus
   3. 3.Fjern én af de risici og tegn gaden igen
   4. 4.Forklar, hvorfor byen valgte at hente en mand fra udlandet

   Det du skal gå derfra med

   Danmark fik sin første uddannede skorstensfejer tre år efter en brand, der lagde to femtedele af København i aske. Det er brandene, der har skrevet fagets regler — ikke omvendt.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Det var dog først efter den store brand i København i 1728, hvor 2/5 af byen lå i aske, at man blev klar over, at der måtte gøres noget ved brandsikkerheden. Det var dette hensyn, der i 1731 fik kongen til at indskrive Andreas Nieschke fra Schlesien som Danmarks første professionelt uddannede skorstensfejer.»

   Skorstensfejerne i København, «Skorstensfejerfagets historie og traditioner» · hentet 2026-09-02

4. Stop 4 af 61926

   Hele landet skal fejes

   Et landsogn på landet

   Det her gør du

   1. 1.Tegn et kort over et sogn og sæt et kryds ved hver skorsten
   2. 2.Læg en rute, så du når dem alle på færrest mulige kilometer
   3. 3.Regn ud, hvor mange dage ruten tager, hvis du når ti om dagen
   4. 4.Skriv, hvad der sker med de huse, der ikke bliver besøgt

   Det du skal gå derfra med

   En lov kan gøre fejningen obligatorisk — den kan ikke skaffe uddannede folk. I årtier efter loven blev arbejdet mange steder udført af ufaglærte.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Fra 1926, hvor en ny brandpolitilov trådte i kraft, blev det påbudt, at autoriserede skorstensfejere skulle feje i landdistrikterne, men dette var ikke ensbetydende med uddannede fejere; biksere var almindelige til efter sidste verdenskrig.»

   Skorstensfejerne i København, «Skorstensfejerfagets historie og traditioner» · hentet 2026-09-02

5. Stop 5 af 61991

   Kosten får et måleinstrument ved siden af

   Skorstensfejerskolen

   Det her gør du

   1. 1.Mål temperaturen i røgen fra en brændeovn
   2. 2.Skru ned for lufttilførslen og mål temperaturen igen
   3. 3.Notér, hvornår røgen ude fra skorstenen bliver mørk
   4. 4.Skriv den indstilling ned, hvor ovnen brænder renest

   Det du skal gå derfra med

   Da faget blev en erhvervsuddannelse, blev det også et måle-fag. Skorstensfejeren renser stadig, men kontrollerer desuden fyr og aftræk og vejleder om energi og miljø — og det kræver instrumenter ved siden af kosten.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Skorstensfejeruddannelsen er siden 1991 en fireårig erhvervsuddannelse.»

   Ole Degn, «skorstensfejer», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

6. Stop 6 af 6i dag

   Sod, brandsyn og ren luft

   Et tag med en brændeovnsskorsten

   Det her gør du

   1. 1.Sæt stigen op og sikr dig, at den står fast, før du går op
   2. 2.Før kuglen og kosten ned gennem skorstenen i hele dens længde
   3. 3.Tøm sodkassen og vej soden, så du ved hvad der sad deroppe
   4. 4.Se efter, om ovnen og aftrækket lever op til reglerne

   Det du skal gå derfra med

   Opgaven er blevet dobbelt: at forhindre brand OG at få ovnen til at forurene mindst muligt. Den samme sod er både en brandrisiko i skorstenen og en røgsky over nabolaget.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   UddannelsesGuiden, «Skorstensfejer» · hentet 2026-09-02