CO2-afgift og den grønne skattereform: hvad det betyder for virksomheder

En af de mest håndgribelige måder, det offentlige presser på for grøn omstilling, er gennem afgifter: at gøre det dyrere at udlede CO2, og billigere at lade være. Med den grønne skattereform for industrien er en CO2-afgift for alle industrivirksomheder blevet en realitet fra 1. januar 2025.

§Princippet: forureneren betaler

Grundtanken i en CO2-afgift er enkel: jo mere en virksomhed udleder, jo mere skal den betale. Det giver et direkte økonomisk incitament til at reducere udledningen — enten ved at bruge mindre energi, skifte til grønnere energikilder, eller ændre processer, så mindre CO2 slippes ud undervejs.

§To spor: kvoteomfattet og ikke-kvoteomfattet

Afgiften er indrettet forskelligt, alt efter om en virksomhed i forvejen er omfattet af EU's kvotehandelssystem for CO2 eller ej. Virksomheder uden for kvotesystemet betaler den højeste afgiftssats, mens virksomheder inden for kvotesystemet betaler en lavere sats, fordi de allerede betaler for deres udledning gennem kvotehandlen. For visse mineralogiske processer gælder en særlig, lavere sats, blandt andet fordi disse processer har færre alternativer til at reducere udledningen med den nuværende teknologi.

§Det samlede klimamål

Når hele aftalen om den grønne skattereform er fuldt indfaset, er målet, at den leverer et betydeligt bidrag til Danmarks samlede CO2-reduktion frem mod 2030 — beskrevet som et af de største enkeltstående bidrag til klimaloven siden loven blev vedtaget. Afgiften er altså ikke kun en indtægtskilde for staten, men et centralt styringsredskab i den danske klimapolitik.

§Støtte til omstillingen

Fordi afgiften kan være en økonomisk udfordring for virksomheder, der endnu ikke har omstillet deres produktion, følger reformen med støtteordninger. Der er afsat midler til investeringsstøtte i perioden frem mod slutningen af 2020'erne, hvor virksomheder kan søge om tilskud til konkrete CO2-reducerende projekter, samt en konkurrencebaseret driftsstøtteordning, der løber længere frem i tid.

• 01Investeringsstøtte: tilskud til projekter, der reducerer virksomhedens CO2-udledning
• 02Driftsstøtte: konkurrencebaseret ordning, der løber over en længere årrække
• 03Differentierede afgiftssatser afhængigt af om virksomheden er kvoteomfattet
• 04Afgiften stiger gradvist frem mod 2030 for at give virksomhederne tid til at omstille sig

§Hvad betyder det for medarbejderne?

For den enkelte medarbejder betyder CO2-afgiften, at energieffektivitet og udledning ikke længere kun er et spørgsmål om godt omdømme — det er nu en direkte post på virksomhedens regnskab. Forslag, der sparer energi eller reducerer udledning i det daglige arbejde, får dermed en tydeligere økonomisk værdi for virksomheden end tidligere.

§Betydning for underleverandører og mindre virksomheder

Selvom CO2-afgiften i første omgang rammer de udledende industrivirksomheder direkte, mærkes den også af deres underleverandører og samarbejdspartnere. En virksomhed, der skal betale mere for sin egen udledning, vil ofte se nærmere på, om leverandørernes processer og transport kan gøres grønnere, fordi det påvirker den samlede omkostning. Mindre virksomheder, der leverer til en afgiftsbelagt industrivirksomhed, kan derfor opleve stigende krav om dokumentation af eget energiforbrug og egne udledninger, selvom de ikke selv er direkte omfattet af afgiften.

§Sammenhæng til klimaregnskabet

CO2-afgiften og virksomhedens klimaregnskab (opdelt i Scope 1, 2 og 3) hænger tæt sammen i praksis, selvom de er to forskellige ting: afgiften er en økonomisk konsekvens af udledningen, mens klimaregnskabet er selve opgørelsen af den. Den samme grunddata — forbrug af brændstof, gas og el — bruges typisk til begge dele. God registrering af forbrug er derfor ikke kun relevant for at kunne dokumentere klimaindsatsen udadtil, men også for at kunne forudsige og styre virksomhedens fremtidige afgiftsregning.