Spring til indhold

Vindpåvirkning på byrden

Vindtryk, vindkraft og 1,2 m²/ton-reglen

Vind gør byrden ustyrlig længe før kranen selv er i fare. Beregneren finder vindtrykket ud fra vindhastigheden (q = ½·ρ·v² med luftens densitet 1,25 kg/m³ fra DS/EN 1991-1-4), vindkraften på byrdens flade og byrdens vindflade pr. ton. Mobilkraners lastdiagrammer forudsætter efter EN 13000 som udgangspunkt højst 1,2 m² vindflade pr. ton last — er byrden mere vindfangende, skal den tilladte vindhastighed reduceres efter fabrikantens anvisning.

1m²/ton
VurderingInden for EN 13000-udgangspunktet på højst 1,2 m² vindflade pr. ton — lastdiagrammets vindhastigheder gælder som udgangspunkt, men fabrikantens anvisning er altid bindende.
Vindkraft på byrden450 N
Samme kraft som vandret 'træk'46 kg
Vindtryk q63 N/m² (Pa)
3D …

Vindtryk q = ½ · ρ · v², hvor ρ = 1,25 kg/m³ er luftens densitet (DS/EN 1991-1-4). Ved 13,9 m/s giver det ca. 120 N/m² — den grænse, der ofte nævnes i kran-undervisningsmateriale.

Vindkraft F = c · q · A, hvor c er byrdens aerodynamiske formfaktor (fra fabrikant/opslagsværk — 1,2 er typisk for skarpkantede kasseformer) og A er den projicerede vindflade.

Tommelfingerregel fra EN 13000 (mobilkraner): lastdiagrammet forudsætter højst 1,2 m² vindflade pr. ton last — derover skal tilladt vindhastighed reduceres.

Eksempel: 10 m/s, 6 m², c = 1,2 ⇒ q = 62,5 Pa og F = 450 N (≈ 46 kg vandret træk i byrden).

Vejledende — erstatter ikke kranførerens ansvar, løfteplan eller producentens lastdiagram. Fabrikantens vindgrænser for den konkrete kran og bomkonfiguration er altid bindende; vindstød og pladsforhold skal vurderes på stedet.

Resultatet er vejledende og et hjælpeværktøj til overslag og læring. Det erstatter ikke projektering, gældende normer og lovgivning eller en autoriseret fagpersons konkrete vurdering. Kontrollér altid mod kilden (DS/EN 1991-1-4 (vindtryk) + EN 13000 (1,2 m² vindflade pr. ton)) og de faktiske forhold på opgaven. Se kilder & forbehold.