Indlæser …
De nye krav til, hvordan virksomheder dokumenterer deres ansvarlighed
Bæredygtighed er gået fra at være frivillige flotte ord til at være noget, virksomheder skal kunne dokumentere på linje med deres økonomi. EU har indført fælles regler for, hvordan større virksomheder skal rapportere om deres påvirkning af klima, miljø og mennesker. Det ændrer, hvad mange arbejdspladser skal kunne måle og fremvise.
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive — EU's direktiv om bæredygtighedsrapportering. Det forpligter omfattede virksomheder til at rapportere om deres bæredygtighed efter fælles, sammenlignelige regler, så oplysningerne bliver pålidelige og kan kontrolleres — i stedet for at hver virksomhed beskriver det på sin egen måde.
Selve indholdet i rapporteringen er fastlagt i et sæt standarder, der hedder ESRS (European Sustainability Reporting Standards). De beskriver, hvad der skal rapporteres om — for eksempel klima, forurening, vand, biodiversitet, egne medarbejdere og forretningsadfærd. Standarderne sikrer, at to virksomheder rapporterer om de samme ting på en sammenlignelig måde.
Et centralt princip i den nye rapportering er dobbelt væsentlighed. Det betyder, at virksomheden både skal se på, hvordan dens aktiviteter påvirker omverdenen — klima, miljø og mennesker — og hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden selv, for eksempel økonomiske risici ved klimaforandringer. Begge perspektiver skal med.
EU har siden udskudt og indsnævret kravene. Med direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 («stop-the-clock») blev rapporteringen udskudt to år for de virksomheder, der skulle have rapporteret første gang for 2025 og 2026. I Danmark har bekendtgørelse nr. 328 af 24. februar 2026 udskudt kravet til regnskabsår, der begynder 1. januar 2027 eller senere, for store virksomheder med over 500 ansatte, som ikke overskrider mindst én af grænserne 3.530 mio. kr. i nettoomsætning og 1.000 ansatte. Forenklingen er nu vedtaget: med direktiv (EU) 2026/470 af 24. februar 2026 («Omnibus I») skal kun virksomheder med mere end 1.000 medarbejdere og mere end 450 mio. euro i nettoomsætning rapportere. Begge grænser skal være overskredet. EU-landene skal have indført reglerne senest 19. marts 2027.
Små og mellemstore virksomheder er ikke omfattet, men møder kravene gennem deres kunder. Til dem har EU-Kommissionen udgivet en frivillig standard, VSME (henstilling (EU) 2025/1710 af 30. juli 2025), så en lille virksomhed kan svare sine kunder på én fælles måde i stedet for at udfylde hver kundes eget skema.
Omnibus I beskytter virksomheder i værdikæden med højst 1.000 medarbejdere i gennemsnit. Den store kunde må ikke kræve flere oplysninger, end grænserne i en frivillig standard fra Kommissionen tillader. Den lille virksomhed har ret til at sige nej til mere. Kunden må stole på virksomhedens egen erklæring om, hvor stor den er.
VSME består af et basismodul og et udvidet modul. For små og mellemstore virksomheder er basismodulet «minimumskravet». Mikrovirksomheder må nøjes med dele af det.
Pr. 6. oktober 2026 har vi ikke fundet en dansk lov på retsinformation.dk, der gennemfører Omnibus I.
Når bæredygtighed skal rapporteres efter faste standarder og kunne kontrolleres, bliver det sværere at fremstille noget som grønnere, end det er. Det er en af hensigterne: at flytte fokus fra markedsføring til dokumenterede fakta. For virksomheder, der reelt gør en indsats, er det en fordel — deres arbejde kan nu ses sort på hvidt.
For de fleste medarbejdere betyder de nye krav ikke, at man skal kunne reglerne udenad. Men det betyder, at den daglige registrering af forbrug, affald, arbejdsforhold og hændelser får større betydning, fordi den indgår i noget, virksomheden skal kunne stå inde for offentligt. Omhu med data er blevet en del af det at passe sit arbejde ansvarligt.
Bæredygtighedsrapportering er sat i system, fordi tillid kræver dokumentation. Den, der forstår, at hans eller hendes registrering er en byggesten i et samlet, kontrollerbart regnskab, bidrager til, at virksomhedens grønne ord rent faktisk holder.