Beredskab ved masseskade og store ulykker
Triage, organisering og samarbejde på tværs af myndigheder
De fleste udkald handler om én patient, og din opgave er at give den bedste behandling, du kan, til netop den person. Ved en masseskade — en større ulykke eller hændelse med mange tilskadekomne på én gang — vender logikken om: opgaven bliver at fordele en begrænset mængde ressourcer, så flest muligt overlever, i stedet for at bruge al kapacitet på den første patient, du møder.
§Regionale sundhedsberedskabsplaner
Alle regioner og kommuner skal ifølge Sundhedsstyrelsens rammer udarbejde sundhedsberedskabsplaner, der revideres mindst hvert fjerde år. Planerne beskriver, hvordan sundhedsvæsenet — herunder den præhospitale indsats — skal kunne skalere op og håndtere hændelser, der overstiger den daglige, normale kapacitet, lige fra togulykker og eksplosioner til større trafikuheld med mange implicerede.
§Triage: at sortere efter hastegrad
Når mange er tilskadekomne samtidig, kan man ikke undersøge og behandle alle grundigt fra start. Derfor bruges triage — en hurtig sortering, hvor hver patient får en prioritet ud fra, hvor akut behandlingsbehovet er. En udbredt metode internationalt er START (Simple Triage And Rapid Treatment), der på under et minut per patient vurderer vejrtrækning, kredsløb og bevidsthedsniveau og ud fra det tildeler en farvekode.
| Farve | Betydning | Prioritet |
|---|---|---|
| Rød | Livstruende tilstand, men behandlingsbart med det samme | Behandles og transporteres først |
| Gul | Alvorlig, men ikke umiddelbart livstruende skade | Behandles og transporteres derefter |
| Grøn | Lettere skadede, kan ofte gå selv | Kan vente på behandling og transport |
| Sort | Så svært skadet, at overlevelse er usandsynlig med de ressourcer, der er til rådighed | Prioriteres sidst i den akutte fase |
§Samarbejde på tværs af myndigheder
En masseskade involverer typisk flere myndigheder samtidig: politi, redningsberedskab og sundhedsvæsen. Der udpeges normalt en indsatsleder for hver myndighed på stedet, herunder en indsatsleder sundhed, der har det overordnede ansvar for at organisere den sundhedsfaglige indsats, fordele patienter mellem de fremmødte enheder og koordinere, hvilke sygehuse der kan modtage hvor mange patienter. Som ambulancebehandler indgår du i den struktur og følger indsatsledelsens anvisninger, i stedet for selv at agere alene ud fra, hvad du møder først.
§Forbered dig mentalt på det usædvanlige
Masseskader er sjældne, men netop derfor er øvelse og kendskab til principperne afgørende — det er ikke noget, du kan improvisere dig frem til første gang, det sker for alvor. At kende rammerne for triage og organisering på forhånd betyder, at du hurtigere kan finde din plads i indsatsen, når kaos i første omgang kan føles overvældende.
§Efter indsatsen — evaluering og læring
Når en masseskade er overstået, er opgaven ikke helt slut. De fleste beredskaber evaluerer indsatsen systematisk bagefter: Fungerede triagen som forventet? Var kommunikationen mellem enhederne tydelig nok? Var der nok materiel og personale på de rette steder? Den type evaluering er med til at forbedre både planer og træning til næste gang, og som ambulancebehandler er din oplevelse fra stedet en vigtig del af det grundlag, evalueringen bygger på.
For dig som ambulancebehandler er masseskader derfor et af de områder, hvor forberedelse betyder mest. Kend planerne, øv triage jævnligt, og vær bevidst om, at din rolle i de første minutter — overblik, melding og hurtig sortering — kan få lige så stor betydning for det samlede antal reddede liv som selve den kliniske behandling, du senere giver den enkelte patient.