Sådan blev det til

Urmager

Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.

Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.

1. Stop 1 af 61491

   Den første urmager i en dansk by

   Aarhus

   Det her gør du

   1. 1.Bind et lod i en snor og lad det trække et hjul rundt
   2. 2.Sæt en bremse på, så hjulet kun må dreje et lille stykke ad gangen
   3. 3.Tæl, hvor mange gange bremsen slipper i løbet af et minut

   Det du skal gå derfra med

   Et mekanisk ur er ikke en motor — det er en BREMSE. Loddet vil falde hele vejen med det samme; hele kunsten er at slippe det lidt ad gangen, altid lige meget.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Faget kendes i Danmark fra 1400-tallet. Fx fik urmageren Didrik Sigermager borgerskab i Aarhus 1491.»

   Gunner Rasmussen, «urmager», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

2. Stop 2 af 61755

   Urmagerne får deres eget lav

   København

   Det her gør du

   1. 1.Skriv en liste over, hvad man skal kunne, før man må kalde sig urmager
   2. 2.Lad en anden prøve at leve op til listen
   3. 3.Ret de punkter på listen, der viste sig umulige at måle

   Det du skal gå derfra med

   Før lavet hørte urmagerne under smedene. Et fag bliver sit eget den dag, det selv bestemmer hvad man skal kunne — ikke den dag arbejdet ændrer sig.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Et sådant blev oprettet i København i 1755 som det eneste i Danmark, Norge og hertugdømmet Slesvig.»

   Gunner Rasmussen, «urmager», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

3. Stop 3 af 6ca. 1850

   Fabrikken laver urene

   Et urværksted med indkøbte dele

   Det her gør du

   1. 1.Skil to ens ure ad og byt delene om mellem dem
   2. 2.Find den del, der IKKE kunne byttes
   3. 3.Skriv op, hvad du nu kan reparere uden selv at fremstille noget

   Det du skal gå derfra med

   Da delene blev ens, holdt urmageren op med at LAVE ure og begyndte at reparere dem. Faget skiftede ikke navn — men næsten hele indholdet blev skiftet ud.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Urmager er en håndværker, der tidligere selv fremstillede ure, men som fra ca. 1850, da urproduktionen blev industrialiseret, især forhandler og reparerer ure.»

   Gunner Rasmussen, «urmager», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

4. Stop 4 af 61857

   Lavet mister sin magt

   Danmark

   Det her gør du

   1. 1.Find ud af, hvem der nu må åbne en urmagerforretning
   2. 2.Skriv de tre ting, en kunde derefter ikke længere kan vide om håndværkeren
   3. 3.Foreslå noget, der kan træde i stedet for lavets garanti

   Det du skal gå derfra med

   Da lavet mistede sin magt, forsvandt også dets garanti for at en mester KUNNE noget. Det hul er grunden til alt det der kom bagefter: foreninger, skoler og svendebreve.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «Med Næringsloven af 1857 bortfaldt urmagerlavets faglige betydning.»

   Gunner Rasmussen, «urmager», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

5. Stop 5 af 61889

   Skolen overtager oplæringen

   Den Danske Urmagerskole

   Det her gør du

   1. 1.Lær en anden ét bestemt greb uden selv at røre værktøjet
   2. 2.Skriv grebet ned i trin, og lad en tredje følge dine trin
   3. 3.Ret de trin, der viste sig at være utydelige

   Det du skal gå derfra med

   En skole kan lære mange op på én gang — men kun hvis håndværket kan SKRIVES NED. Det er dét, en fagbeskrivelse er: et greb, gjort muligt at give videre.

   Hvor ved vi det fra?

   Ordret fra kilden

   «I stedet opstod Urmagerforeningen af 7. april 1875, som i 1889 tog initiativet til oprettelsen af Den Danske Urmagerskole.»

   Gunner Rasmussen, «urmager», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02

6. Stop 6 af 6i dag

   Værkstedet med pincet og lup

   Et urmagerværksted med en støvfri bakke

   Det her gør du

   1. 1.Læg delene fra dig i præcis den rækkefølge, du tog dem ud
   2. 2.Arbejd med lup og pincet, så fingrene aldrig rører selve værket
   3. 3.Rens og smør netop dér, hvor metal glider mod metal
   4. 4.Sæt uret i gang og mål, hvor mange sekunder det taber på et døgn

   Det du skal gå derfra med

   Fejlen i et ur er sjældent en ødelagt del — det er snavs og forkert smøring. Derfor ER rækkefølge og renlighed håndværket, ikke bare en forberedelse til det.

   Hvor ved vi det fra?

   Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.

   UddannelsesGuiden, «Urmager» · hentet 2026-09-02