Klimavenlige materialevalg i byggeriet

Når et byggeris klimaaftryk skal ned under Bygningsreglementets grænseværdier, er materialevalget ofte det sted, hvor den største effekt hentes. Materialerne står nemlig typisk for en stor del af en bygnings samlede klimabelastning, allerede inden bygningen overhovedet tages i brug.

§Biogene og mineralske materialer

Byggematerialer deles ofte op i to hovedgrupper i klimasammenhæng. Biogene materialer, som træ, halm og andre plantebaserede materialer, har optaget CO2 fra atmosfæren, mens de voksede, og kan derfor under de rette forhold have et lavere eller endda midlertidigt negativt klimaaftryk i produktionsfasen. Mineralske materialer, som beton og tegl, kræver typisk mere energi at fremstille og udleder CO2 direkte i produktionsprocessen, blandt andet fra cementfremstilling.

• 01Biogene materialer: træ, halm og andre plantebaserede byggematerialer
• 02Mineralske materialer: beton, tegl og andre materialer baseret på udvundne råstoffer
• 03Metaller: stål og aluminium, der ofte har et højt aftryk i produktionen, men kan genanvendes mange gange
• 04Isoleringsmaterialer: kan være både mineralbaserede og biogene, med meget forskelligt aftryk

§Det samme materiale kan variere meget

Det er en misforståelse, at ét materiale altid er 'det grønne valg'. To leverandører af det samme materiale kan have vidt forskellige klimaaftryk, afhængigt af hvilken energikilde deres produktion bruger, hvor effektiv processen er, og hvor langt materialet transporteres til byggepladsen. Det er netop derfor, produktspecifikke EPD'er er så vigtige — de viser det faktiske aftryk for det konkrete produkt, man overvejer at bruge, i stedet for en antagelse baseret på materialetype alene.

§Genbrug og levetid tæller også med

Klimaaftrykket handler ikke kun om materialets fremstilling, men om hele dets levetid. Et genbrugt murstensparti eller en genanvendt stålkonstruktion kan have et markant lavere aftryk end nyt materiale, fordi produktionsfasen allerede er 'betalt' tidligere. Materialer, der holder længe og kan vedligeholdes, reducerer desuden behovet for udskiftning og dermed nyt materialeforbrug over bygningens levetid.

§Sådan indgår det i BR18's regnestykke

Når et projekts LCA skal overholde Bygningsreglementets grænseværdier, bliver materialevalget en direkte del af, om projektet består eller ej. Et projekt, der vælger mere biogene materialer, genbrugte komponenter eller produkter med dokumenteret lavt aftryk via produktspecifikke EPD'er, står ofte stærkere i regnskabet end et projekt, der alene baserer sig på traditionelle materialevalg og generiske data.

• 01Overvej biogene alternativer, hvor konstruktionen tillader det
• 02Undersøg mulighederne for genbrugte eller genanvendte materialer
• 03Prioriter materialer med produktspecifikke EPD'er ved klimaregulerede projekter
• 04Husk, at holdbarhed og lang levetid også er en klimafordel

For håndværkere og indkøbere betyder det, at materialevalg ikke længere kun handler om pris, styrke og tilgængelighed — klimaaftrykket er blevet en fjerde faktor, der i stigende grad vejer med, når et projekt skal leve op til reglerne.

§Renovering versus nybyggeri

Klimaregnskabet gælder først og fremmest nybyggeri, men de samme principper er relevante ved renovering. At bevare og genbruge en eksisterende bygningskonstruktion, i stedet for at rive ned og bygge nyt, undgår ofte store dele af det klimaaftryk, der ellers ville opstå ved fremstilling af nye materialer. Derfor er en grundig vurdering af, om noget kan bevares, repareres eller opgraderes, ofte det første og mest klimavenlige spørgsmål — før valget mellem forskellige nye materialer overhovedet kommer på tale.

§Indeklima og materialevalg hænger sammen

Klimavenlige materialevalg må ikke ses isoleret fra andre hensyn, som fx indeklima, fugtforhold og holdbarhed. Et biogent materiale, der ikke er korrekt beskyttet mod fugt, kan få en kort levetid og dermed alligevel ende med et højere samlet klimaaftryk, fordi det skal udskiftes oftere. Det gode materialevalg er derfor altid en samlet vurdering af klimaaftryk, funktion og holdbarhed sammen — ikke en isoleret jagt på det materiale, der ser bedst ud i et enkelt regnestykke.