LCA og EPD: sådan dokumenteres et materiales klimaaftryk
Fra livscyklusvurdering til miljøvaredeklaration
Når et byggeris klimaaftryk skal dokumenteres, møder man hurtigt to forkortelser: LCA og EPD. De hænger tæt sammen, men dækker to forskellige ting — den ene ser på hele bygningen, den anden på det enkelte materiale.
§LCA — hele bygningens livscyklus
LCA står for Life Cycle Assessment, på dansk livscyklusvurdering. Det er en samlet opgørelse af bygningens klima- og miljøpåvirkning gennem hele dens levetid — typisk beregnet over en periode på 50 år — fra materialernes udvinding og produktion, over opførelse og drift, til bygningen til sidst rives ned eller genbruges. Siden 2023 har det været et krav i Bygningsreglementet, at bygherrer udarbejder en LCA for alt nybyggeri.
§EPD — det enkelte materiales deklaration
En EPD, en miljøvaredeklaration (Environmental Product Declaration), er dokumentation for et enkelt materiales eller produkts miljøegenskaber — fra råvareudvinding, over produktion og transport, til brug og bortskaffelse. En EPD bygger på en livscyklusanalyse af netop det ene produkt, og resultatet gøres op i faste, sammenlignelige tal for de forskellige faser i produktets levetid.
§Sådan hænger de sammen
En bygnings samlede LCA sættes sammen af data for alle de materialer, der indgår i byggeriet — og den data kommer fra materialernes EPD'er. Jo mere præcis og specifik EPD'en er for det enkelte produkt, jo mere retvisende bliver bygningens samlede klimaregnskab. Svage eller generiske data giver et upræcist samlet billede, selvom regnemetoden er den samme.
§Fire typer EPD — fra grov til præcis
| Type | Hvor præcis er den? |
|---|---|
| Generisk EPD | Grove branchegennemsnit, mindst præcis |
| Branche-EPD | Gennemsnit for en gruppe producenter i samme branche |
| Projektspecifik EPD | Udarbejdet til et konkret projekts specifikke forhold |
| Produktspecifik EPD | Dokumenterer klimaaftrykket for ét bestemt produkt fra én bestemt producent — mest præcis |
§Hvad betyder det for materialevalget?
Når klimakravene skal overholdes, bliver materialevalget en direkte del af regnestykket. To tilsyneladende ens produkter kan have meget forskelligt klimaaftryk, afhængigt af råvarer, produktionsmetode og transportafstand — og det er netop det, en god EPD gør synligt. Håndværkere og indkøbere, der kender forskellen på en generisk og en produktspecifik EPD, kan derfor bidrage konkret til, at et projekt overholder sine klimakrav.
- 01Spørg efter produktspecifikke EPD'er ved materialevalg til klimaregulerede projekter
- 02Husk, at transportafstand indgår i materialets samlede klimaaftryk
- 03En LCA for hele bygningen er kun så god som de EPD-data, den bygger på
- 04Dokumentation, ikke antagelser, er det, der tæller i klimaregnskabet
LCA og EPD er med andre ord to sider af samme sag: EPD'en giver det enkelte byggesten sit klimaregnskab, mens LCA'en samler alle byggestenene til bygningens samlede aftryk. Jo bedre data, jo mere retvisende bliver det tal, som byggeriet i sidste ende skal stå til ansvar for.
§Hvorfor det ikke kun er en opgave for rådgivere
Det kan lyde som noget, der udelukkende foregår ved skrivebordet hos ingeniører og arkitekter, men beslutningerne breder sig ud i hele byggeprocessen. En indkøber, der vælger mellem to leverandører af samme materiale, en formand, der planlægger, hvilket parti beton der bruges hvor, eller en tømrer, der foreslår et alternativt materiale — alle er med til at bestemme, hvilke EPD-data der reelt indgår i det færdige klimaregnskab. Kendskab til, at der findes forskel på generiske og produktspecifikke tal, gør det muligt at stille de rigtige spørgsmål til leverandøren, før et materiale bestilles.