Indlæser …
At læse de to tal og vælge det mindst farlige produkt
Mange malinger, lakker, lime og fugemasser er forsynet med et kodenummer — også kaldet en MAL-kode. Koden er et hurtigt og letlæseligt udtryk for, hvor farligt produktet er at arbejde med, og hvilke forholdsregler der som minimum skal tages. Den er reguleret af kodenummerbekendtgørelsen og er et af de vigtigste redskaber til at arbejde sikkert med kemiske produkter på et byggeri eller i et værksted.
Reglerne står i to bekendtgørelser fra 13. maj 1993: BEK nr. 301 om fastsættelse af kodenumre og BEK nr. 302 om arbejde med kodenummererede produkter. Begge gælder stadig.
Et kodenummer skrives som to tal med en bindestreg imellem, for eksempel på formen tal–tal. De to tal beskriver hver sin type fare og hver sin type beskyttelse.
| Del af koden | Hvad den handler om | Hvad et højere tal betyder |
|---|---|---|
| Tallet før bindestregen | Indånding af dampe fra flygtige bestanddele, herunder organiske opløsningsmidler | Større krav til beskyttelse mod indånding (ventilation, åndedrætsværn) |
| Tallet efter bindestregen | Kontakt med produktet på hud og øjne samt indånding af aerosoler/indtagelse | Større krav til beskyttelse af hud, øjne og luftveje |
MAL står for Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov. Det er, hvor mange m³ frisk luft der skal til pr. liter produkt.
| Tal før bindestregen | Luftbehov (MAL) pr. liter produkt |
|---|---|
| 00- | 0-30 m³ |
| 0- | Over 30 og op til 100 m³ |
| 1- | Over 100 og op til 400 m³ |
| 2- | Over 400 og op til 800 m³ |
| 3- | Over 800 og op til 1.600 m³ |
| 4- | Over 1.600 og op til 3.200 m³ |
| 5- | Over 3.200 m³ |
Der er syv grupper. Jo højere tal, jo mere ventilation og åndedrætsværn kræves der.
Tallet efter bindestregen går fra -1 til -6. Det styrer værnemidlerne mod hud, øjne, sprøjtetåge, støv og indtagelse.
Kodenummeret er ikke kun en oplysning — det er knyttet til konkrete krav. Til en given kombination af kode og arbejdsmetode hører bestemte mindstekrav til ventilation, udsugning, åndedrætsværn, handsker og øvrig beskyttelse. Reglerne angiver, hvad der som minimum skal til ved netop den kode og den måde, produktet bruges på, for eksempel rulning, sprøjtning eller pensling.
Et bærende princip i arbejdsmiljøet er substitution: kan en farlig opgave løses med et mindre farligt produkt, skal man som udgangspunkt vælge det. For kodenummererede produkter betyder det at vælge et produkt med et lavere kodenummer, hvis det kan bruges til opgaven uden at gå på kompromis med kvaliteten. Et vandbaseret produkt med lavt kodenummer kan ofte erstatte et opløsningsmiddelholdigt med højt.
Kodenummeret står på emballagen og i produktets sikkerhedsdatablad. Kravene, der hører til koden, fremgår af Arbejdstilsynets regler om kodenummererede produkter med tilhørende bilag for forskellige typer arbejde. Er man i tvivl om, hvilken beskyttelse en bestemt kode kræver ved et bestemt arbejde, slår man op i reglerne frem for at skønne.
Mange epoxy- og isocyanatprodukter har et kodenummer, men kodenummeret står ikke alene for disse stoffer: de er desuden omfattet af de særlige regler om epoxy og isocyanater, herunder kravet om uddannelse. Kodenummeret fortæller om ventilation og værnemidler, mens epoxy-/isocyanatreglerne stiller de yderligere krav, der følger af stoffernes allergirisiko. Begge dele skal være på plads.