Sådan blev det til

Tarmtekniker

Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.

Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.

1. Stop 1 af 5omkring 1800

   Strengen, der holdt op med at være tarm

   Et violinværksted i Norditalien

   Det her gør du

   1. 1.Spænd en snor af tarm og en tråd af stål lige stramt
   2. 2.Knips til dem begge to og hør, hvad forskellen er
   3. 3.Stram dem videre, indtil den ene af dem springer
   4. 4.Skriv ned, hvad hver af dem kan, som den anden ikke kan

   Det du skal gå derfra med

   Tarm blev brugt til strenge, fordi den kan strækkes uden at knække. Da man ville have mere lyd ud af instrumentet, kunne den ikke holde til spændingen — og materialet mistede en af sine brugere.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Omkring 1800 blev den typiske violinmodel ændret på grund af de stigende krav til klangfylde og volumen; halsen blev skrå, gribebræt og basbjælke længere, strengene af tarm blev skiftet ud med strenge af stål og overspundne strenge, og dermed kunne instrumentet tåle større strengespænding og opnå en mere brillant klang.»

   Anne Ørbæk Jensen og Marie Martens, «violin», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

2. Stop 2 af 51867

   Tråden, der skal kunne blive inde i et menneske

   En operationsstue i Glasgow

   Det her gør du

   1. 1.Slå ordet catgut op i leksikonnet og find dyret bag tråden
   2. 2.Sy to stykker stof sammen med en tråd, du har rørt ved
   3. 3.Sy to stykker mere med en tråd, du kun har taget med pincet
   4. 4.Skriv de tre ting ned, du gjorde anderledes anden gang

   Det du skal gå derfra med

   Da man opdagede, at det var bakterier og ikke luften, der gav sårfeber, blev selve materialets renhed afgørende. Det er derfor tarme til medicin renses efter helt andre regler end tarme til mad: kravet følger af, hvad materialet skal ind i.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Han offentliggjorde efter mange års eksperimenteren sin antiseptiske behandling af sår med karbolsyre i 1867, og senere indførte han brugen af forstøvet karbolsyre i operationsrummet, en forholdsregel, der dog viste sig overflødig.»

   Gunna Christiansen, «Joseph Lister», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

3. Stop 3 af 51973

   Renheden bliver skrevet ind i en lov

   Et levnedsmiddeltilsyn i en dansk kommune

   Det her gør du

   1. 1.Skriv de fem trin ned, du selv gør, før du rører en råvare
   2. 2.Byt liste med en makker og gør præcis, som der står
   3. 3.Marker de steder, hvor listen ikke var til at følge
   4. 4.Skriv listen om, så en fremmed kan bruge den uden dig

   Det du skal gå derfra med

   Hygiejne holdt op med at være noget, den enkelte selv stod inde for, og blev noget en myndighed kan komme og måle. Derfor skal arbejdet kunne skrives ned — det, der ikke er skrevet ned, er ikke gjort.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Med gennemførelse af Levnedsmiddelloven i 1973 varetager kommunerne primært kontrollen med fødevarer til hjemmemarkedet, og staten varetager under forskellige ministerier fødevarekontrollen med animalske fødevarer, som eksporteres.»

   Axel Ljungquist, Henrik G. Jensen og Uffe Rasmussen, «fødevarekontrol», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

4. Stop 4 af 51999

   Maskinen, der drejer pølsen af

   En pølsemagerhal på et dansk slagteri

   Det her gør du

   1. 1.Træk et stykke naturtarm og et stykke plasthylster ud i hånden
   2. 2.Fyld dem begge to og se, hvilket af dem der giver efter
   3. 3.Drej en pølse af i hånden og tag tid på det
   4. 4.Skriv ned, hvad maskinen gør hurtigere, og hvad hånden gør bedre

   Det du skal gå derfra med

   Plasthylsteret er ens hver gang; naturtarmen er det aldrig. Derfor kan maskinen dreje pølserne af, mens det stadig er et menneske, der skal sortere tarmen først — maskinen kan ikke mærke et hul.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Pølsehylstre kan være af plastic, lærred eller naturtarm afhængigt af pølsetype og fremstillingsmetode. På fotografiet, som er fra 1999, ses slagteriarbejdere ved en automatisk afdrejer i færd med at stoppe pølsefars i naturtarm.»

   Bi Skaarup, «pølser», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-03

5. Stop 5 af 5i dag

   Målringen, saltet og bundtet

   Et tarmrenseri ved siden af slagtelinjen

   Det her gør du

   1. 1.Skyl stykket igennem og hold det op mod lyset
   2. 2.Træk det gennem ringen og læs tykkelsen af
   3. 3.Salt det ned, og læg det i bundt med de andre af samme mål
   4. 4.Sæt mærke på bundtet, så det kan følges tilbage til dyret

   Det du skal gå derfra med

   Materialet sorteres efter mål, ikke efter mængde: tykkelsen bestemmer, hvilken pølse stykket kan blive til. Et enkelt hul, som ingen opdagede, ødelægger hele det bundt, det blev pakket sammen med.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   UddannelsesGuiden, «Tarmtekniker» · hentet 2026-09-03