Trykprøvning og kvalitetskontrol af plastsvejsninger
Hvordan man dokumenterer, at en samling holder
En plastsvejsning kan se perfekt ud og stadig være utæt eller svag. Derfor er kontrol en fast del af faget, særligt på rørledninger og beholdere, hvor en fejlbehæftet samling kan få store konsekvenser. Kontrollen spænder fra det, øjet kan se, til destruktive tests, der afgør samlingens styrke.
§Visuel kontrol — det første og billigste trin
Enhver svejsning vurderes først visuelt: er svejsevulsten jævn og ensartet, er der tegn på underfyldning, porer, brænding eller manglende binding? Visuel kontrol kan ikke stå alene, men den fanger mange af de fejl, der opstår undervejs, og den koster ingenting ekstra at udføre, fordi den sker som en naturlig del af arbejdet.
§DS/EN 12814-serien: destruktiv prøvning af svejste samlinger
Til at teste selve styrken af en svejsning på halvfabrikata af termoplast findes en serie af danske/europæiske standarder, DS/EN 12814. Standarderne beskriver forskellige typer af destruktiv prøvning, hvor et prøvestykke af svejsningen belastes, til det brister eller deformeres, så man kan vurdere svejsningens kvalitet.
| Del af standardserien | Hvad den tester |
|---|---|
| DS/EN 12814-2 | Trækprøvning — hvor stor en trækkraft samlingen kan holde til, før den brister |
| DS/EN 12814-4 | Afskrælningsprøve (peel test) — hvor godt en overlapssvejsning modstår at blive flået/skrællet fra hinanden |
| Øvrige dele af serien | Blandt andet bøjeprøvning og trækprøvning ved lav temperatur, afhængigt af opgavens krav |
§Trykprøvning: kontrol af selve rørledningen
Hvor de destruktive tests siger noget om svejsningens materialestyrke, bruges trykprøvning til at kontrollere selve den færdige rørledning: rørstrækningen sættes under tryk, og man kontrollerer, at trykket holder sig stabilt uden fald, der ville afsløre en utæthed. Trykprøvning er særligt udbredt ved PE-svejsning af rørledninger, hvor tæthed er hele formålet med samlingen.
§Dokumentation binder det hele sammen
Kontrollen har kun værdi, hvis den dokumenteres. Svejseparametre, hvem der har udført svejsningen, resultatet af den visuelle kontrol og eventuelle test- og trykprøveresultater noteres, så arbejdet kan spores og godkendes bagefter — særligt vigtigt på rørledninger, hvor fejl først viser sig, når røret er gravet ned eller skjult i en konstruktion.
“En svejsning, ingen har kontrolleret, er ikke en god svejsning — den er bare en svejsning, ingen endnu ved, hvor god er.”