Tårnkranen: opbygning og særlige forhold

Hvor traverskranen hersker inde i hallen, og mobilkranen kører frem til opgaven, er tårnkranen den kran, der bliver stående på pladsen, ofte i måneder eller år, mens en bygning vokser op omkring den. Den lodrette silhuet med det vandrette udligger-arm er et af de mest genkendelige billeder fra en større byggeplads.

§Opbygning: tårn, drejekrans og arm

Tårnkranen består af et lodret tårn opbygget af sektioner, en drejekrans øverst, der lader hele topstykket dreje rundt, og en vandret arm (jib), der ofte er delt i en løftearm med løbekat og en kortere modvægtsarm. Modvægten i den ene ende opvejer byrden i den anden, så kranen holder balancen, uanset om den løfter eller ej. Førerkabinen sidder typisk højt oppe ved drejekransen, hvor føreren har udsyn ned over pladsen.

§Fast, mobil og semimobil tårnkran

Den klassiske tårnkran fundamenteres eller forankres til bygningen og bliver stående, til opgaven er løst. Men der findes også mobile og semimobile tårnkraner, der kan flyttes mellem opgaver på egne hjul eller transporteres i dele og genopstilles. Certificeringsreglerne for netop disse mellemformer har været et opmærksomhedspunkt i branchen, fordi de deler egenskaber med både den stationære tårnkran og den mobile kran — og det er derfor blevet præciseret, hvilket certifikat der kræves til dem.

§Montage og nedtagning — de mest kritiske faser

Tårnkranen bygges op og tages ned med en mobilkran eller en anden hjælpekran, og disse to faser hører til de mest ulykkesbelastede i hele kranens levetid. Sektionerne skal løftes og boltes sammen i rækkefølge, tårnet skal rejses lodret, og modvægten skal monteres i den rækkefølge, fabrikanten foreskriver, så kranen aldrig står ustabil undervejs. Arbejdet ledes af en sagkyndig, og der arbejdes efter en fast monteringsplan — man improviserer ikke rækkefølgen.

§Fanevejr: hvorfor kranen skal kunne dreje frit

Når tårnkranen ikke er i brug — om natten eller i kraftig vind — frigøres drejebremsen ofte, så overdelen kan dreje frit med vinden som en fane. Det kaldes fanevejr eller fri-slæbning. Formålet er, at vindtrykket på armen ikke skal presse kranen fast i én position, hvor kræfterne kan blive for store for tårnet og forankringen. En kran, der ikke kan dreje frit i storm, kan i værste fald vælte eller knække. Derfor er det en fast del af driften at sikre, at frikøringsfunktionen virker, og at der er plads omkring kranen til, at den kan dreje uhindret.

§Radiostyring og fjernbetjening

Nogle tårnkraner betjenes fra en kabine i toppen, andre køres med radiofjernbetjening fra jorden. Fjernbetjening giver føreren mulighed for at følge byrden tættere på jorden, men stiller til gengæld krav om, at signalet er stabilt, og at der er en klar procedure for, hvad der sker, hvis forbindelsen falder ud midt i et løft — typisk stopper kranen automatisk bevægelsen.

§Sikkerhed for de omkringboende og pladsens naboer

Fordi tårnkranen står fast i lang tid og ofte svinger armen ud over naboarealer, veje eller andre byggepladser, er planlægningen af dens svingradius og af, hvad armen må føres hen over, en del af projektet fra starten. På pladser med flere tårnkraner tæt på hinanden skal man også sikre, at kranerne ikke kan kollidere, når de svinger — noget der håndteres både ved planlægning af opstillingshøjder og med teknisk antikollisionsudstyr.