Sådan blev det til
Træfagenes byggeuddannelse
Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.
Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.
- Stop 1 af 61100-tallet
Muren blev af sten — taget blev af træ
En landsbykirke under opførelse
Det her gør du
- Byg en firkant af fire pinde, og pres den skævt med én finger
- Sæt en femte pind på skrå i hjørnet, og pres igen
- Læg to skrå spær op mod hinanden, og bind dem sammen i toppen
- Sæt en bjælke tværs over spærfoden, og mærk hvor trykket forsvinder hen
Det du skal gå derfra med
En firkant kan skubbes skæv; en trekant kan ikke. Derfor er tagværket trekanter — og derfor er den vandrette bjælke i spærfoden ikke pynt, men dét, der holder spærene fra at skride ud og skubbe muren omkuld.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Med 1100-tallets overgang til stenbyggeri i fx kirker, klostre, slotte og borge blev blandt andet tagkonstruktioner tømrerarbejde.»
Frits Gravesen og Henrik Fode, «tømrer», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02
- Stop 2 af 6ca. 1620
Stolpen holder op med at gå hele vejen op
En bindingsværksgård i en dansk købstad
Det her gør du
- Rejs én lang stolpe fra jorden til tagremmen, og mål hvor lang den skal være
- Byg det samme hus af to korte stolper med et bjælkelag imellem
- Læg vægt på begge huse, og find ud af hvor de giver sig
- Tæl hvor mange lange stokke hver af de to metoder kræver
Det du skal gå derfra med
Etagedelingen er et materialevalg forklædt som en konstruktion: to korte stolper kan skæres af almindeligt tømmer, mens en gennemgående højstolpe kræver et træ, der er højt nok til hele huset.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Indtil ca. 1620 anvendtes højstolper i husenes bagsider; herefter etagedeltes bindingsværksbygninger også mod gården.»
Jørgen Ganshorn og Søren Koch, «bindingsværk», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02
- Stop 3 af 61700-tallet
Træet flytter ind bag muren
En gade i en dansk købstad efter en brand
Det her gør du
- Tegn huset set fra gaden, og tegn det samme hus set fra gården
- Streg de vægge over, der skal være af mur, og lad resten stå som træ
- Find de steder, hvor mur og træ mødes, og sæt et kryds ved hvert af dem
- Skriv ved hvert kryds, hvad der skal til, for at ilden ikke kan komme igennem
Det du skal gå derfra med
Brandkrav ændrer ikke træets styrke — de ændrer, HVOR i huset træet må sidde. Det er stadig tømreren, der bygger etageadskillelse, tag og indervægge; han bygger dem bare ikke længere ud mod gaden.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Brandfaren ved bindingsværk medførte, at man fra 1700-tallet i mange byer krævede, at facaden mod gaden skulle opføres i grundmur, dvs. af murværk fra kælder til kvist; facaden mod gården, gavle og indvendige bærende vægge var ofte stadigvæk i bindingsværk.»
Jørgen Ganshorn og Søren Koch, «bindingsværk», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02
- Stop 4 af 61794
Da tømrerne lagde værktøjet
Byggepladserne i København
Det her gør du
- Tæl hvor mange forskellige fag der skal bruges på ét hus
- Læg dem i den rækkefølge, de skal møde ind på pladsen
- Tag ét fag ud af rækken, og find ud af hvem der så kommer til at vente
- Regn ud, hvor mange dage hele pladsen står stille imens
Det du skal gå derfra med
Byggeri er et hold, ikke en person. Netop derfor har træfagene forhandlingskraft: står tømreren stille, kan hverken taget lukkes eller de næste fag komme ind — og sådan er det stadig på en plads i dag.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Økonomiske vanskeligheder samt utilfredshed med patriarkalske arbejdsforhold kulminerede således i en tømrerstrejke i København allerede i 1794.»
Frits Gravesen og Henrik Fode, «tømrer», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02
- Stop 5 af 61997
Buen, der spænder over en hel hal
Valby Multihal under opførelse
Det her gør du
- Bøj én tyk lineal, og mærk hvor meget kraft der skal til
- Bøj ti tynde strimler samlet, og mærk forskellen
- Lim strimlerne sammen i den bøjede form, og lad limen hærde
- Belast den limede bue, og sammenlign med den tykke lineal
Det du skal gå derfra med
Limtræ er ikke stærkere træ — det er træ, hvor fejlene er delt op. En knast i én lamel svækker kun den ene lamel, og derfor kan limtræ bære længere spænd end massivt tømmer af samme træsort.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Billedet øverst viser Valby Multihal under opførelse i marts 1997. Hallens totale dimension er 81 m × 171 m inklusive apsisser, og dermed er den Danmarks største limtræskonstruktion.»
Claës Dyrbye, «limtræ», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02
- Stop 6 af 6i dag
Huset, der skal holde tæt
En byggeplads med en halvfærdig tagkonstruktion
Det her gør du
- Mål en væg op på tegningen, og mål den samme væg ude på pladsen
- Find forskellen, og skriv ned hvilken af de to du retter efter
- Læg dampspærren, og marker hvert sted, hvor et rør bryder igennem den
- Tape de gennembrydninger, og undersøg om der stadig kan trække luft forbi
Det du skal gå derfra med
Et moderne hus skal både bære og holde tæt. Et hul på størrelse med en finger i dampspærren kan koste mere varme end en dårligt isoleret væg — så tætningen er en tømreropgave på linje med spærene.
Hvor ved vi det fra?
Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.
UddannelsesGuiden, «Træfagenes byggeuddannelse» · hentet 2026-09-02