Sikker udrykningskørsel: regler og ansvar

Blåt blink og horn giver dig ret til at fravige en række færdselsregler, men det er en misforståelse at tro, at udrykningskørsel betyder, at almindelige sikkerhedshensyn sættes ud af kraft. Tværtimod stiller lovgivningen skærpede krav til dig som fører, netop fordi risikoen ved denne type kørsel er højere.

§Hvornår må der køres udrykning

Udrykningskørsel må ifølge færdselsloven kun foretages, når det skønnes nødvendigt af hensyn til opgaver som personredning, brand, forureningsuheld, færdselsuheld eller for at afværge anden omfattende skade. Det er altså opgavens karakter og hastegrad — ikke bekvemmelighed eller vane — der begrunder, at der køres med udrykningssignaler.

§Krav til signalgivning

Udrykningsbekendtgørelsen fastsætter, at udrykningskøretøjer skal være udstyret med blåt blink og et udrykningshorn, der opfylder kravene til køretøjets indretning. Som hovedregel skal begge dele anvendes samtidig under udrykningskørsel, så andre trafikanter både kan se og høre, at der er tale om et køretøj i udrykning — det giver dem mulighed for at reagere i tide og give plads.

• 01Blåt blink og horn bruges som udgangspunkt sammen, ikke hver for sig
• 02Signalerne skal gøre andre trafikanter opmærksomme i god tid, ikke i sidste øjeblik
• 03Undtagelser findes for politiets køretøjer af taktiske hensyn — det gælder ikke ambulancer
• 04Manglende brug af signaler fratager dig ikke ansvaret for en ulykke under udrykning

§Den personlige afvejning i hvert kryds

I praksis betyder det, at du som fører skal foretage en løbende vurdering — i hvert kryds, ved hvert vigepligtsbrud, ved hver overhaling: er den tid, du vinder, det værd i forhold til den risiko, du påtager dig og udsætter andre for? Et sekund vundet ved at presse et lyskryds er intet værd, hvis det koster en sammenstødsulykke, der forsinker jer langt mere — og som i værste fald skader jer selv, patienten eller andre trafikanter.

§Ansvar og øvelse går hånd i hånd

Udrykningskørsel er ikke en fast, selvstændig køreuddannelse i Danmark, men indgår som en integreret del af uddannelsen til ambulancebehandler. Netop derfor lægges der i uddannelsen vægt på gentagen, kontrolleret træning i særlige køretekniske situationer, så du bygger rutine op under trygge rammer, før du står i den virkelige, tidspressede situation ude i trafikken.

God udrykningskørsel handler i sidste ende om at kunne holde to ting i hovedet samtidig: forpligtelsen til at nå frem hurtigt, og forpligtelsen til at komme sikkert frem — for dig selv, din makker, patienten og alle de andre i trafikken.

§Særlige situationer kræver ekstra opmærksomhed

Visse situationer skærper kravet til din vurdering yderligere: kryds med dårligt udsyn, skoleveje, vejarbejde, glat føre eller mørke giver alle en højere risiko, selv når du kører med fuld signalgivning. I disse tilfælde er det ofte klogere at sænke farten markant eller helt stoppe op ved et rødt lys, frem for at forudsætte, at andre trafikanter har opdaget jer i tide. Erfarne ambulancebehandlere fremhæver ofte netop denne balance — mellem at handle hurtigt og at handle sikkert — som noget, der modnes gennem øvelse og erfaring, ikke noget der kan læres udelukkende af en instruktionsbog.

Til sidst er det værd at huske, at en hurtig ankomst aldrig er formålet i sig selv — formålet er at nå frem i en tilstand, hvor du og din makker kan yde optimal behandling. En ambulance, der er involveret i en trafikulykke undervejs, hjælper hverken den patient, I var på vej til, eller de øvrige patienter, ulykken selv kan skabe. Sikker kørsel er derfor ikke en modsætning til hurtig hjælp — det er selve forudsætningen for den.