Sådan blev det til

Tømrer

Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.

Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.

1. Stop 1 af 4ca. år 1030

   Kløvningen — fibrene bestemmer snittet

   Vikingeskibsmuseets bådeværft i Roskilde

   Det her gør du

   1. 1.Slå en lille flække i rodenden af egestammen
   2. 2.Driv flækken dybere med større og større kiler og tunge slag med køller
   3. 3.Kløv videre: først i halve, så kvarte, så i ottendedele — som en lagkage
   4. 4.Hug de kløvede stykker ned til planker med økse

   Det du skal gå derfra med

   Du vælger ikke snittet — fibrene gør. Flækken løber dér hvor træets fibre giver efter, så en kløvet planke følger træets eget fiberforløb hele vejen. Saven blev slet ikke brugt i vikingetidens skibsbygning.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   «Fra egestammer til vikingeskibe — kløvning på bådeværftet», Vikingeskibsmuseet i Roskilde · hentet 2026-09-01

2. Stop 2 af 41200-tallet

   Saven der saver af sig selv

   Villard de Honnecourts skitsebog i Nordfrankrig

   Det her gør du

   1. 1.Slå op på plade XLIV i albummet og find tegningen «scie mécanique»
   2. 2.Læs Villards egen billedtekst: «Par chu fait om une soore soir par li sole»
   3. 3.Tegn efter: hvad trækker savbladet ned, og hvad trækker det op igen?
   4. 4.Hold den op mod kløvningen — hvem bestemmer nu, hvor snittet går?

   Det du skal gå derfra med

   Fra hånd til maskine. Villard tegner en sav der saver af sig selv, og i samme øjeblik snittet bliver mekanisk, kan man for første gang bestemme HVOR det skal ligge — også tværs gennem fibrene.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   Villard de Honnecourt, «Album de dessins et croquis» (BnF ms. Français 19093), annoteret faksimileudgave, plade XLIV, fol. 22 v° «Scie mécanique» · hentet 2026-09-01

3. Stop 3 af 41500-tallet

   Trælasten bliver industri

   Et vanddrevet savværk ved en opstemmet å

   Det her gør du

   1. 1.Spænd flere klinger lodret ved siden af hinanden i rammen
   2. 2.Sæt krumtap og plejlstang til, så rammen kan gå op og ned
   3. 3.Kør stokken vandret gennem kantrammen og få de to parallelle snit
   4. 4.Drej den kantede stok 90° om længdeaksen og send den videre til delerammen

   Det du skal gå derfra med

   Snit-planen lægges ÉN gang for hele stokken. Kantrammen giver de to parallelle sider, drejningen på 90° afgør resten — og først dér holder man op med at save én planke ad gangen.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   Ove W. Dietrich og Thomas Thomassen, «savværk», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-01

4. Stop 4 af 4i dag

   Snit-planen og det træ der slår sig

   Et savværk med tømmerrundsav og blokbåndsav

   Det her gør du

   1. 1.Tegn snittene ind i enden af stammen, før den skæres op
   2. 2.Marker hvilke planker der får årringene liggende, og hvilke der får dem stående
   3. 3.Regn efter for fyr, gran og eg: 2,5-3,0 mm pr. meter langs årringene mod 1,3-1,5 på tværs, for hver procent træet tørrer
   4. 4.Læg plankerne til tørre, og se hvilke af dem der bliver skålede

   Det du skal gå derfra med

   Træ svinder omkring dobbelt så meget langs årringene som på tværs af dem, og derfor forsøger en planke at rette sine årringe ud, når den tørrer. Dét — og ikke saven — er forklaringen på at en planke fra midten af stammen opfører sig anderledes end en fra kanten.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   «Fugtighed og træ», Træ.dk (Træinformation) · hentet 2026-09-01