Sådan blev det til
Webudvikler
Start i det ældste stop og gå fremad. Hvert stop er et lille værksted: der er noget du skal gøre, og én ting du skal gå derfra med.
Årstallene er ikke fundet på. Under hvert stop kan du folde kilden ud og se, hvor tallet står.
- Stop 1 af 61843
To tegn er nok
En telegrafstation med én ledning
Det her gør du
- Skriv dit navn om til korte og lange tryk
- Bank navnet til din makker, og lad hende skrive det ned
- Tæl hvor mange tryk der skal til for at sende ét ord
- Lav en kortere kode til de bogstaver, I bruger mest
Det du skal gå derfra med
Alt kan sendes med to tegn, hvis man er enige om, hvad tegnene betyder. De bogstaver, man bruger mest, skal have den korteste kode — den regel er stadig grunden til, at data kan pakkes sammen.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«I 1843 angav amerikaneren S. Morse morsealfabetet, som vandt udbredelse verden over til elektromagnetisk telegrafi.»
H.P. Hansen, «telegrafi», lex.dk (Den Store Danske) · hentet 2026-09-02
- Stop 2 af 61969
Beskeden, der rejser i stumper
En computerstue i USA
Det her gør du
- Del en besked op på fem sedler, og nummerér dem
- Send sedlerne ad forskellige veje gennem klassen
- Saml beskeden efter numrene, ikke efter hvem der kom først
- Luk én vej, og find ud af, om beskeden stadig når frem
Det du skal gå derfra med
Nettet sender ikke en besked i ét stykke, men i nummererede pakker, der finder hver sin vej. Derfor kan en vej falde ud, uden at beskeden går tabt.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Og ARPANET, der begyndte at fungere i 1969, var da også motiveret af diverse behov for at understøtte militære operationer gennem information og kommunikation.»
Klaus Bruhn Jensen, «internettet», lex.dk (Københavns Universitet / Lex) · hentet 2026-09-02
- Stop 3 af 61989
Sedler, der peger på hinanden
Forskningscentret CERN
Det her gør du
- Skriv tre sedler om samme emne, og læg dem spredt i lokalet
- Tegn en pil fra hver seddel hen til den, der hører sammen med den
- Bed en makker finde vej fra den første seddel til den sidste
- Ret én pil, så vejen bliver kortere
Det du skal gå derfra med
Et link er en pil fra ét dokument til et andet. Webbet er ikke en bog med sider i rækkefølge — det er sedler, der peger på hinanden, og derfor kan enhver lægge sin egen ind.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Tim Berners-Lee arbejdede i 1989 på CERN, hvor han designede World Wide Web for at muliggøre udveksling af meget store mængder af information.»
Klaus Bruhn Jensen, «internettet», lex.dk (Københavns Universitet / Lex) · hentet 2026-09-02
- Stop 4 af 61991
Reglerne, der blev givet væk
Et kontor på CERN
Det her gør du
- Find ud af, hvad det koster at bruge webbets regler i dag
- Sammenlign med et spil, hvor man skal betale for at være med
- Skriv tre ting ned, du selv kan lægge på nettet uden at spørge nogen
- Tegn op, hvem der ville have bestemt, hvis reglerne var private
Det du skal gå derfra med
Webbets regler blev givet væk gratis, og det er grunden til, at alle kan bygge oven på dem. En åben standard er ikke en teknisk detalje — den afgør, hvem der må være med.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«Men i 1991 offentliggjorde opfinderen af webben – Tim Berners-Lee – principperne for teknologien til brug for offentligheden kvit og frit.»
Klaus Bruhn Jensen, «internettet», lex.dk (Københavns Universitet / Lex) · hentet 2026-09-02
- Stop 5 af 61993
Vinduet, der viste billeder
Et laboratorium hos NCSA
Det her gør du
- Åbn en hjemmeside, og slå billederne fra
- Læs siden op for en makker, der ikke kan se skærmen
- Skriv de tre ting ned, der bliver umulige uden billeder
- Ret siden, så den også giver mening uden dem
Det du skal gå derfra med
Da browseren kunne vise billeder, blev nettet noget alle kunne bruge. Men en side skal stadig kunne læses uden dem — ellers lukker du nogen ude.
Hvor ved vi det fra?
Ordret fra kilden
«I slutningen af 1993 lanceredes den første egentlige browser Mosaic til Windows.»
Johs Johansen, «hypertekst», lex.dk (Lex – Danmarks Nationalleksikon) · hentet 2026-09-02
- Stop 6 af 6i dag
Den, der bygger til fremmede skærme
Et webbureau med en telefon i hånden
Det her gør du
- Åbn din side på en telefon og på en computer, og find forskellene
- Tag tid på, hvor længe siden er om at komme frem på mobilnettet
- Fjern det tungeste billede, og tag tiden en gang til
- Bed en, der ikke kender siden, om at finde én bestemt ting på den
Det du skal gå derfra med
En webudvikler bygger til skærme, hun aldrig selv får at se. Derfor måles arbejdet på fremmede maskiner: hvor hurtigt siden kommer frem, og om nogen kan finde det, de skal.
Hvor ved vi det fra?
Der er ikke gemt et ordret citat for det her årstal. Kilden står herunder, så du selv kan slå det op.
UddannelsesGuiden, «Webudvikler» · hentet 2026-09-02