DGNB-certificering: bæredygtighed sat på skala

Hvor BR18's klimakrav og LCA-krav sætter en lovbestemt bundgrænse for nybyggeriets klimaaftryk, er DGNB en frivillig certificering, som bygherrer kan vælge, hvis de vil dokumentere en bygnings bæredygtighed ud fra et bredere og mere ambitiøst perspektiv.

§Hvad står DGNB for?

DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen — det tyske selskab, der oprindeligt udviklede systemet. I Danmark administreres den danske udgave af Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som tilpasser kriterierne til danske forhold, standarder og lovgivning.

§Et helhedsorienteret system

Det, der adskiller DGNB fra rene klimaberegninger, er, at systemet vurderer en bygning ud fra et helhedsorienteret bæredygtighedsperspektiv: miljø, økonomi og sociale forhold vægtes side om side gennem hele bygningens livscyklus. En bygning bliver altså ikke kun bedømt på sit CO2-aftryk, men også på blandt andet indeklima, drift, materialevalg og bygningens langsigtede værdi.

• 01Miljø: materialer, energiforbrug og klimaaftryk
• 02Økonomi: levetidsomkostninger og bygningens langsigtede værdi
• 03Sociale forhold: indeklima, dagslys, støj og brugernes trivsel
• 04Teknisk kvalitet og proces: hvordan projektet er planlagt og gennemført

§Tre niveauer: sølv, guld og platin

Et projekt kan opnå DGNB-certificering på niveauerne sølv, guld eller platin, afhængigt af den samlede pointscore i vurderingen. Ambitionsniveauet vælges typisk tidligt i projektet ud fra budget, funktion og bygherrens strategi, fordi det højere niveau kræver mere dokumentation og ofte dyrere løsninger undervejs.

§Hvorfor vælger bygherrer DGNB?

DGNB bruges ofte i Danmark, fordi systemet er tilpasset europæiske forhold, giver fleksibilitet i, hvordan de enkelte kriterier opfyldes, og fungerer som et fælles sprog mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører om, hvad bæredygtighed konkret betyder i et projekt. For lejere, investorer og myndigheder er certificeringen samtidig et letforståeligt bevis på, at bæredygtigheden er dokumenteret af en uafhængig part — ikke blot en påstand.

§Hvad betyder det på byggepladsen?

På et DGNB-projekt bliver kravene til dokumentation typisk mærkbare i hverdagen: materialer skal kunne dokumenteres med EPD'er, affaldshåndtering og støjniveauer skal registreres, og afvigelser fra planen skal kunne begrundes. For håndværkere betyder det, at omhu med dokumentation — ikke kun selve arbejdet — bliver en del af opgaven, fordi certificeringen står og falder med, at det, der er lovet på papiret, også kan eftervises i praksis.

§Certificering er ikke kun for nybyggeri

Selvom DGNB oftest forbindes med nye byggerier, findes der også vurderinger rettet mod eksisterende bygninger og mod selve driften af en bygning over tid. Det betyder, at bæredygtighedsarbejdet ikke stopper, når byggeriet er afleveret — vedligehold, energiforbrug i drift og løbende dokumentation kan fortsat påvirke, hvordan en bygning vurderes gennem hele sin levetid, ikke kun på opførelsestidspunktet.

§Forskellen på lovkrav og frivillig certificering

Det er værd at holde DGNB og de lovbestemte klimakrav i BR18 adskilt i hovedet. BR18's grænseværdier er en bundgrænse, som alt nybyggeri skal overholde for overhovedet at få byggetilladelse. DGNB er derimod en frivillig, mere ambitiøs standard, som en bygherre kan vælge at lade sit projekt vurdere efter, hvis man ønsker at dokumentere en bredere og mere gennemgribende bæredygtighedsindsats end lovens minimum. Mange DGNB-certificerede projekter overholder derfor BR18's krav med god margin, fordi certificeringens kriterier i forvejen ligger over lovens bundniveau.

• 01BR18's klimakrav: lovbestemt bundgrænse, der gælder alt nybyggeri
• 02DGNB: frivillig certificering, der vurderer bredere end klima alene
• 03Et DGNB-projekt skal typisk dokumentere mere, end loven kræver
• 04De to regelsæt supplerer hinanden snarere end at erstatte hinanden