Kommunikation og samarbejde med AMK-vagtcentralen
Fra alarm til overlevering på sygehuset
Ingen ambulanceindsats foregår i et vakuum. Fra det øjeblik alarmen kommer ind, til patienten er overleveret på sygehuset, er du en del af en kommunikationskæde, der binder dig sammen med vagtcentral, kolleger og modtagende afdeling. Går kommunikationen galt undervejs, kan selv den bedste kliniske indsats miste sin værdi.
§AMK-vagtcentralen disponerer indsatsen
I hver region ligger en AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinering), der modtager 1-1-2-opkald om sygdom og ulykker, vurderer hastegraden og disponerer den relevante ambulance, akutlægebil eller anden præhospital enhed. AMK-vagtcentralen er også den, du kontakter undervejs, hvis du har brug for lægelig rådgivning, ekstra ressourcer på stedet, eller hjælp til at finde den rette modtagende afdeling.
§Fælles radiokommunikation i beredskabet
Det danske beredskab — politi, brand, ambulance og andre myndigheder — anvender et fælles digitalt radiokommunikationssystem, der gør det muligt for forskellige myndigheder at kommunikere med hinanden under en indsats, i stedet for at hver enhed sidder isoleret på sit eget system. Det er en central del af, hvordan et skadested med flere myndigheder til stede kan koordineres effektivt, uden at beskeder skal viderebringes mundtligt fra person til person.
- 01Klart, kort sprog uden fyldord gør radiokommunikation hurtigere at forstå
- 02Du bekræfter altid en vigtig besked, så afsenderen ved, at den er modtaget korrekt
- 03Fælles kanaler bruges til koordinering mellem myndigheder på et skadested
- 04Personfølsomme oplysninger begrænses mest muligt over åben radio
§ISBAR — struktur på overleveringen
Når I ankommer til sygehuset, skal en stor mængde information overleveres på kort tid til det modtagende personale. Mange steder i det danske sundhedsvæsen bruges kommunikationsmetoden ISBAR til netop den slags overlevering: Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse/vurdering og Råd/anbefaling. Metoden sikrer, at du kommer igennem det vigtigste i en fast rækkefølge, selv når du er presset på tid, og at den, der modtager patienten, får svar på de spørgsmål, der betyder mest for den videre behandling.
| Bogstav i ISBAR | Indhold |
|---|---|
| I — Identifikation | Hvem er patienten, og hvem overleverer |
| S — Situation | Hvad er den akutte problemstilling lige nu |
| B — Baggrund | Relevant sygehistorie og hændelsesforløb |
| A — Analyse/vurdering | Din faglige vurdering af tilstanden |
| R — Råd/anbefaling | Hvad du foreslår eller allerede har iværksat |
God kommunikation er en færdighed på linje med de kliniske greb. Jo bedre du kan formidle det, du observerer og gør, jo bedre samarbejder du med både vagtcentral, kolleger og det modtagende sygehus.
§Kommunikation med patient og pårørende
Kommunikationsopgaven stopper ikke ved radioen og journalen. Patienten og eventuelle pårørende oplever ofte situationen som kaotisk og skræmmende, og en stor del af din faglighed handler om at forklare, hvad der sker, i et sprog, de kan forstå — uden fagudtryk, der skaber mere utryghed end klarhed. En rolig forklaring af, hvorfor I gør, som I gør, og hvad der skal ske videre, kan i sig selv være med til at berolige og skabe tillid midt i en akut situation.
Til sidst er kommunikation også en intern opgave mellem dig og din makker. I skal kunne fordele opgaver med få ord, korrigere hinanden uden at det opleves som kritik midt i en presset situation, og bagefter kunne tale åbent om, hvad der gik godt, og hvad der kunne gøres bedre. Den interne kommunikation i teamet er ofte det, der i praksis afgør, om alle de øvrige kommunikationslinjer — til vagtcentral, patient og sygehus — kommer til at fungere som en samlet, sammenhængende indsats.