BR18's klimakrav: CO2-grænseværdier for nybyggeri

Byggeriet står for en stor del af Danmarks samlede klimaaftryk — både fra materialerne, der bruges, og fra selve byggeprocessen. Bygningsreglementet (BR18) satte i 2023 for første gang et konkret tal på, hvor meget CO2 et nybygget hus må udlede over sin levetid, og kravene er siden blevet skærpet.

§2023: de første grænseværdier

Fra 1. januar 2023 blev det et krav, at bygherrer skal udarbejde en livscyklusvurdering (LCA) for alt nybyggeri. Siden da har nybyggeri over 1.000 m² skullet overholde en øvre grænseværdi på 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år for det samlede klimaaftryk, beregnet over en periode på 50 år.

§Sommeren 2025: kravene skærpes markant

Fra 1. juli 2025 gælder klimakravene for alt nybyggeri, uanset størrelse — ikke kun byggerier over 1.000 m² som tidligere. Samtidig sænkes den gennemsnitlige grænseværdi markant, fra de tidligere 12 kg til omkring 7,1 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år, og den planlægges sænket yderligere i de kommende år.

§Grænserne differentieres efter bygningstype

For første gang opererer BR18 med forskellige CO2-grænser afhængigt af, hvilken type bygning der opføres. Et enfamiliehus eller rækkehus har en anden, lidt lavere grænseværdi end en etagebygning eller en erhvervsbygning, fordi bygningstyperne har forskellige typiske materialemængder og driftsmønstre. Differentieringen skal gøre kravene mere retfærdige på tværs af byggeriets meget forskellige projekttyper.

§En ny grænse for selve byggeprocessen

Ud over grænsen for bygningens samlede levetidsaftryk indføres en selvstændig grænseværdi for klimapåvirkningen fra selve byggeprocessen — det vil sige transport af materialer og materiel til pladsen, energiforbrug på byggepladsen og håndtering af affald undervejs. Denne del af aftrykket skal holdes under 1,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år og indgår som en selvstændig del af den samlede livscyklusvurdering.

• 01Transport af materialer og maskiner til og fra pladsen tæller med
• 02Energiforbrug til maskiner, varme og belysning på pladsen tæller med
• 03Håndtering og bortskaffelse af byggeaffald tæller med
• 04Kravet skal presse byggepladser mod mindre spild og grønnere drift, ikke kun grønnere materialer

§Ansvaret ligger hos bygherren, men beslutningerne starter tidligt

Det er bygherren, der formelt er ansvarlig for, at et projekt overholder klimakravene, men de afgørende beslutninger tages ofte allerede i projekteringsfasen — i valget af konstruktionsprincip, materialer og bygningens størrelse. Jo tidligere i et projekt klimaaftrykket tænkes ind, jo billigere og lettere er det typisk at overholde grænseværdien, fordi man kan vælge andre løsninger fra start i stedet for at skulle rette til bagefter.

§Hvad betyder det for byggeriets folk?

For håndværkere og entreprenører betyder kravene, at klimaregnskabet ikke længere kun er noget, arkitekter og ingeniører regner på ved skrivebordet — det er noget, der skal kunne dokumenteres for den konkrete byggeplads. Materialevalg, spild, transport og energiforbrug på pladsen bliver alle tal, der tæller med i det samlede regnestykke, og som den enkelte medarbejders arbejdsmetoder er med til at påvirke.

Det stiller nye krav til dokumentation ude på pladsen: mængder af materiale skal kunne opgøres, spild skal registreres, og transport af materiel skal kunne redegøres for. De håndværkere og formænd, der er vant til at holde styr på disse tal, vil opleve, at deres daglige registrering får en tydelig plads i et større, lovbestemt regnskab.

• 01Klimakravene gælder alt nybyggeri fra sommeren 2025 — uanset størrelse
• 02Grænseværdien differentieres efter bygningstype
• 03Byggeprocessen har sin egen selvstændige grænseværdi på 1,5 kg CO2e pr. m² pr. år
• 04Tidlige valg i projekteringen har stor betydning for, om kravene kan overholdes