Verdensmålene i praksis: fra plakat til handling på arbejdspladsen

FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, ofte kaldet SDG'erne (Sustainable Development Goals), blev vedtaget i 2015 som en fælles global dagsorden frem mod 2030. De dækker alt fra fattigdom og sundhed over ligestilling og rent vand til klima, ansvarligt forbrug og partnerskaber. Mange virksomheder har hængt de farverige ikoner op på væggen — men langt fra alle har omsat dem til noget, der reelt styrer beslutninger.

§17 mål er for mange at arbejde med på én gang

En hyppig fejl er at forsøge at arbejde med alle 17 mål samtidig. Det spreder indsatsen så tyndt, at intet af det bliver til reel handling. Anbefalingen fra dem, der arbejder professionelt med verdensmålene i erhvervslivet, er i stedet at udvælge nogle få mål — ofte foreslås højst to til tre — som virksomheden reelt kan påvirke, og som hænger sammen med dens forretning.

§Væsentlighed: find de mål, der betyder noget for jer

For at finde de rigtige mål laver mange virksomheder en væsentlighedsanalyse: en vurdering af, hvilke verdensmål virksomhedens aktiviteter påvirker mest, og hvilke der samtidig påvirker virksomhedens egen forretning mest — for eksempel gennem risici eller nye markeder. De mål, der ligger tættest på virksomhedens kerneforretning, er dem, der giver den mest reelle indsats, fremfor symbolske gestus, der ikke hænger sammen med den daglige drift.

• 01Vælg få mål — to til tre er ofte nok til at gøre en reel forskel
• 02Vælg mål, der hænger naturligt sammen med jeres branche og arbejde
• 03Konkretisér målet til noget, der kan måles og følges op på
• 04Undgå at bruge verdensmålene som ren markedsføring uden handling bag

§Eksempler fra praksis

En transportvirksomhed vil naturligt kunne knytte sit arbejde til mål om bæredygtig industri, innovation og infrastruktur samt klimaindsats, gennem brændstofbesparelser og ruteoptimering. En byggevirksomhed kan koble sig til mål om bæredygtige byer og ansvarligt forbrug og produktion gennem materialevalg og affaldshåndtering. Pointen er ikke at dække alle mål, men at finde det sted, hvor ens eget fag rent faktisk rykker noget.

§Fra plakat til hverdag

For den enkelte medarbejder bliver verdensmålene først meningsfulde, når de kobles til noget konkret i hverdagen: en affaldssortering, der understøtter mål om ansvarligt forbrug, en energibesparelse, der understøtter klimamålet, eller et sikkerhedstiltag, der understøtter mål om sundhed og trivsel. Verdensmålene er med andre ord ikke en plakat, man kigger på — de er en ramme, man kan spejle sit eget daglige arbejde i, hvis man kender koblingen.

Den virksomhed, der vælger få, relevante mål og forfølger dem seriøst, opnår mere reel bæredygtighed end den, der forsøger at signalere alle 17 på én gang uden at ændre noget i praksis.

§Verdensmålene og den enkeltes kompetencer

Kendskab til verdensmålene bliver også en stadig mere efterspurgt kompetence hos den enkelte medarbejder — ikke fordi man skal kunne remse alle 17 op, men fordi man skal kunne se sammenhængen mellem sit eget arbejde og en større dagsorden, som kunder, samarbejdspartnere og myndigheder i stigende grad forventer bliver taget alvorligt. At kunne sætte ord på, hvordan ens daglige indsats bidrager til fx klimamålet eller mål om ansvarligt forbrug, er en fordel både i samtalen med en kunde og i den interne dialog om, hvor virksomheden skal sætte ind næste gang.