Hjertestop og basal genoplivning i ambulancen

Få opgaver er så rene og så ubarmhjertige som hjertestop. Patienten har ingen puls og trækker ikke vejret normalt, og fra det øjeblik falder chancen for overlevelse for hvert minut, der går uden behandling. Som ambulancebehandler er det derfor en af de færdigheder, du skal kunne udføre helt automatisk, uanset hvor uforudsigelig eller kaotisk situationen på stedet er.

§Kæden der redder liv

Dansk Råd for Genoplivning og de europæiske ERC-guidelines bygger genoplivning op omkring et princip, der kaldes "kæden der redder liv". Tanken er, at overlevelse efter hjertestop afhænger af, at en række led udføres hurtigt og i den rigtige rækkefølge – svigter ét led, falder chancen for overlevelse markant, uanset hvor godt de øvrige led udføres.

• 01Tidlig opsporing og alarmering — nogen genkender hjertestoppet og ringer 1-1-2 med det samme
• 02Tidlig hjerte-lunge-redning (HLR) — kompressioner starter, før ambulancen når frem
• 03Tidlig defibrillering — en hjertestarter (AED) bruges så hurtigt som muligt
• 04Tidlig avanceret behandling — dit fagprofessionelle arbejde med luftvej, ilt, medicin og transportbeslutning

§Basal genoplivning trin for trin

Når du ankommer til et muligt hjertestop, starter du altid med at vurdere bevidsthed og vejrtrækning. Reagerer patienten ikke og trækker vejret unormalt eller slet ikke, behandler du det som hjertestop og går i gang med kompressioner uden at spilde tid på tvivl. Undtagelserne, hvor man først bruger et minuts basal førstehjælp inden alarmering, er drukneulykker, traumer og forgiftninger — ellers alarmerer man først og starter derefter behandlingen.

§Hjertestarteren er en del af holdet

Så snart en hjertestarter er tilgængelig — enten jeres egen fra ambulancen eller en, der allerede er sat på af tilstedeværende eller en frivillig hjerteløber — tændes den, og elektroderne sættes på med det samme. Både halv- og helautomatiske hjertestartere analyserer selv patientens hjerterytme og guider brugeren gennem stemme og skærm; din opgave er at sørge for, at kompressionerne kun holder pause i det korte øjeblik, apparatet kræver det til analyse og stød.

§Din rolle som ambulancebehandler

På skadestedet er du ofte den, der strukturerer indsatsen: du overtager eller fortsætter kompressionerne fra en tilstedeværende, fordeler opgaver mellem dig og din makker eller en førstehjælper, sikrer fri luftvej, giver ilt og tager tid på, hvornår hjertestoppet blev opdaget, og hvornår hver handling blev udført. De tidspunkter er afgørende, både for den videre behandling på hospitalet og for jeres dokumentation i den præhospitale patientjournal.

Genoplivning er derfor ikke kun et spørgsmål om teknik. Det er også et spørgsmål om ro, klar kommunikation og evnen til at holde fast i systematikken, selv når pårørende er i chok, og situationen føles kaotisk. Jo mere automatisk grundfærdighederne sidder, jo mere overskud har du til at lede resten af indsatsen.

§Når du ikke er alene om indsatsen

I mange tilfælde ankommer I ikke som de eneste. En hjerteløber, en tilfældig forbipasserende med førstehjælpskursus, eller kolleger fra brand og politi kan allerede være i gang, når I kører frem. Din opgave bliver da hurtigt at danne dig et overblik: Hvor lang tid har hjertestoppet varet? Er der givet stød? Hvornår startede kompressionerne? Den information skal du hente ind uden at afbryde selve genoplivningen unødigt, og den skal ind i journalen, så det videre forløb på hospitalet kan bygge videre på et korrekt billede af, hvad der allerede er gjort.

Beslutningen om, hvornår en genoplivning skal fortsættes, og hvornår den skal afsluttes, ligger sjældent alene hos dig som ambulancebehandler — den træffes ofte i samråd med en læge, enten på stedet eller telefonisk via vagtcentralen. Uanset udfaldet er en fyldestgørende dokumentation af forløbet afgørende, både for de pårørende, der senere skal have svar, og for den faglige læring, som ambulancetjenesten kan tage med sig videre.