Sådan blev det til

Tagdækker

Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.

Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.

1. Stop 1 af 61160'erne

   Tegltaget kommer til Danmark

   Cistercienserklosteret i Sorø

   Det her gør du

   1. 1.Bland ler og vand, og form en tagsten over et krumt bræt
   2. 2.Tør stenen i skygge, indtil den kan holde sin egen form
   3. 3.Brænd stenen, og prøv bagefter at ridse i den med en negl
   4. 4.Læg to sten i overlæg på et stykke lægte og hæld vand over

   Det du skal gå derfra med

   Tegl kom hertil med klostrenes byggerier, ikke med bøndernes huse. Og et tegltag er ikke tæt i sig selv: det virker, fordi hver sten ligger i overlæg og hælder, så vandet altid løber ned på den næste.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Fra Norditalien, hvor genoptagelsen af teglbrænding indledtes i begyndelsen af 1100-t., blev teknikken formidlet direkte og indirekte til bl.a. Danmark, og i 1160'erne anvendtes tegl til fx cistercienserklostrene i Esrum og Sorø.»

   «tegl (Historie)», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

2. Stop 2 af 61787

   Det første pap på et tag

   Et tag i Sverige

   Det her gør du

   1. 1.Rør sand og ler sammen med hakkede plantefibre
   2. 2.Tryk blandingen ud til en tavle på et par millimeter
   3. 3.Stryg varm tjære ud over tavlen og lad den køle af
   4. 4.Hæld vand på pladen og følg, hvor det løber hen

   Det du skal gå derfra med

   Tagpap begyndte som en PLADE, ikke som en rulle — og det var ikke pappet, der holdt vandet ude. Det var tjæren ovenpå. Bæreren og tætningen er to forskellige ting, og sådan er det stadig.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «… støder vi i skriftlige kilder første gang på et tagpaplignende materiale i 1787, hvor en svensk læge omtaler stenpapper. Materialet var 2-3 mm tykke tavler formet af sand og ler, sammenholdt med et armeringsmateriale af plantefibre og overstrøget med tjære.»

   Slots- og Kulturstyrelsen, «Information om Bygningsbevaring: Tagpap» · hentet 2026-09-02

3. Stop 3 af 61863

   Pappet kommer fra en fabrik

   Wilhjelm Erichsen & Co’s Stentagpapfabrik

   Det her gør du

   1. 1.Slå op i vejviseren og find fabrikken på listen
   2. 2.Mål et udhustag op og regn ud, hvor mange ark der skal til
   3. 3.Skær arkene, så de netop rækker fra tagfod til kip
   4. 4.Søm arkene fast langs alle fire kanter, som man gjorde dengang

   Det du skal gå derfra med

   Da pappet kom fra en fabrik i faste mål, blev tagdækning et regnestykke: antal baner, overlæg og søm kan bestemmes på tegningen i stedet for oppe på taget.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «En dansk tagpapfabrik nævnes første gang i Kraks Vejviser i 1863 – Wilhjelm Erichsen & Co’s Stentagpapfabrik. Fabrikken fik hurtigt konkurrenter, og i 1880 var der i Danmark fem tagpapfabrikker.»

   Slots- og Kulturstyrelsen, «Information om Bygningsbevaring: Tagpap» · hentet 2026-09-02

4. Stop 4 af 61890'erne

   Asfalt afløser tjære

   Et tagpapværk i Europa

   Det her gør du

   1. 1.Lugt til en klat tjære og til en klat asfalt, og skriv forskellen ned
   2. 2.Dyp et stykke armering i varm asfalt, til det er mættet
   3. 3.Drys knust sten ud over det klistrede lag
   4. 4.Læg prøven i solen en uge og se, hvad stenlaget har skånet

   Det du skal gå derfra med

   Asfalt og tjære gør det samme — begge er vandtætte og klæber. Men asfalt er praktisk taget lugtløs, mens stenkulstjære lugter stikkende: man kan kende et gammelt tag fra et nyt med næsen.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «I 1890’erne begyndte man i Europa efter amerikansk forbillede at fremstille tagpap med asfaltimprægnering og med asfaltdæklag med forskellig stenbestrøning.»

   Slots- og Kulturstyrelsen, «Information om Bygningsbevaring: Tagpap» · hentet 2026-09-02

5. Stop 5 af 61939

   Pappet får lov at komme ind i byen

   København

   Det her gør du

   1. 1.Find et fladt tag i din by og tegn, hvor vandet skal løbe hen
   2. 2.Regn ud, hvor meget fald der skal til, før vandet når afløbet
   3. 3.Læg to lag pap, så det øverste dækker det nederstes samlinger
   4. 4.Peg på det sted, hvor en brand ville kunne springe til nabohuset

   Det du skal gå derfra med

   Et tagmateriale bliver ikke tilladt, fordi det er godt — det bliver tilladt, når brandreglerne siger ja. Tagpap var i praksis forbudt i etagebyggeri, længe efter at det virkede.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Tagpapdækning var af brandmæssige årsager i praksis forbudt anvendt i etageboligbyggeriet helt frem til 1930’erne. Først med Københavns bygningsvedtægt af 1939 bliver tagpap almindeligt tilladt på nærmere angivne vilkår.»

   Slots- og Kulturstyrelsen, «Information om Bygningsbevaring: Tagpap» · hentet 2026-09-02

6. Stop 6 af 6i dag

   Opmåling, fald og faldsikring

   Et fladt tag under renovering

   Det her gør du

   1. 1.Mål taget op og beregn, hvor mange kvadratmeter der skal bruges
   2. 2.Sæt faldsikringen fast, før du går ud på fladen
   3. 3.Svejs banerne sammen, så hvert overlæg er helt lukket
   4. 4.Hæld en spand vand ud og find det sted, hvor den bliver stående

   Det du skal gå derfra med

   Et fladt tag er aldrig helt fladt. Det er faldet mod afløbet, der afgør om vandet forlader taget — derfor begynder tagdækning med opmåling og materialeberegning, ikke med pap.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   UddannelsesGuiden, «Tagdækker» · hentet 2026-09-02