Sådan blev det til

Smed

Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.

Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.

1. Stop 1 af 5ca. 300 f.Kr.

   Mosen og luppeovnen

   En myremalmsmose på en jysk boplads

   Det her gør du

   1. 1.Stik myremalmen op af mosebunden og læg den til tørre
   2. 2.Rist malmen over bålet, til vandet er drevet ud, og knus den til nøddestørrelse
   3. 3.Fyr op i lerovnen med trækul, og træk luppen ud af bunden
   4. 4.Hamr luppen i essen, til slaggen er banket ud af den

   Det du skal gå derfra med

   Jern kan ikke smeltes som bly. Ovnen bliver aldrig varm nok til at gøre jernet flydende — det bliver kun til en blød, klæbrig klump, luppen, og det urene skal HAMRES ud bagefter i stedet for at flyde fra.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   «Smedning», Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (Lex – Danmarks Nationalleksikon) · hentet 2026-09-01

2. Stop 2 af 5200-tallet e.Kr.

   Skaktovnen — bedre ovn, bedre jern

   En jernudvindingsplads i Sydvestjylland

   Det her gør du

   1. 1.Grav slaggegruben en god halv meter ned, og byg skakten af ler over den
   2. 2.Skift lagvis mellem trækul og ristet malm, og hold blæsten i gang
   3. 3.Lad slaggen løbe ned i gruben, og bryd så ovnen ned for at få luppen fri
   4. 4.Vej de 280 kg trækul og den lige så tunge malm op mod de ca. 60 kg jern du fik

   Det du skal gå derfra med

   Den høje skaktovn skiller slaggen fra jernet MENS den kører — slaggen løber ned i gruben. Prisen er at ovnen ødelægges hver gang: én ovn, ét hold jern, og et bjerg af trækul bag hvert eneste kilo.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   «Jern i lange baner», Danmarks Oldtid (Lex – Danmarks Nationalleksikon) · hentet 2026-09-01

3. Stop 3 af 5ca. år 900

   Sværdet og mønstersvejsningen

   En smedje i Hedeby

   Det her gør du

   1. 1.Læg tynde stænger af blødt, lavkullet smedejern sammen med stænger af hårdt, kulstofrigt stål
   2. 2.Sno stængerne om hinanden og essesvejs dem til én stang
   3. 3.Fold, overskær og svejs igen, til mønstret står i stålet
   4. 4.Slib og æts klingen frem — og prøv den: bøjer den, eller knækker den?

   Det du skal gå derfra med

   Kulstof afgør alt: for lidt, og klingen bøjer — for meget, og den knækker. Sværdet får begge egenskaber ved at være SAMMENSAT af blødt jern og hårdt stål i lag, ikke ved at være ét materiale.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   «mønstersvejsning», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-01

4. Stop 4 af 51856

   Bessemer blæser kulstoffet ud

   En Bessemer-konverter på et stålværk

   Det her gør du

   1. 1.Tap flydende råjern i den pæreformede konverter og vip den lodret
   2. 2.Send luftstrømmen op gennem smelten, og hold øje med flammen
   3. 3.Stop blæsningen når kulstoffet er brændt af — tag tid: 15-20 minutter til 30 ton
   4. 4.Regn ud hvor mange luppeovne fra epoke 1 der skulle til for den samme bunke stål

   Det du skal gå derfra med

   Der fyres ikke under en Bessemer-konverter. Det er urenhederne i råjernet — først og fremmest kulstoffet — der brænder og holder smelten flydende. Derfor blev stål pludselig billigt: 30 ton på et kvarter.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   «Bessemer-proces», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-01

5. Stop 5 af 5i dag

   Legeringerne — og hvorfor flyet ikke er af stål

   Et metalværksted med en flyvinge på bukken

   Det her gør du

   1. 1.Vej en klods aluminium mod en jernklods af nøjagtig samme størrelse
   2. 2.Læg en rustfri klinge og en ulegeret klinge i vand natten over, og se på dem i morgen
   3. 3.Slå op hvad der er legeret i emnerne — kobber, magnesium, mangan, silicium
   4. 4.Vælg materiale til en vinge, til en tank og til en forhammer, og begrund hvert valg

   Det du skal gå derfra med

   Man vælger ikke det stærkeste metal, men det rigtige forhold mellem styrke og vægt. Aluminium vejer omkring en tredjedel af jern, og et jetfly er ca. 80 % aluminium — hærdet med kobber, ikke smedet hårdere.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   «aluminium», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-01