Sådan blev det til
Stukkatør
Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.
Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.
- Stop 1 af 6slutningen af 1500-tallet
Gipsen kommer ind i loftet
Et herregårdsloft i Danmark
Det her gør du
- Rør ren kalkmørtel op og modellér en blomst i den
- Rør gips op i vand og tag tid på, hvor længe du kan arbejde
- Bland de to og mærk, hvad der sker med den tid du har
- Vælg den blanding, du ville bruge til et helt loft, og skriv hvorfor
Det du skal gå derfra med
Gips størkner af sig selv og på minutter; kalk hærder langsomt i luften. Derfor blev gipsen blandet OP i kalkmørtlen — man købte arbejdstid og sparede samtidig på et nyt, dyrt materiale.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«I slutningen af 1500-tallet begynder man at anvende gips til de populære væg- og loftdekorationer. Der var bl.a. fundet en rig forekomst af gipssten i Schleswig-Holsten. Men gipsen blev for det meste blandet sammen med kalkmørtelen til en gipsmørtel, formentlig for at spare på det nye, dyre materiale.»
Søren Vadstrup, «GIPS, stuk og stukkatørfaget», Kunstakademiets Arkitektskole (KTR, Historisk Byggeteknik og Materialer), juni 2014 · hentet 2026-09-02
- Stop 2 af 61692
Ordet stuk kommer til Danmark
Frederiksberg Slot
Det her gør du
- Se op på et gammelt stukloft og find den samme figur to gange
- Tegn figuren af og lav en form efter din egen tegning
- Støb figuren tre gange i gips og sæt dem i en række
- Modellér den fjerde i hånden og find forskellen på de fire
Det du skal gå derfra med
Faget skiftede navn med håndværkerne. De tilkaldte italienske mestre kaldte sig stukkatører og deres arbejde stuk — og de ord fortrængte de gamle danske navne dønniker og kalksnider.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«I 1692 foretog kronprins Frederik, den senere Frederik d. 4., en rejse til Italien, hvor han forelskede sig stærkt i den italienske barokarkitektur, herunder ikke mindst dens fantastiske, dekorerede gipslofter.»
Søren Vadstrup, «GIPS, stuk og stukkatørfaget», Kunstakademiets Arkitektskole (KTR, Historisk Byggeteknik og Materialer), juni 2014 · hentet 2026-09-02
- Stop 3 af 6omkring 1860
Gipsen fortrænger kalkstukken
En byggeplads i København
Det her gør du
- Træk en gesims i kalkstuk med en skabelon og tag tid på det
- Træk den samme gesims i gips og tag tid igen
- Tæl, hvor mange meter du kunne nå på en dag med hver af dem
- Peg på det sted i profilen, hvor de to ser forskellige ud
Det du skal gå derfra med
Da byggeriet tog fart igen, var der ikke danske stukkatører nok, og man hentede dem i Italien og Tyskland. Med dem kom gipsen — som fra da af fortrængte den kalkstuk, faget havde brugt før.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Den danske statsbankerot i 1813 lagde for en tid en dæmper på opførelsen af større bygninger, hvilket medførte en så stor nedgang i stukkatørfaget, at man, da der begyndte at komme gang i faget igen omkring 1860, var tvunget til igen at hidkalde stukkatører fra Italien og Tyskland.»
Søren Vadstrup, «GIPS, stuk og stukkatørfaget», Kunstakademiets Arkitektskole (KTR, Historisk Byggeteknik og Materialer), juni 2014 · hentet 2026-09-02
- Stop 4 af 61893
Faget får sit eget laug
Et stukkatørværksted i Danmark
Det her gør du
- Skriv tre krav, du ville stille til en færdig roset
- Lav rosetten, så den lever op til dine egne tre krav
- Byt roset med en anden og bedøm hinandens efter kravene
- Ret det ene sted, din makker kunne pege på
Det du skal gå derfra med
Lauget kom mange hundrede år efter arbejdet. Så længe stukken blev udført af tilkaldte udlændinge, var der ingen dansk mesterstand til at sætte regler for faget.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Stukkatørlauget i Danmark opstod først i 1893, hvilket er sent, i betragtning af de mange fine stukarbejder, der er udført på danske slotte og herregårde helt tilbage i 1500 tallet.»
Søren Vadstrup, «Stukkatør», Center for Bygningsbevaring i Raadvad — Danske Bygningshåndværk i 2006 · hentet 2026-09-02
- Stop 5 af 6omkring 1960
Gummiformen
Et stukkatørværksted
Det her gør du
- Find det sted på en figur, hvor formen ikke kan trækkes lige af
- Støb figuren i en stiv form og prøv at få den ud hel
- Støb den samme figur i en blød gummiform og træk den fri
- Tæl, hvor mange gange hver af de to forme kan bruges igen
Det du skal gå derfra med
En underskåret figur — en der er bredere inde end ude — kan ikke slippe en stiv form. Gummiformen kan bøje sig om hjørnet, og derfor overtog den arbejdet.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Brugen af gummiforme begyndte omkring 1960 og har siden i stigende grad fortrængt alle andre måder at afforme på. Gummiformen kan i lighed med de ældre limforme med fordel benyttes til afformning af komplicerede, underskårne former.»
Søren Vadstrup, «Stukkatør», Center for Bygningsbevaring i Raadvad — Danske Bygningshåndværk i 2006 · hentet 2026-09-02
- Stop 6 af 6i dag
Gips, kalk og beton
Et loft under restaurering
Det her gør du
- Tegn den gamle gesims op efter et stykke, der stadig sidder
- Lav en skabelon efter din tegning
- Træk den nye gesims, så profilen passer til den gamle
- Montér stykket og skriv, hvad du ville gøre anderledes næste gang
Det du skal gå derfra med
Restaurering begynder med at måle det, der er tilbage. Det, man ser på et repareret loft, er ikke den nye stuk — det er overgangen mellem nyt og gammelt.
Hvor ved vi det fra?
Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.
UddannelsesGuiden, «Stukkatør» · hentet 2026-09-02